Af Marina Aagaard, MFT

Fitness er en global milliardindustri med et utal af grene og relevans på mange planer fra folkesundhed til personlig fornøjelse. Også på Top 5 (2016) over voksne danskeres foretrukne idrætsformer handler det i dag i høj grad om fitness:
1. Styrketræning. 2. Løb. 3. Vandreture. 4. Svømning. 5. Spinning.

Derfor er det interessant at vide noget om fitness fra aerobic og workout over step og slide til ZumbaFitness og CrossFit:
Hvad er fitness? Hvordan startede det? Hvordan udviklede det sig?

Fitness_Historie_1970_2015_Tidslinje_Marina_Aagaard_fitness_blog

HVAD ER FITNESS?

Fitness kommer af ‘fit’, som er et udtryk fra biologi og det handler om “at være egnet til overlevelse (og have forplantningssucces)”.
Ordet (konceptet) ‘fit’ jf. Darwin (Darwinian fitness) opstod i 1570’erne.

Fitness er en kvalitet eller tilstand, ‘at være fit’, ifølge Merriam-Webster (an Encyclopaedia Brittanica Company).

Internationalt bruges udtrykket om sundhed generelt og samtidig også om sundhedstræning inklusive konditions- og styrketræning.

WHO fitness definition: Evnen til at udføre muskulært arbejde tilfredsstillende. Definitionen rummer et præstations- såvel som et sundhedsmæssigt aspekt.

Fitness beskrivelse: Alsidig målrettet træning med fokus på kondition, styrke, motorik og smidighed med henblik på forbedring af den fysiske præstationsevne, kropskomposition, sundhed, helbred og velvære.

Fitness er i daglig tale blevet næsten synonymt med målrettet konditions- og styrketræning med et præstations-, sundhedsmæssigt eller kropsæstetisk sigte.
En aktivitet, der ofte, men ikke altid foregår i fitnesscenterregi.

HVEM DYRKER FITNESS?

Fitness er voksne danskeres foretrukne ‘motion og sport’ aktivitet (IDAN, 2016) og er i Top 3 blandt alle voksne aldersgrupper. Fitness dyrkes af begge køn med en næsten ligelig fordeling af mænd og kvinder i fitnesscentrene. Fitnesstrænende er i alderen fra 8-90 år.

Fitness dyrkes af mennesker fra alle sociale lag. Afhængigt af centertype og lokalitet kan medlemsfordelingen være relativt ensartet, fx primært unge studerende, eller meget forskelligartet, og med enten tætte eller tæt ved ingen sociale relationer mellem trænende og trænende og ansatte; medlem eller kunde.

HVOR DYRKER MAN FITNESS?

Fitness kan dyrkes derhjemme. Førhen var VHS-bånd og DVD’er det store hit. I dag er markedet fyldt af onlineprogrammer og YouTube (videodelingstjeneste grundlagt 14.2.2005, USA) videoer – fra elendige til excellente – med alle træningsformer.
Også konsoller med systemer som Wii, Kinect og Move (PlayStation) er populære.

Endnu mere populære er de utallige træningsapplikationer, apps, med programmer og øvelser inden for enhver form for træning. For næsten ingen penge får man adgang til enorme mængder informationer til brug i fitnesscentret eller hjemme, inde eller ude. Wearables, wearable technology, kropsbåren teknologi, er nr. 1 fitness trend for 2017.

Der findes over 663 fitnesscentre i Danmark. Mellem 810.000-950.000 danskere er medlem af et kommercielt fitnesscenter (2015, estimat, Idan). Dertil kommer alle de, som er medlemmer af ForeningsFitness centre, firmaidrætscentre og fysioterapi træningscentre.

Fitnesscentre findes i alle størrelse fra helt små lokale private fitnesscentre til meget store multifaciliteter, enten uafhængige centre eller i landsdækkende kæder.
Der findes også både små og store fitnesskæder med forskelligt grundlag.

Lavpriskæden Fitness World har de senere år domineret markedet, mens kæden fitnessdk med priser i mellemklassen indtager andenpladsen set ud fra antal medlemscentre. På grund af priskrig er fitnesspriserne i 2017 lavere end de var i 1980.

HVORDAN STARTEDE FITNESS?

Interessen for motion og sundhed er intet nyt fænomen: Det startede for 3-5 tusinde år siden i henholdsvis vesten i oldtidens Grækenland, hvor udvikling af både det fysiske og mentale ansås for væsentligt, “en sund sjæl i et sundt legeme” (mens sana in corpore sano, et senere udtryk af den romerske poet Juvenal, år 100-200), og i østen, hvor krop og sind blev konditioneret med eksempelvis yoga eller qi gong.

I nyere tid åbnede de første motionscentre allerede omkring år 1900 og udstyrsmæssigt mindede de om mange af nutidens centre. Det første træningsmagasin Physical Culture blev udgivet allerede i 1899.

Siden 1960’erne er styrketræning blevet tiltagende populært som motionsform og er i dag en af de mest udbredte motionsaktiviteter for voksne.
Bodybuilding, konkurrencer i kropsbygning, blev introduceret tidligt i USA og den første Mr. Olympia konkurrence blev afholdt allerede i 1965.

I 1968 beskrev Dr. Kenneth Cooper, aerobics, konditionstræning, og snarligt derefter omkring 1969 udviklede Jackie Sorensen aerobics programmer til musik.
Samtidig blev der også udviklet tidlig koncepttræning på franchise basis, Jazzercise træning, af Judi Sheppard Misset, der dog blev knapt så udbredt som aerobics.

Det store gennembrud kom, da Jane Fonda udgav en bog og en video med hendes workout. En filmstjerne som fortaler gav sammen med omfattende PR aerobic vind i sejlene: I USA opstod der aerobic faciliteter i næsten hvert ledigt lokale i de mange shoppingmalls, med energiske instruktører, der også fungerede som pladevendere; musikken var hurtig, glad og motiverende popmusik på vinylskiver.

HVORNÅR? FITNESS FRA 1980 TIL I DAG

1980’erne tog den egentlige fitnessbølge tog fart  verden over, da styrketrænings-centre tog aerobic, eller dance exercise og workout, på programmet; træning som dengang var en helt ny danse- og konditionsinspireret form for gymnastik.
Aerobic’en med opløftende, positiv musik, det at danse på en nem måde og den effektive fedtforbrænding fik mange kvinder ind i styrketræningscentrene; det skabte et andet træningsmiljø.

Workout, som egentlig bare betyder træningspas, refererede i starten i nogle sammenhænge til muskeltræning, mens aerobic henviste til konditionstræning.
Siden starten har ‘workout’ eller styrkeprægede hold været en fast del af fitnessbølgen, i form af både callanetics, body shaping, bodytoning, stram op, bodypump, pilates og coretraining – og parallelt med anden træning altid på fitnesscentrenes holdplaner.

Fra overvejende high impact aerobic med masser af løb og hop, kom der sidst i firserne fokus på low impact aerobic og fitness dans i form af diverse former for funk og senere latin (salsa) inspirerede programmer.
I dag er aerobic, eller puls og lignende, ofte en blanding, såkaldt highlow.

Sidst i 1980 blev forskellige combatprægede programmer populære. Verdensmestre inden for forskellige kampsportsdiscipliner udviklede aerobicprogrammer med slag og spark fra kampsport. Et af mange koncepter var Tae Bo, der blev markedsført kraftigt i TV-reklamer. Senere blev også fitness boksning med udstyr populært.

I 1990’erne blev fitness verden over domineret af to anderledes nye træningsformer med redskaber, hvilket – ud over elastikker og håndvægte – var nyt i holdtræning.

Den ene var step træning, der blev udviklet (1987-1989) af Gin Miller, USA, efter at hun ifm. en knæskade blev introduceret til step op som knætræning.
Reebok stod for forskning og markedsføring og step (Reebok) blev et kæmpehit.

Den anden var spinning, det originale indendørs holdcykling program, som blev udviklet (1987) af Johnny G(oldberg) og hittede, da cyklerne blev tilgængelige på verdensplan. Danmark var hurtigt med på bølgen med BodyBike cyklen og biking.

Tendensen inden for indoor cycling i de senere år er, at cyklerne – fra at have været rimeligt simple de første 20 år; udelukkende med en trinløs belastningsskrue til justering af modstand – er blevet meget avancerede med displays til aflæsning af fx watt, kadence, kilometer. Nogle modeller endda med online faciliteter.   

I kølvandet på stepsucces’en lancerede Reebok i 1993 Slide Reebok. En opdateret version af glidetræning, nu for hold og på et specialdesignet glidebræt, slide board.
Den funktionelle træning var et kæmpehit i en kort årrække, men forsvandt i glemslen, pga. bl.a. produktproblemer og manglende viden og uddannelse.

I slutningen af dette årti, i 1997 og årene efter, lancerede New Zealandske Les Mills Body Training Systems, BTS, deres Pump træning, nu under navnet BodyPump.
Les Mills BTS var de første med vægtstænger og udskiftelige skiver i holdtræning og de første med koncept programmer; faste 3-måneders programmer.
Topprofessionel markedsføring har gjort BTS programmerne til et verdenshit.

Starten af 00’erne – sikkert som modvægt til de højt-gearede, hårdt-pumpede 90’er træningsformer – var domineret af pilates og core training i holdtræningssalene, og yoga fitness begyndte at blive introduceret i fitnesskæderne. Der var fokus på muskeltræning, stabilitet, åndedrætsøvelser og afslapning. Indtil …

Et par år inde i 00’erne, efter nogle år med meget stationær træning, var tiden igen moden til mere dans og konditionstræning “Ditch the workout, join the party”:
Omkring 2002-2005 begyndte ZumbaFitness, latininspireret aerobictræning udviklet af Alberto ‘Beto ‘Perez. Det blev markedsført massivt af Guthy-Renker (marketing gigant) og succesen voksede støt til et toppunkt omkring 2010-2012. I denne periode er der også opstået andre dansekoncepter som Groove, Batuka og Bokwa.

Parallelt med dansebølgen voksede CrossFit fænomenet, som blev skabt i 2000 af Greg Glassman som modvægt til den stadigt mere maskinelle og elektroniske fitness styrketræning, “No mirrors, no machines, just results”.
Det begyndte som amerikansk Back to Basics undergrundstræning, men blev en ‘medie-darling’ og verdensomspændende ‘træningskult’ med online-fora og utallige dedikerede CrossFit-centre foruden afdelinger i traditionelle fitnesscentre.

I ’10-erne, de senere år fra 2010 og frem til 2017, er tendensen, som er fulgt i kølvandet på CrossFit, at hold skal være gearet mod funktion og gerne med kroppens vægt eller simple redskaber:

Holdtyper er nu funktionel træning, animal flow (dyrebevægelser), progressive calisthenics kropsvægttræning (akkurat som i 1980’erne bare hårdere – og med inverted træning, hvor man står på hoved og hænder) og slyngetræning, træning med kropsvægt og slynger fx TRX, ROPES eller Jungle Gym og træning med et ældgammelt simpelt redskab, kettlebell træning.

I erkendelse af at meget af den funktionelle kropstræning, blandt andet Animal Flow med dyrebevægelser, kræver en vis bevægelighed, har stretching og strækøvelser fået en revival i programmer med fokus på mobilitet og stabilitet nu under nye (hold) navne som eksempelvis mobility.

Lige siden år 2000 har pilates i maskiner, reformer-træning, været at finde i pilates-centre. I løbet af 2013 og 2014 blev den træning dog mere udbredt og findes nu flere steder, både i fitnesscentre og dedikere reformer-centre.

Foruden de nævnte tendenser har traditionel styrketræning parallelt hermed levet sit eget liv og ser ud nogenlunde som det gjorde omkring år 1900. Undervejs er der blevet introduceret forskellige redskaber, som både er blevet brugt i individuel styrketræning samt cirkeltræning og holdtræning.

Nogle redskaber er blevet brugt lidt, andre meget, fx sjippetove, medicinbolde, store træningsbolde, små træningsbolde, BOSU’er, sandsække, ligesom udvalgte redskaber er voldsomt populære periodisk fx hulahopringe og fitness trampoliner.

Det er svært at spå om fremtiden, men at dømme ud fra de seneste næsten 40 år med fitness, så kommer og går og kommer forskellige stilarter i bølger.
Og avanceret elektronik i både styrke- og kredsløbsudstyr samt selvmålingsudstyr, wearables, kan tilsyneladende leve side om side med vægttræningsudstyr fra før år 1900.

Uanset middel og metode: God træningslyst.

Referencer bl.a.

ACSM: Worldwide Survey of Fitness Trends for 2017

Kirkegaard KL (2007). Fra muskelmasse til massebevægelse. Et indblik i den kommercielle fitness-sektors historie. Idan.

Kirkegaard KL (2011). Fitnesskultur.dk – fitness-sektorens historie, de aktive udøvere og breddeidrættens kommercialisering. Syddansk Universitet.

Aagaard M (2000). Aerobic – funktionel holdtræning i teori og praksis (Historie).

4 Comments »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s