Af Marina Aagaard, MFT
En hel dag på farten starter.
Lørdag
06:20 Aalborg AAL – Amsterdam AMS
08:00 Ude af flyet på vej mod Transfer område.
10:15 Departure tidspunkt og boarding startede 9:40. Men flere passagerer var ikke mødt op. De blev efterlyst flere gange.
10:30 Amsterdam AMS –
Lidt forsinket. Perfekt take-off.
AAL lufthavn
Indtil sidste år havde jeg aldrig fløjet fra Aalborg Lufthavn og nu har jeg fløjet derfra fire gange i træk inden for det seneste år. En overskuelig lille, men moderne lufthavn med en stor force: Gratis parkering.
Det plejer at gå hurtigt i AAL, men i dag – tilfældigvis på årets måske største rejsedag (ved skolernes feriestart) – er lufthavnens bagagebånd gået i stykker. Stakkels AAL, men en security-medarbejder fortæller at teknikeren er på vej.
Det tager en rum tid. Selvom det er først på dagen, ved 4-tiden, er der mange mennesker i lufthavnen og først skal man stå i kø ved check-in og så bliver man sendt hen til en ny kø, der fører hen til et transportbånd, der for det meste lever et mere stille liv: Baggagebåndet for oversize baggage.
Heldigvis tager alle oplevelsen i god ro og orden.
Ombord på Cityhopperen
Lille og vaks. Cityhopper hedder den, men den hopper nu fra land til land: I dag fra Aalborg til Amsterdam Schiphol, en fed lufthavn.
En hurtig og begivenhedsløs – heldigvis – tur. Forplejningen bestod af vand, kaffe og sandwich (ikke supersund; kun brød, smørelse og ost; men lækker ost og som en formildende omstændighed var brødet groft – og mælken til osten kom fra “Happy Cows”, så alt er godt. Sandwichen forsvandt som dug for solen uden at samvittigheden blev alt for sort).
I lufthavnen
Schiphol er stor og lys og har masser af butikker og endnu vigtigere: Mange tillokkende spisesteder, barer og cafeer, hvor man kan udover selv at få energi, kan få strøm til sin pc og mobil. Og som efterhånden de fleste steder, tror jeg; gratis WIFI i hele lufthavnen.
Vi fandt hurtigt frem til Gate F4, hvorfra vi skulle videre.
Med Dreamlineren
Malingen var vel knapt nok blevet tør på flyet, en ny Dreamliner: State-of-the-art. Flot design med lækker kabinelyslægning og smarte detaljer.
En helt genial nyskabelse – aldrig set før: Ved vinduerne ingen skodder, men et touch system, så ruderne skifter farve fra klar til helt mørk blå (på foto kun mellemmørkt, men helt mørkt og nattestemning var muligt.
Infllight entertainment systemet er i smart og logisk udformning, let at betjene og stoppet med musik, spil og nye spillefilm. Og naturligvis min favoritkanal: Flight information med 3D view og mulighed for at se ’udsigt’ fra cockpit, højre eller venstre side af flyet eller fra oven. Med løbende information om: Tid til destination. Lokal tid afrejsested. Lokal tid ankomststed. Højde og hastighed.
Forplejningen ombord. Først en snack, salte mandler og vand eller juice.
Frokost madvalget på Economy stod mellem kylling og pasta. Jeg ville have sagt kylling, men kom til at sige pasta som den italofile person jeg er. Der var ikke megen protein i retten, men den smagte supergodt.
Dertil – eller som forret – var der en slags luksus coleslaw med fint snittet kål og bittesmå stykker grøntsager.
Til dessert var der bolle og smør, kiks med ost og en tiramisu-agtig dessert. Ikke dårligt.
Til maden vand – naturligvis (der var også få juice, sodavand, øl, vin eller spiritus). Efter maden kunne man vælge mellem UTZ (bæredygtigt landbrug) kaffe eller te.
Et par timer før landing et let aftensmåltid: En slags pizzaslize (!), en lækker caprese salat (mozzarella og tomat og krydderier) og en moussedessert med bærkompot.
Dertil vand og drikkevarer efter ønske samt kaffe eller te.
En ting som jeg ikke har set før: Affaldssortering ombord på flyet? Normalt kommer det hele bare i ned i samme skraldepose, men denne gang sorterede stewardesserne affaldet, plastic og papir (med 40.000.000 måltider hvert år, gør det gør en forskel). Undervejs på turen løbende servering af vand og juice – og is eller chips.
Mission Fly Fitness
Som træner skal man jo Walk the Talk, gøre som man prædiker. Så ombord på langdistanceflyvninger laver jeg naturligvis flyøvelser, strækker benene og udfører lette stræk og muskeløvelser. Det mindsker ikke bare risikoen for blodpropper, men øger også velværet – man bliver ikke så stiv i kroppen.
Jeg har også skrevet en lille ebog om Fly Fitness – sundhed ombord på flyet. Deri er der mange gode tips (hvis jeg selv skal sige det!), men der har manglet fotos af øvelserne.
Et hovedmål for denne langdistance flyvning er at få taget billeder til bogen. Med mig har jeg min mand Henrik Elstrup som efterhånden er fusioneret med hans kamera: Man ser ham (næsten) aldrig uden det.
Optimistisk som jeg er, håber jeg på at der er plads nok ved economy sæderne. Man kan mod en ret rimelig pris opgradere hos KLM, men indtil videre har Economy været mere end rigeligt: Der er god benplads og sæderne er ret store og behagelige (faktisk faldt jeg denne gang for første gang i lang tid i søvn ombord på et fly).
Men. Så megen plads er der altså heller ikke ombord på fly, så nemt er det ikke. Inden take-off får vi lige taget et par enkelte billeder. Men desværre for os, heldigvis for KLM, er flyet helt fyldt, så det er ikke til at få nogle ‘frie’ skud (af hensyn til de andre passagerer er der naturligvis restriktioner på fotografering – jeg skulle heller ikke nyde noget af at blive fotograferet med mindre det var strengt nødvendigt som fx nu.)
Sådan kan det gå. Vi får kun nogle få fotos ’i kassen’ og må satse på at få taget de manglende på hjemturen.
Alt er selvfølgelig ikke tabt. Det er en behagelig flyvetur. Turen går direkte (fra Amsterdam) til denne specielle destination som er ret ny på programmet. Nu bliver vi der en tre dage, før vi flyver igen.
Efter landing 14:00 lokal tid: 1 time i kø ved immigrationskontrollen, selve pasbehandlingen er dog lynhurtig, og så afsted til baggage-pick-up: Heldigvis ser vi næsten med det samme to gamle, slidte Samsonite kufferter, der kører rundt og rundt.
Det er altid en glæde at se sine kufferter igen.
Så skal vi igennem told-område og security og derefter går vi ud i lufthavnen og mod gate 5, hvor vi mødes af den til lejligheden bookede chauffør som kører os til hotellet.
Efter en halv times kørsel i gråvejr igennem et bylandskab med kaotisk trafik er vi ved vores hotel for de næste tre dage.
Udpakning. Spisning. Party? Nej, i seng.
20:00 lokal tid. 02:00 hjemme …
Boeing 787 Dreamliner. Navnet siger jo det hele. Et superfly, der bruger mindre brændstof og udleder mindre CO2 og har lavere støjniveau.
Der er WIFI ombord (merpris 5, 10, 20 EUR) og som noget særligt giver KLM mulighed for at man ”møder” andre ombord på flyet!
En speciel, valgfri, funktion: Via Facebook, Google+ eller LinkedIn hjælper KLM passagererne med at connecte med hinanden; Meet and Seat.
Privatlivet sikres ved at man skal tillade andre at kommunikere med en. Når man har lært nogen at kende på flyet, kan man få et ‘sædekort’ og sidde sammen. Ideen er at man ved at få nye venner blandt medrejsende blandt andet får tiden til at gå hurtigere. Normalt bruger jeg rejsetiden på forberedelse eller hvile – og har oftest selskab (min mand), så den function får jeg nok ikke brug for selv, men synes ideen er positiv.
Synes godt om dette:
Like Loader...
