Kostråd 2021: Officielle råd om kost og klimavenlig mad

Top 20 Fitness trends 2021: Online tendens topper liste

Af Marina Aagaard, MFT

Hvad hitter inden for fitness, motion og træning? ACSM, American College of Sports Medicine, har netop for 15. gang udgivet deres Worldwide Survey of Fitness Trends, nu for 2021.

Top 20 fitness trends 2021 foto Kari Shea tekst ACSM og Marina Aagaard blog Top 20 Fitness trends 2021 listen er kraftigt præget af coronakrisen i det meste af 2020, hvilket tvangslukkede live holdtræning, der er dumpet fra en 3. plads i 2020 til en 17. plads i 2021.

Frygten for covid-19 sygdommen har bragt to nyheder ind på listen: Online træning, den helt nye nummer 1, og virtuel træning. Desuden er smartphone træningsapps tilbage på listen.

Listen er spændende læsning for alle, der er interesserede i fitness og motion. Et stort skift til tech drevet træning og ‘træning sammen hver for sig’ parallelt med fortsat fokus på sundhed, wellness, livsstil og motion som medicin.

Nye på listen

Online træning

Virtuel træning

Tilbage på listen

Smartphone træningsapps

Ude af listen

Circuit training, cirkeltræning

Arbejdsplads sundhed og wellness

Børn og træning

Her er ACSM’s Top 20 fitness tendenser for 2021. Ud for hver trend har jeg tilføjet sidste års placering i parentes. Under listen ses uddybende kommentarer fra ACSM og undertegnede.


Top 20 Fitness Trends 2021


1. Online træning (NY)

2. Wearables, wearable technology (1)

3. Kropsvægttræning (7)

4. Outdoor, udendørs, aktiviteter (13)

5. HIIT (2)

6. Virtuel træning (NY)

7. Exercise is Medicine (6)

8. Styrketræning med frie vægte (4)

9. Fitness programmer for ældre (8)

10. Personlig træning (5)

11. Sundhed/wellness coaching (9)

12. Smartphone træning apps (ude i 2020)

13. Ansætte certificerede fitness professionelle (10)

14. Funktional fitness træning (12)

15. Yoga (14)

16. Træning for vægttab (11)

17. Holdtræning (3)

18. Livsstil som medicin (16)

19. Licens for fitness professionelle (15)

20. Resultatmåling/testning (19)

 


TOP 20 Fitness trends

1. Online træning

Virtuel online træning blev første gang medtaget i den årlige fitness trend undersøgelse i 2019, men kom ikke på Top 20 listen i hverken 2019 eller 2020, hvor det “virtuelle” blev droppet fra titlen til fordel for den mere specifikke online træning betegnelse. Men de store ændringer inden for sundhedsfitnessindustrien som et resultat af COVID-19-pandemien resulterede i midlertidig lukning af klubber rundt om i verden, hvilket tvang udbydere til innovativ formidling af træning. Udfordringerne ved at engagere kunder på afstand resulterede i brugen af ​​nogle meget strategiske systemer. Onlinetræning blev udviklet specifikt til hjemmetræningsoplevelsen. Denne tendens bruger digital streamingteknologi til at levere træning via online gruppe-, individuelle eller instruktionsprogrammer. Online træning er tilgængelig 24/7 og kan være en live klasse (live streaming træning) eller optaget på forhånd.

Online træning er ny på Top 20, men den har boblet i nogle år. I 2020 eksploderede fænomenet verden over, også i Danmark: Alle, fra store organisationer og træningsvirksomheder og fitnesscentre til trænere, instruktører og privatpersoner tilbød igennem det meste af 2020 træningsprogrammer i form af online videoer eller live streaming fra træningssteder, byrum, naturen eller hjemmet.
En uhyre populær trend, der corona eller ej vil fortsætte i større eller mindre omfang.

I denne uges lancering af resultater skriver ACSM selv sådan:
Virtuel online træning blev først introduceret i den årlige undersøgelse i 2019 og debuterede på nr. 3, inden den faldt ud af Top 20 til nr. 26 i 2020, da det “virtuelle” blev droppet fra titlen til fordel for den mere specifikke online træning betegnelse. Men det er ikke rigtigt, der skulle muligvis have stået 30? For i 2019 undersøgelsen skriver ACSM selv: Other proposed trends for 2019 not making the top 20 included boot-camp style training, virtual/online training (…).

Top 20 Fitness Trends 2020 ACSM foto Luke Chesser Unsplash

2. Wearables (wearable technology) (1)

Wearable technology er igen nr. 1 trend som det har været siden 2016 (den eneste undtagelse var et drop til nr. 3 i 2018) og inkluderer fitness trackere, smart watches, pulsmålere og GPS tracking enheder. Eksempler inkluderer fitness og aktivitetstrackere som dem, der produceres af Fitbit, Samsung Gear Fit2, Misfit, Garmin og Apple. Disse enheder kan måle puls, kalorier, siddetid, og meget mere. Selvom der var nogen debat om nøjagtigheden, ser det ud som om disse problemer er blevet løst tilfredsstillende. Wearables er anslået til at være en 95 USD milliard-industri.

På dansk bruges stadigvæk udtrykket Wearables, da der endnu ikke er et bedre dansk navn for kropsbåren teknologi. Salget af kropsbårent måleudstyr, pulsmålere, fittrackere og lignende, i armbånd, ure, briller, tekstiler med mere, er i stadig stigning og udgør en milliard-industri. 

ACSM konstaterede forrige år, at det ser ud som om back to basics filosofien er ved at forsvinde. Måske. Måske ikke. Low tech workouts som CrossFit er stadig meget populære og lever side om side med høj-teknologi, når danskerne træner.

Sergio Piedmonte Unsplash

3. Kropsvægt træning (7)

Med brug af en kombination af variabel modstand kropsvægt træning og neuromotor bevægelser, der omfatter flere bevægelsesplaner, handler alt ved denne program type om brug af kropsvægt som træningsmodalitet [form]. Kropsvægt træning bruger minimalt med udstyr, hvilket gør det til en billig måde metode til effektiv træning.

Kropsvægttræning kom først på listen i 2013 (som nr. 3) og var nr. 2 i 2016 og 2017, nr. 4 i 2018, nr. 5 i 2019 og nr. 7 i 2020. Kropsvægt træning var ikke med i undersøgelsen som mulighed før 2013, fordi det først blev populært (som en defineret trend) i fitnesscentre verden over i de senere år.

Selvom kropsvægttræning først sent blev defineret som trend, har det været del af styrketræning i århundreder. Moderne indpakning og smarte koncepter og andre navne – såsom calisthenics (et gammelt navn) – har øget populariteten hos alle målgrupper.

Typisk kropsvægttræning involverer ingen eller minimal brug af udstyr; det er billig og effektiv træning og omfatter langt mere end bare planker, push-up og pull-up. Der er et væld af muligheder fx med slyngetræning (TRX-træning).

Massimo Sartirana Unsplash

4. Outdoor, udendørs, aktiviteter (13)

Flere udendørs aktiviteter såsom gå-hold, hold cykelture, eller organiserede vandreture er ved at blive populære. Det kan være kortvarige aktiviteter eller daglange aktiviteter eller planlagte ugelange vandreudflugter. Deltagere mødes ofte i en lokal park, et vandreområde, eller på en cykelsti, typisk sammen med en holdleder.

Denne trend med at sundheds- og fitnessprofessionelle tilbyder udendørsaktiviteter for deres kunder begyndte i 2010 [som USA fitness trend]. Det år var udendørs aktiviteter nr. 25, i 2011 nr. 27. Trenden var nr. 14 i 2012, nr. 13 i 2013, nr. 14 i 2014, nr. 12 i 2015, nr. 14 i 2016, nr. 13 i 2017, nr. 14 i 2018, nr. 17. i 2019 og nr. 13. i 2020.

Outdoor aktiviteter, udendørs idræt og friluftsliv, omfatter vandreture [nr. 3 på top 10 motion i Danmark], kanosejlads, kajakroning, spil og sport. Udendørs aktiviteter kan også omfatte adventureagtige aktiviteter, teltture og bjergklatring.

Outdoor aktiviteter – inklusive outdoor fitness – kan udføres med familie og venner, sammen med en grupper eller på egen hånd – og er populært i bootcamp programmer og personlig træning.for små hold.

Top 20 Fitness Trends 2020 ACSM foto Dylan Nolte Unsplash

5. HIIT, Høj-intensiv interval træning (2)

Disse træningsprogrammer involverer typisk korte udbrud af høj-intensiv træning efterfulgt af en kort pauseperiode. Trods del af undersøgelsen som mulig trend i tidligere år, men ikke i Top 20, blev HIIT nr. 1 i 2014 og 2018 undersøgelsen (droppede til nr. 3 i 2016 og 2017) og nummer 2. i 2020. Har været i Top 5 fra 2014 til og med 2021.

Selvom der er adskillige kommercielle center varianter af HIIT, lægger de alle vægt på høje intensiteter (over 90 %) af maksimum under segmenter med øget intensitet efterfulgt af perioder med pause og restitution. Trods advarsler fra nogle brancheeksperter, om potentielt øgede skadesrater ved HIIT, er denne form for træning blevet populær i træningscentre over hele verden.

High-intensity interval training, HIIT, består af korte arbejdsperioder med høj-intensiv træning efterfulgt af korte (aktive) pauseperioder og varer typisk under 30 minutter. 2-3 træningspas per uge.

Intervaltræning er meget effektivt og er særdeles populært såvel idræts- som fitnessregi. Træningsformen anvendes også i sundhedsregi fx sundhedshuse, hvor blandt andet fysioterapeuter bruger det til patienter. Man kan erstatte høj-intensiv med moderat-intensiv intervaltræning.

Sergio Piedmonte Unsplash

6. Virtuel træning (NY)

Dette er første gang, at virtuel træning optræder separat fra virtuel online træning. Til undersøgelsen blev virtuel træning defineret som en sammensmeltning af gruppetræning med teknologi, der tilbyder træning, der er designet til brugervenlighed og bekvemmelighed, der passer til tidsplaner og behov. Typisk spilles virtuelle træningsprogrammer i fitnesscentre på storskærm for et mindre antal klienter sammenlignet med live-klasser, samtidig med at klienter på alle niveauer og aldre får en anden holdtræningsoplevelse. Virtuelle klasser er ofte en indgangsvinkel til live holdtræning. Virtuelle træningsprogrammer tiltrækker typisk mindre antal, og klienter kan træne i deres eget tempo, hvilket gør det ideelt, hvis man er en novice, der ønsker at lære bevægelserne. Som med onlinetræning kan virtuel træning i top 10 være en industrireaktion på COVID-19-pandemien.

Virtuel træning er ny på listen, men har eksisteret i en del år blandt andre drevet frem af danske Wexer og internationale Les Mills (bag konceptprogrammer som BodyPump, BodyCombat og RPM) og indebærer brug af teknologi til at kombinere træning og virtual reality. Man kan fx opleve det som om man i sit eget hjem deltager i en holdtræningstime med instruktør.

Konceptet findes ikke bare i fitnessregi, men også kommunale sundhedsprogrammer, hvor borgere får installeret touch skærme, der giver adgang til informationer og motion. Et koncept som ser ud til at vokse fremadrettet, ikke kun af praktiske årsager, men også på grund af adgangen til flere, mere avancerede sanse- og træningsoplevelser.

Virtuel (virtual) betydning: Ikke fysisk eksisterende, men fremstillet til at synes sådan ved hjælp af software. 

Virtual/online træning var del af ACSM 2019 fitness trend undersøgelsen, men kom ikke i Top 20.

Geert Pieters Unsplash

7. Exercise is Medicine (6)

Exercise is Medine®, EIM er et globalt, ACSM, sundhedsinitiativ som har til formål at opmuntre praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle til at inkludere fysisk aktivitet vurdering og tilhørende behandlingsanbefalinger som del af hvert eneste patientbesøg og henvise deres patienter til træningsprofessionelle.
I tillæg anerkender EIM fitness professionelle som del af sundhedspleje teams i deres lokalsamfund. EIM var trend nr. 7 i 2017, nr. 12 i 2018, nr. 10 i 2019, nr. 6 i 2020 og nu nr. 7 i 2021.

I Danmark tog Sundhedsstyrelsen i 00’erne initiativ til Motion på Recept og Motion i Håndkøb, forsøgsordninger, som fortsat eksisterer enkelte steder og flere steder er erstattet af lignende initiativer. Fysisk aktivitet og træning kan forebygge, helbrede eller lindre mindst 32 forskellige sygdomme.

Victor Freitas Unsplash

8. Styrketræning med frie vægte (4)

Tidligere undersøger inkluderede en kategori, der blev beskrevet som styrketræning. Da det af ACSM blev vurderet som for bred en kategori, blev styrketræning droppet til fordel for det mere specifikke frivægtstræning, træning med frie vægte. Træningen (hold) kan omfatte både vægte, vægtstænger, kettlebells, håndvægte og medicinbold. Indgår også i diverse hold med funktionel fitness træning.

Instruktører starter med at undervise i korrekt teknik for hver øvelse og øger derefter belastningen, når den korrekte form er opnået. Nye øvelser tilføjes periodisk, og de begynder på [aktuelt] form eller bevægelses niveau.
Træning med frie vægte kom første gang på listen som nummer 4 i 2020.

Frivægtstræning er blevet meget populær i kølvandet på Crossfit træning. Men det kan alligevel undre, at ved at specificere ‘frie vægte’ ser ACSM bort fra træning i styrketræningmaskiner, der trods alt bliver brugt en meget stor målgruppe. Ikke alene svage og ældre motionister, skadede idrætsudøvere, men også bodybuildere og fitnessatleter, der bl.a. ønsker isolationstræning. 

9. Fitnessprogrammer for ældre (8)

Denne trend fortsætter med at understrege behovet for fitness hos Baby Boomere [ca. 60+’ere] og ældre generationer. Disse personer har generelt flere penge til rådighed end yngre, og fitness centre kan muligvis udnytte dette voksende marked. Mennesker lever længere, arbejder længere, og forbliver sunde og aktive meget længere.

Denne trend er vendt stærkt tilbage efter at have været på Top 10 siden 2007 (da det var nr. 2 trend) og dalede til nr. 11 i 2017. Det var nr. 9 trend i 2018, nr. 4. i 2019 og nr. 8 i 2020.

ACSM opfordrer sundheds- og fitnessprofessionelle til at udnytte dette eksponentielt voksende marked ved at tilbyde aldersrelaterede og sikre træningsprogrammer for den aldrende del af befolkningen [I Danmark tilbydes allerede mange steder senior fitness].

Særligt aktive ældre kan træne i fitnesscentre, hvor de kan deltage i mere anstrengende træningsprogrammer, som omfatter styrketræning, holdidræt og HIIT.
Svagelige ældre kan forbedre deres balance og evne til at udføre dagligdags aktiviteter, når de deltager i passende funktionelle fitness aktiviteter.

Interessen for sundheden hos ældre har siden starten været i toppen af Top 20. Og da “baby boomer generationen” nu er i pensionsalderen  og har mere at gøre godt med end de yngre, bør fitnesscentre servicere dette voksende marked.

10. Personlig træning (5)

En-til-en træning fortsætter med at være en trend efterhånden som professionen personlig træning bliver mere tilgængelig online, i fitnesscentre, i hjemmet og på arbejdspladser som har fitness faciliteter.

Personlig træning inkluderer fitness testning og målsætning. Træneren arbejder en til en med en klient for at udforme workouts specifikt til individuelle behov og mål. Siden undersøgelsen første gang blev introduceret i 2006 har personlig træning været en Top 10 trend. Personlig træning var nr. 9 i 2017, nr. 8 i 2018 og 2019 og nr. 5 i 2020.

I løbet af 2020 stoppede fitnesscenter personlig træning i stort omfang, men adskillige trænere og træningscentre omlagde hurtigt træningen til udendørs træning.

Der bliver uddannet stadigt flere personlige trænere, så det er blevet mere almindeligt at man har en personlig træner. Personlige træner arbejder enten som selvstændige eller er tilknyttet fitnesscentre eller sundhedscentre. Ikke bare internationalt, men også i Danmark stiger antallet af personlige trænere. 

Bruce Mars Unsplash

11. Sundhed og wellness coaching (11)

Denne er en voksende trend, der integrerer adfærdsvidenskab i sundhedspromovering og livsstil medicin programmer. Sundhed/wellness coaching anvender en en-til-en indgangsvinkel, hvor coachen yder støtte, målsætning, vejledning og opmuntring. Sundhed/wellness coachen fokuserer på klientens værdier, behov, visioner og kortsigtede og langsigtede mål og gør brug af adfærdsændring-intervention strategier.

Tidligere undersøgelser inkluderede wellness coaching, men i 2019 undersøgelsen blev betegnelsen ‘sundhed’ tilføjet, hvilket bedre beskriver trenden.

Wellness coaching [eller livsstilscoaching] har været blandt Top 20 trends siden 2010 og var nr. 17 i 2014, nr. 13 i 2015, nr. 13 i 2016, nr. 15 i 2017, nr. 18 i 2018 og nr. 11 i 2019, nr. 9 i 2020.

Ifølge den aktuelle undersøgelse og resultater fra tidligere undersøgelser, ser det ud til at flere personlig trænere efterhånden tilbyder wellness coaching baseret på principper relateret til adfærdsændring (vaneændring).

12. Mobile træningsapps (ude i 2020)

Nu tilgængelig til mobile enheder fx apps som MapMyRun ® , Fitness Buddy ® , JEFIT Workout Planner ® , Runkeeper ® , MyFitnessPal ® , Runtastic ® og Nike Training Club ® med både lyd og visuelle anvisninger til at begynde og afslutte træningen og signaler, cues til at komme videre. Nogle af disse apps kan tracke fremskridt over tid såvel som hundreder af andre funktioner. Disse apps er tilgængelige til mobile enheder såsom iWatch ® iPhone ® , iPad ® og Android-enheder. Apps var ny på listen i 2016, holdt 17. pladsen i 2017, men faldt ud i 2018, kom ind igen som nr. 13 i 2019 og var ude i 2020.

Mobile træningsapps er træningsprogrammer, der kan anvendes på forskellige elektroniske enheder, herunder smartphones. Tidligere blev trend kaldt smartphone exercise apps. App står for applikation, et program eller software designet til at opfylde et særligt formål; applikation downloaded af en bruger til en smartphone. 

Ikke alle apps er lige nøjagtige eller anvendelige, men de er generelt blevet tiltagende populære hos personer i alle aldre, som ønsker at måle deres daglige aktivitetsniveau eller finde inspiration til træning. Efterhånden som nøjagtigheden bliver bedre vinder disse mobile apps mere og mere frem.

ACSM skriver om årets undersøgelse: Mobile exercise apps ranked no. 20 in the 2019 survey, no. 25 in 2020, and now no. 12 in 2021. Men ifølge ACSM selv lå Apps som nr. 13 i 2019.

Victor Freitas Unsplash

13. Ansætte certificerede fitness professionelle (10)

Debuterede i 2019 som en nr. 6 trend, faldt lidt til nr. 10 i 2020, men vigtigheden af at ansætte certificerede fitness professionelle via uddannelsesprogrammer og certificeringsprogrammer, som er fuldt akkrediterede for sundheds-fitness professionelle, er fortsat en trend.

Flere [amerikanske] certificeringsprogrammer er blevet akkrediteret af the National Commission for Certifying Agencies, hvilket giver ledere nem adgang til validering [check] af certificering igennem the U.S. Registry of Exercise Professionals. At ansætte certificerede fitness professionelle, var en ny trend på undersøgelsen sidste år, hvor den erstattede ‘Uddannede, certificerede og erfarne fitness professionelle.

Der er stadig stor vækst i antallet af uddannelsesprogrammer i USA og Europa. Der udbydes flere og flere offentlige samt kommercielle uddannelser inden for fitness og helse. I USA tilbydes der stadigt flere uddannelsesprogrammer på gymnasier og universiteter.

I Europa vokser non-profit organisationen Coalition of Registration of Exercise Professionals (CREP) [European Register of Exercise Professionals, EREPS], som tilbyder certificeringer, der anerkendes af den europæiske brancheorganisation europeactive. I Danmark udbydes der p.t. forløb mhp. på CREP certificering af følgende private virksomheder: Fit & Sund, At Work og Fitness Institute.

Meghan Holmes Unsplash

14. Funktionel fitness træning (12)

Dette er en trend henimod brug af styrketræning til at forbedre balance, koordination, muskelstyrke, og udholdenhed for at forbedre dagligdags funktionsevne typisk for ældre, men også populationer med sygdom.

[Træning der] efterligner faktiske fysiske aktiviteter, som man kan finde på at udføre som del af en daglig rutine, funktionel fitness, dukkede først op på listen på plads nr. 4 i 2007, men faldt til nr. 8 i 2008 og nr. 11 i 2009. Det dukkede op i Top 10 igen i 2010 på nr. 7 og i 2011 som nr. 9. Funktionel fitness var nr. 10 i 2012, nr. 8 i 2013 og 2014, nr. 9 i 2015, nr. 7 i 2016, nr. 12 i 2017, nr. 10 i 2018, nr. 9 i 2019 og nr. 12 i 2020.

Funktionel fitness dukkede først op i undersøgelsen i 2007, som nr. 4, og har bevæget sig op og ned på listen siden da.

Funktionel fitness kan dække over mange slags programmer. Både træning med henblik på at forbedre præstation i sport og enkle øvelser som simulerer hverdagsaktiviteter.

ACSM definerer i undersøgelsen funktionel fitness mere snævert end fitnessbranchen: “styrketræning med henblik på at styrke balance, koordination, kraft, power og udholdenhed for at forbedre ens evne til at udføre dagligdagens aktiviteter”. Og målgruppen nævnes også ‘typisk for ældre og syge’. Ifølge undersøgelsens svarere kobler de ofte funktionel fitness med fitness programmer for ældre afhængigt af klientens behov. Funktionel fitness anvendes også i behandlingsprogrammer til at simulere aktiviteter i hjemmet.

15. Yoga (14)

Yoga har igennem tiden omfattet mange former (inklusive Power Yoga, Yogilates og yoga i varme omgivelser, og mange andre). On-demand videoer og bøger er utallige ligesom certificeringer i mange yoga stilarter.

Yoga kom først ind på Top 10 i undersøgelsen i 2008, faldt ud af top 20 i 2009, men gjorde et stort comeback i 2010 (nr. 14) og 2011 undersøgelserne (nr. 11). I 2012 var yoga nr. 11 på listen, faldt til nr. 14 i 2013 og steg til nr. 7 i 2015. I 2017 rangeret som nr. 8 efter at have været nr. 7 i 2015 og nr. 10 i 2016. Yoga var nr. 7 i 2018 og 2019 og nr. 14 i 2020.

Yoga er i Danmark gået fra at en speciel træningsform i særlige centre til nu at være udbredt også i fitness regi og aftenskoler.

Yoga har eksisteret i tusinder af år, så at yoga er blevet en ‘trend’ handler især om, at yoga nu modsat tidligere har fået en bredere appel via positiv pr i film og andre medier.

Der findes utallige former for yoga, blandt andre Power Yoga, Yogilates og Bikram Yoga (hot yoga) og Iyengar Yoga, Ashtanga, Vinyasa Yoga, Kripalu Yoga, Anuara Yoga, Kundalini Yoga og Sivananda Yoga.

Lynn Bye Unsplash

16. Træning for vægttab (11)

De fleste kostprogrammer omfatter en form for træningsprogram i den daglige rutine med kaloriebegrænsning og tilføjer kalorieforbrug via fysisk aktivitet. Træning for vægttab [Træning for overvægtige] har været en Top 20 trend siden undersøgelsen startede.

I 2009 rangeret som nr. 18, bevægede sig til nr. 12 i 2010, nr. 7 i 2011, nr. 4 i 2012, og nr. 5 i 2013. I 2014 var denne trend rangeret som nr. 6 og forblev nr. 6 i 2015. Træning for vægttab var nr. 9 i 2016 undersøgelsen og nr. 10 i 2017 undersøgelsen. Den var nr. 11 trend i 2018, nr. 12 i 2019 og nr. 11 i 2020.

Kombinationen af træning og kost er afgørende for vægtvedligehold og kan forbedre vedholdenheden i.f.m. diæter med kaloriebegrænsning og især vægttabsprogrammer. Mange kendte diæter (kure) integrerer træning i tillæg til forberedte måltider.

Deposit photos

17. Holdtræning (3)

Holdtræning tog et kæmpe dyk i 2020 under corona lockdown verden over. Holdtræning lever dog videre, men foreløbig især online.

Holdtræning, group training eller group exercise, defineret som flere end fem deltagere, holdinstruktører underviser, leder, og motiverer individer igennem bevidst designede større in-person (live) træning hold bevægelses klasser.

Holdtræning er designet til at være effektive, motiverende træningspas for forskellige niveauer med instruktører, der underviser i mange former og redskaber, fra cardio-baserede hold og indoor cycling til danse-baserede og step hold. Hold træningsprogrammer har eksisteret længe og har været en potentiel verdensomspændende trend siden undersøgelsen først blev skabt. Det var dog først i 2017, at holdtræning kom på Top 20, på nr. 6. og derefter nr. 2 i 2018 og 2019 undersøgelserne. I 2020 faldt holdtræning en anelse til nr. 3.

Holdtræning defineres her som hold med flere end fem deltagere [tidligere fra 5 og op].
Personlig træning for små hold beskriver ACSM som træning for typisk 2-4).

Holdtræning har reelt været med siden listens start gemt under andre trends; ACSM nævner selv klasser som aerobics, indoor cycling og [fitness] dans. Holdtræning skal ses som en generel trend, rettet mod almindelige større puls og muskeltræning hold og ikke specialhold som Zumba og andre dansehold.

Holdtræning dækker alle former for træning for små eller store hold med instruktion; styrketræning, konditionstræning, balancetræning og smidighedstræning.
Forskning har vist at holdtræning, træning på hold sammen med andre, øger vedholdenheden i fysisk træning og er derfor en væsentlig ‘metode’, ikke en træningsform.

Brandless Unsplash

18. Livsstil (som) medicin (16)

Livsstil medicin  [Livsstilsmedicin eller Livsstil som medicin] er den evidensbaserede praksis med at hjælpe individer og familier med at få og fastholde sunde adfærdsmønstre, som påvirker sundhed og livskvalitet. Eksempler på mål adfærd for patienter inkluderer, men er ikke begrænset til, stop af tobaksbrug, forbedring af kosten, øget fysisk aktivitetsniveau og begrænsning af alkoholindtag [som de danske KRAM-faktorer].

Livsstil medicin promoverer sund adfærd som fundament for sundhedspleje, sygdomsforebyggelse og sundhedsforebyggelse.

Livsstil som medicin kom på fitness trend listen første gang i 2020 som nr. 16.

Umberto Unsplash

19. Licens for fitness professionelle (15)

Nogle erhverv i USA og rundt om i verden er reguleret af licenser [beskyttede titler], som reguleres af lokale, (del)stats eller nationale licens- eller godkendelsesorganisationer. For eksempel kan en person ikke kalde sig læge eller sygeplejerske eller fysioterapeut eller diætist uden at have den relevante uddannelse (eller i visse stater/lande en licens).

Dette er en trend i fitnessbranchen for at få mere regulering af og rammer for fitness-fagfolk såsom personlige trænere og træningsfysiologer. Licens for fitness professionelle kom på listen som en fitnesstrend i 2018, hvor det var nr. 16, så nr. 18 i 2019 og nr. 15 i 2020.

ACSM (USA) forklarer i undersøgelsen, at det er vigtigt for læsere at vide, at licenser for ethvert erhverv (i USA) udføres på statsniveau, så enhver lovgivningsmæssig indsats udføres lokalt og ikke nationalt. Der har været lovgivning i en række stater, men hidtil har alle disse været uden succes.

Patricia Cerna Unsplash

20. Resultatmåling (19)

Tiltag til at definere, måle og rapportere resultater, hvilket fører til ansvarlighed hos både træningscenter medlemmet og træneren. Målinger er nødvendige for at fastslå fordelene ved sundheds- og fitnessprogrammer, eksempelvis i forbindelse med behandling af sygdom, og for at dokumentere succes i forbindelse med ændring af negative livsstilsvaner.

Udbredelsen af ny teknologi [især smartphones, smart watches og andre wearables] bidraget til indsamling af data, der støtter disse tiltag.

Trenden resultatmåling, effektmåling, [i undersøgelsen kaldet outcome measurements] [var ude af Top 20 i nogle år, men kom tilbage i 2013 og har bevæget sig lidt op og ned], var nr. 21 i 2018 [ude], nr. 16. i 2019 og nr. 19 i 2020.

Trenden [kan omfatte alle typer målinger inklusive fitness testning og sundhedstjek] handler om ansvarlighed og tiltag til at definere og måle resultater for at dokumentere at et givent sundheds- eller træningsprogram virker.

For ejere og ledere af fitness- og sundhedsfaciliteter giver tests og målinger vigtige oplysninger, der kan afgøre om nye programmer er rentable og om de gamle virker.


ACSM undersøgelsen

ACSM, verdens største organisation for træningsfysiologer og læger, har hvert år siden 2006 undersøgt, hvad fitness fagfolk ser som stabile udviklingstendenser, trends, eller diller, modefænomener, der er populære i korte perioder, hvorefter de forsvinder.

Idrættens Analyseinstitut, Idan, vurderer ikke bare trends og diller (hype): “Set over et længere tidsperspektiv kan man betragte enkeltaktiviteter opdelt i forskellige trendbegreber som megatrends, ægte trends, nichetrends og hype (Wopp et al., 2008).” (Idan, 2016).

Der blev gjort alle forsøg på at reproducere leveringen af ​​undersøgelsen som i de sidste 14 år. Til 2021-undersøgelsen var der 41 mulige tendenser. Top 25 trends fra tidligere år blev inkluderet i undersøgelsen, ligesom nogle potentielle nye tendenser blev identificeret af redaktørerne af ACSM’s Health & Fitness Journal ®. Redaktørerne repræsenterer alle fire sektorer i sundhedsfitnessindustrien (erhvervsliv, klinisk, samfund og kommerciel) såvel som fra den akademiske verden.

I undersøgelsen blev potentielle tendenser identificeret efterfulgt af en kort forklaring for at give respondenten et par detaljer uden at forstyrre dem med for meget læsning, analyse eller fortolkning. Undersøgelsen blev designet til at være afsluttet på 15 minutter eller derunder. Som et incitament til at gennemføre undersøgelsen udloddede redaktørerne til 10 tilfældige vindere fitnessrelaterede bøger udgivet af Wolters Kluwer / Lippincott Williams & Wilkins og Human Kinetics og et $ 100 MasterCard-gavekort. Disse incitamenter blev implemteret for at hjælpe med til at øge deltagelsen i undersøgelsen.

Fitness trend undersøgelsen, der blev gennemført for 15. gang, blev denne gang sendt online til 75.383 modtagere. 791 mails kom retur som ikke-leverbar og 781 takkede nej. Undersøgelsens svar total var 4.377, hvilket er en stigning på mere end 44 % fra sidste års 3.037 svar. Svarprocenten var 6 %, hvilket er sammenligneligt med tidligere år.

Svar kom fra stort set alle kontinenter, herunder landene Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Japan, Indien, Italien, Rusland, Singapore, Serbien, Storbritannien og USA, blandt mange andre. Demografien for respondenterne i undersøgelsen omfattede 63 % kvinder (37 % mænd) med en bred variation i alder, 53% havde mere end 10 års erfaring i branchen, og 27 % mere end 20 års erfaring.


Reference

ACSM: WORLDWIDE SURVEY OF FITNESS TRENDS 2021

Læs også:

Fitness tidslinje (tekst og grafik)

Top foto: Kari Shea (c) Unsplash.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kostråd 2021: Officielle råd om kost og klimavenlig mad