Fitness i Danmark 2018: 1000+ centre, 1.000.000 medlemmer

Af Marina Aagaard, MFT
Fitness er en stabil trend med et stadigt voksende publikum.
Aktuelt er der over 1000 fitnesscentre og omkring 1.000.000
fitness-medlemmer i Danmark.
Denne uge 27.02.18 udsendte Idrættens Analyseinstitut, Idan, de seneste fitnesstal under overskriften:
Antallet af fitnesscentre sætter ny rekord
Fitness i Danmark 2018
Mere konkret skrev analytiker Søren Bang om tallene fra Facilitetsdatabasen.dk – etableret af Idan med støtte fra Lokale og Anlægsfonden – per februar 2018:
1363 fitnesscentre i Danmark
Tallet dækker over:
803 Kommercielle (private) centre
335 Foreningsbaserede centre
162 Selvejende centre (fx i større idrætsfaciliteter)
053 Kommunale centre
010 Ikke oplyst/andet
De mange fitnesscentre i forskelligt regi harmonerer meget godt med en undersøgelse, der viste, at styrketræning er nummer 1, voksne danskeres foretrukne motionsform, og omkring hver fjerde dansker, 24 %, er medlem af et fitnesscenter (Idan, 2016).
Fitness World er aktuelt stadigvæk den største kæde med 158 centre over hele landet. LOOP Fitness (cirkeltræning) er den næststørste kæde målt på antal centre, 83, og fitnessdk den tredjestørste med 45 centre især i landets større byer.
Grafik: Udvikling i antal fitnesscentre 2006-2018 ex. 2017. Idan.
Læs mere:
Idan: Antallet af fitnesscentre sætter ny rekord
Danskerne dyrker mere fitness, men mindre motion og sport generelt
Fitness tidslinje 1970-2018 med populære træningsformer
Foto: Fra min families træningscenter BodyTeria, der blev købt af Fin Form, dernæst fitnessdk.
Følg min Blog HER og Instagram HER
Ingen kommentarer endnu