Mål versus livsstil: Vejen til bedre varige vaner

Top 20 Fitness trends 2024: Wearables, wellness og viden

Top 20 Fitness trends 2024 listen er netop udkommet. ACSM, American College of Sports Medicine, har for 18. gang udgivet listen over globale fitnesstendenser, Worldwide Survey of Fitness Trends.

Top 20 Fitness Trends 2024 Marina Aagaard blogTop 20 Fitness trends 2024 peger på øget fokus på faglighed, basistræning, mental sundhed og teknologi: Wearables forbliver på førstepladsen og suppleres blandt andet af den nye nr. 18 trend datadrevet træningsteknologi. Globale tendenser, der også ses i Danmark.

Her får du overblikket over ændringerne:

Nye på listen

  • Refusion til kvalificerede træningsprofessionelle (5)
    (erstatter licens for fitness professionelle)
  • Træning for mental sundhed (8)
  • Børn og unge fysisk træning (9)
  • Datadrevet træningsteknologi (18)

Tilbage på listen

  • Online personlig træning
  • Arbejdsplads sundhedspromovering (ACSM referenten skriver, at trend er ny, men den er retur på listen efter at have været ude, nu med worksite isf. workplace health promotion)

Ude af listen

  • Kropsvægt træning (3)
  • Core træning (11)
  • Circuit træning (12)
  • Hjemme gym træning (13)
  • Holdtræning (14)
  • Licens for fitness professionelle (18 – erstattet af refusion)

Her er ACSM’s Top 20 fitness tendenser for 2024. Ud for hver trend har jeg tilføjet sidste års placering i parentes. Under listen ses uddybende ACSM kommentarer med tilføjelse af mine kommentarer i hhv. klammer og kursiv samt links til flere informationer.


Top 20 Fitness Trends 2024


1     Bærbar teknologi, wearables (1)

2     Arbejdsplads sundhedspromovering (-)

3     Fitness programmer for ældre voksne (4)

4     Motion for vægttab (8)

5     Refusion til kvalificerede træningsprofessionelle (-)

6     Ansættelse af certificerede træningsprofessionelle (9)

7     Smartphone træningsapps (20)

8     Motion for mental sundhed (-)

9     Fysisk træning for børn og unge (-)

10   Personlig træning (10)

11   Livsstilsmedicin (16)

12   Udendørs fitnessaktiviteter (6)

13   Sundhed og velvære coaching (19)

14   Funktionel fitness træning (5)

15   Yoga (17)

16   Motion er medicin, Exercise is Medicine (15)

17   Traditionel styrketræning (Styrketræning med frie vægte (2))

18   Datadrevet træningsteknologi (-)

19   Online personlig træning (-)

20   Høj-intensiv intervaltræning, HIIT (7)

Læs mere om de enkelte tendenser her under.


1. Bærbar teknologi, wearables (1)

Bærbar teknologi omfatter en række forskellige enheder, som en person kan bære eller fastgøre til sig selv og er almindeligvis forbundet til en smartphone.

Denne teknologi giver information i realtid såsom puls, antal skridt, aktive minutter og søvntid. Bærbar teknologi giver motionsprofessionelle mulighed for yderligere at individualisere daglig fysisk aktivitet for deres klienter, spore mønstre, ydeevne og fremskridt over tid.

Teknologien omfatter bl.a. fitness- eller aktivitetsmålere, smarture, pulsmålere og GPS-sporingsenheder fra fx Polar® , Google (Fitbit) ® , Garmin® og Apple®. De kan anvendes som skridttællere og måler puls, kropstemperatur, kalorier, fysisk inaktivitet (siddetid), søvntid med mere.

Bærbar teknologi har været nr. 1 tendensen, siden den første gang blev introduceret på undersøgelsen i 2016, bortset fra 2018 (nr. 3) og 2021 (nr. 2).

På dansk bruger man ofte udtrykket Wearables i stedet bærbar (kropsbåren) teknologi. 

2. Arbejdsplads sundhedspromovering (-)

ACSM referenten skriver at worksite health promotion er ny på listen, men den har tidligere været inde og ude på listen, senest i 2019, som Arbejdsplads sundhed og wellness.

En aktuel plads som top trend bekræfter en øget interesse for sundhed og livskvalitet, hvilket påvirker mange områder, herunder produktiviteten på arbejdspladsen. Ifølge USA’s Center for Disease Control and Prevention tilbringer den gennemsnitlige amerikaner med en 40-timers arbejdsuge cirka en tredjedel af deres liv på arbejdspladsen.

Arbejdsgivere har en mulighed for at tilskynde til sundhedsfremmende adfærd (fx fysisk aktivitet og forebyggende screeninger). Disse fordele sænker ofte forsikringsomkostningerne, øger produktiviteten på arbejdspladsen og forbedrer mental sundhed. Nogle eksempler på sundhedsfremme på arbejdspladsen omfatter adgang til fitnessfaciliteter, medarbejder idrætshold og sundhedsundervisning.

3. Fitnessprogrammer for ældre voksne (4)

Den voksende population af ældre voksne forventes at fortsætte sin vækst (i USA frem til 2040).

Aldring øger risikoen for kronisk sygdom, kognitiv svækkelse og fald i denne befolkningsgruppe. Regelmæssig aerob og muskelstyrkende fysisk aktivitet er en essentiel strategi for at reducere virkningen af ​​sygdom, bevare uafhængighed og forbedre livskvaliteten gennem hele ældningsprocessen.

Denne trend vender tilbage efter at have været i top 10 i 2007 (hvor det var nr. 2 trenden) og faldet til nr. 2. i 2017. I 2018 var fitnessprogrammer for ældre voksne nr. 9 trend, nr. 4 for 2019, nr. 8 i 2020 og nr. 9 i 2021, nr. 11 i 2022, og nr. 4 i 2023.

Træning for seniorer kan med fordel foregå både udendørs og i fitnesscentre, med intensive træningsprogrammer, der inkluderer styrketræning, pulshold, spinning og HIIT. Funktionsevne, styrke, tevægelighed og balance er nøgleord.
Mange steder i Danmark tilbydes målrettet 50+ eller senior fitness.

4. Motion for vægttab (8)

Det anerkendes i dag, at regelmæssig træning bidrager til forbedret stofskifte funktion og reduktion af kropsfedt. Træningen bør omfatte aerob aktivitet, styrketræning og ledsage kostændringer for at skabe et kalorieunderskud. Motion hjælper med at bevare en fedtfri kropsmasse gennem vægttab og hjælper forbrugerne med at fastholde et vægttab i længere tid.

Træning for vægttab-programmer har været en Top 20 tendens, siden undersøgelsen startede. I 2009 blev motion og vægttab rangeret så lavt som nr. 18, før den genvandt popularitet gennem 2015. Fra og med 2016 begyndte denne trend at rykke ned på listen til et lavpunkt på nr. 16 i 2021, men hoppede opad til nr. 5 i 2022 og lidt tilbage til nr. 8 i 2023.

5. Refusion til kvalificerede træningsprofessionelle (QEP’er) (-)

Denne tendens er en revideret tendens fra tidligere år, hvor det handlede om faglicens. Den trend nåede aldrig i top 10, og der eksisterer betydelige barrierer på politisk niveau, der gør licensudstedelsen mindre realistisk for fitnessindustrien i mange regioner verden over.

Refusion for de ydelser, som kvalificerede træningsprofessionelle er uddannet til at yde, understøtter dog anerkendelse af træningsprofessionelle, dvs. personlige trænere og træningsfysiologer, som en del af sundhedsvæsenets kontinuum.

Der blev dannet en ACSM Task Force i 2021 for at slå til lyd for politikændringer, der tillader forsikringsfakturering for patientydelser udført af QEP’er inden for deres praksis for at forbedre fysisk aktivitetsresultater og livskvalitet.

6. Ansættelse af certificerede træningsprofessionelle (9)

Sundheds- og fitnessvirksomheder anerkender vigtigheden af ​​at ansætte uddannede fagfolk til at lede fitnessprogrammer. At opnå en akkrediteret certificering kommunikerer til forbrugerne, at en professionel har opnået dygtig viden til at støtte dem med deres fitnessmål.

Man kan regne med at certificerede fagfolk som minimum har færdighederne til at udforme træning inden for deres område. Vedligeholdelse af akkrediterede certificeringer kræver bevis for fortsat uddannelse, hvilket er vigtigt for at mindske risikoen for skader for forbrugere og reducere ansvar for arbejdsgivere.

Internationalt (i USA) er flere certificeringsprogrammer blevet akkrediteret af National Commission for Certifying Agencies, hvilket giver arbejdsgivere nem adgang til certificeringsvalidering via United States Registry of Exercise Professionals og International Confederation of Registers for Exercise Professionals. I Europa hedder organisationen og certificeringen EREPS.

Ansættelse af certificerede fitnessprofessionelle var et nyt område i 2019, og erstattede “uddannede, certificerede og erfarne fitnessprofessionelle”, som var for bredt defineret til undersøgelsen. Trenden debuterede som nr. 6 i 2019 faldt derefter til nr. 10 i 2020, nr. 13 i 2021 og i 2022, og avancerede til nr. 9 i 2023.

7. Smartphone træningsapps (20)

Apps er en del af trendkategorien for digital teknologi.

Brug af smartphone apps giver mulighed for fleksibilitet i programudbud. Træningsapps har påvirket markedet med mange unikke muligheder for forbrugerne og har vist sig effektivt til øge fysisk aktivitet for brugerne.

Forbrugere kan bruge mobilapps til at tracke træningsaktiviteter og modtage feedback om indsatsen og præstationen. Nogle apps integrerer mekanismer til social støtte og giver tips til erhvervelse af adfærdsmæssige [vanemæssige] færdigheder, begge nøglekomponenter i teori om sundhedsadfærdsændring.

Smartphone træningsapps var rangeret som nr. 17 i 2016, nr. 20 i 2019, nr. 25 i 2020, nr. 12 i 2021 og nr. 16 i 2022 og nr. 20 i 2023.

Ikke alle træningsapps er lige nøjagtige og anvendelige, men de er blevet populære hos motionister i alle aldre.
I 2021 var der i Danmark blandt professionelle heftig debat om brugen af standardprogrammer, bl.a. i apps og online programmer, under dække af at det var individualiserede programmer.

8. Motion for mental sundhed (-)

Programmer målrettet forbedret mental sundhed er en ny tendens, der kommer direkte ind på plads nr. 8, efterhånden som man begynder at anerkende betydningen af ​fysisk aktivitets indvirkning på kognition og humør. Mental sundhed omfatter følelsesmæssigt, psykologisk og socialt velvære.

Cirka én ud af hver ottende person globalt set er påvirket i varierende grad af psykisk sygdom (WHO), og regelmæssig motion kan tjene som en beskyttende faktor. Fysisk aktivitet og træning kan øge humøret og forbedre mental sundhed.

9. Fysisk træning for børn og unge (-)

Endnu en ny tendens, der også kommer direkte ind i Top 10 repræsenterer en [mere målgruppespecifik] tilgang til ungdomstræning, der fokuserer på at udvikle motorik, styrke og koordination.

Der er en stigning i træningsfaciliteter og -programmer for børn, der er designet til at forbedre selvtillid, udvikle sociale færdigheder og forbedre sportspræstationer.

Børn og unge lærer grundlæggende bevægelsesmønstre og forbereder sig på tilegnelse af færdigheder. Motionsprofessionelle bør overveje efteruddannelse eller specialtræning, når de arbejder med denne særlige del af befolkningen.

10. Personlig træning (10)

Personlig træning giver en-til-en træning, der involverer fitnesstest, målsætning og program-implementering. Forbrugere kan drage fordel af personlig træning til at lære mere om effektive træningsvalg, sikkerhed og restitutionsmetoder.
At tage en (inter)nationalt akkrediteret certificering, fx ACSMs, kan forberede træningsprofessionelle til at arbejde med en række forskellige kunder.

En-til-en træning er fortsat en stærk trend, da personlig træning er tilgængeligt både online, i træningscentre, i hjemmet og på arbejdspladser. 

Nr. 10 tendensen, personlig træning, der er på samme plads som i 2023, har været en fast bestanddel af Top 10 listen siden starten i 2007.

11. Livsstilsmedicin (livsstil som medicin) (16)

Med øget forbruger- og branchefokus på både levetid og helbred (år med høj livskvalitet), er det ingen overraskelse, at livsstilsmedicin er rykket fem pladser op til nr. 11.

Livsstilsmedicin fremmer sund adfærd som grundlaget for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og medicinsk behandling. Øget fysisk aktivitet og reduceret stillesiddende adfærd er generelle anbefalinger til forbedring af helbredsresultater for alle mennesker med kronisk sygdom.

Eksempler på målrettet patientadfærd stemmer overens med American Heart Associations (AHA) Life’s Essential 8, og American College of Lifestyle Medicine anbefaler yderligere prioriteter såsom at forbedre ernæring, reducere stress og forbedre socialt velvære.

Livsstil som medicin er evidensbaserede praksisser, der kan hjælpe enkeltpersoner og familier med at adoptere og opretholde en sund adfærd, der påvirker sundhed og livskvalitet. Eksempler på ønsket patientadfærd [klientadfærd] omfatter, men er ikke begrænset til, eliminering af tobaksbrug [inklusive rygning], forbedring af kosten, øget fysisk aktivitet og begrænsning af alkoholforbrug. [KRAM faktorerne]. Livsstil som medicin fremmer sund adfærd som grundlaget for lægebehandling, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

Livsstilsmedicin optrådte for første gang i fitnesstrend-undersøgelsen på nr. 16 i 2020, nr. 18 i 2021 og nr. 19 i 2022 og 2023.

12. Udendørs fitnessaktiviteter (6)

En klassiker, der fik et ekstra boost under COVID-19-pandemien, er udendørsaktiviteter .

Selvom fitness industrien er ved at finder en “ny normal”, synes deltagelse i fitnessaktiviteter udendørs at være en grundpille for mange firmaer og motionsprofessionelle. Aktiviteter finder sted i offentlige parker, pladser eller vandrestier og ledes af motionsprofessionelle.

Denne trend omfatter endags- eller flerdagsbegivenheder, der involverer løb, cykling eller fritidssport og tilskynder til samfundsengagement og socialt velvære.

Den trend at sundheds- og fitnessprofessionelle udbyder udendørsaktiviteter til deres kunder begyndte allerede i 2010, hvor udendørsaktiviteter blev rangeret som nr. 25 i den årlige undersøgelse, og nr. 27 i 2011. I 2021 var udendørsaktiviteter rangeret som nr. 4, i 2022 som nr. 3 og i 2023 nr. 6.

Outdoor aktiviteter, udendørs idræt og friluftsliv, omfatter gå- og vandreture [aktuelt nr. 1 motionsform i Danmark], kanosejlads, kajakroning, leg og sport. Udendørs aktiviteter kan også omfatte adventureagtige aktiviteter, teltture og bjergklatring.

Outdoor aktiviteter – inklusive outdoor fitness – sammen med andre på hold eller på egen hånd – og er populært i bootcamp programmer og personlig træning for små hold.

13. Sundhed og velvære coaching (19)

Trenden integrerer adfærdsvidenskab i sundhedsfremme og livsstilsmedicinske programmer. Sundheds- og wellnesscoaching bruger en en-til-en-tilgang [eller små grupper og familieinvolvering], hvor coachen yder støtte, målsætning, vejledning og opmuntring.

Sundheds- og wellnesscoachen fokuserer på klientens værdier, behov, vision og kort- og langsigtede mål ved hjælp af [vaneændring] adfærdsændringsinterventionsstrategier.

Ikke bare diætister, men også personlige trænere er begyndt at tilbyde velvære eller wellness coaching baseret på principper relateret til adfærdsændring (vaneændring); vane coaching og (sundheds) fitness coaching.

Tidligere undersøgelser omfattede wellness-coaching, men i 2019-undersøgelsen blev begrebet “sundhed” tilføjet, som bedre beskriver denne tendens.

Wellness coaching har været blandt de 20 top trends siden 2010 og blev nr. 17 i 2014, nr. 13 i 2015 og 2016, nr. 15 i 2017, nr. 18 i 2018, nr. 11 i 2019, nr. 9 i 2020, nr. 11 i 2021 og nr. 19 i 2022.

14. Funktionel fitnesstræning (5)

Trenden dækker træningsformer, der forbedrer balance, koordination, funktionel styrke og udholdenhed for at forbedre dagligdagens aktiviteter. Den type programmer afspejler aktiviteter, som klienten kan foretage i løbet af dagen for at opretholde eller forbedre fysisk funktion og uafhængighed.

Mens udvikling af muskelstyrke og kraft og forbedring af balance og proprioception er afgørende for alle voksne, er det især vigtigt for ældre voksne og kliniske populationer. Fordi den ældre voksne befolkning udviser et lavt fysisk aktivitetsniveau, bør motionsprofessionelle og fitnessbranchen fortsat prioritere funktionel træning, der reducerer risikoen for hjertekar- og stofskiftesygdomme, og forbedrer den fysiske funktion og evnen til at leve selvstændigt i længere tid.

Funktionel fitness dukker første gang op i undersøgelsen som nr. 4 i 2007, men faldt til nr. 8 i 2008 og nr. 11 i 2009. Trenden kom tilbage i Top 10 i 2010 som nr. 7 og i 2011 som nr. 9. I 2012 var funktionel fitness nr. 10 trend, så nr. 8 i 2014, men faldt til nr. 14 i 2021 og 2022.

15. Yoga (17)

Mindfulness praksis er en fantastisk måde at reducere følelser af stress, forbedre mentalt velvære og fremme selvbevidsthed. Som træningsmodalitet er yoga skalerbar til mange fitnessniveauer og sikker for særlige populationer.

Traditionel yoga, der oftest udføres på hold med en live-instruktør, inkluderer stilarter som Hatha, Vinyasa og Bikram. Power yoga (aka: Vinyasa) kombinerer traditionelle flows med et ekstra styrkefokus, hvorimod former som fx Hatha sigter mod at være langsommere og mere afslappende. Yoga er nu tilgængeligt i mange sammenhænge, herunder boutique fitness studier og lokale sundhedscentre, men kan også udføres individuelt ved hjælp af on-demand platforme.

Yoga dukkede første gang op i top 10 på denne undersøgelse i 2008, faldt ud af top 20 i 2009, men gjorde et flot comeback i 2010 (nr. 14) og 2011 undersøgelser (nr. 11). Yoga har rangeret så højt som nr. 7, og har befundet sig i top 20 siden 2010, senest som nr. 15 i 2022 og nr. 17 i 2023.

16. Motion er medicin (15)

Exercise is medicine (EIM) er et globalt [ACSM] sundhedsinitiativ, der opfordrer [læger og andre i] sundhedssektoren til at inkludere fysisk aktivitet, vurdering og behandling, som standard metode, når de administrerer plejeplaner for patienter.

EIM anerkender, at certificerede motionsprofessionelle er en integreret del af sundhedsvæsenets kontinuum. Kampagnen på flere niveauer fremmer opmærksomhed og uddannelse af fysisk aktivitet og foreslår, at den bør anerkendes som et vigtigt sundhedselement.

Registrerede EIM-programmer [i USA] skaber systemer, så læger kan henvise patienter til evidensbaserede træningsprogrammer og kvalificerede træningsprofessionelle. ACSM er engageret i betydelige samarbejder med strategiske partnere som AHA og American Council on Exercise for at fremme fysisk aktivitet i sundhedspolitikken.

Motion og fysisk aktivitet kan virke sygdomsforebyggende, sundhedsfremmende eller smertelindrende på over 31 sygdomme og lidelser (Sundhedsstyrelsen, 2018). 

EIM var nr. 7 trend i 2017, nr. 12 i 2018, nr. 10 i 2019, og hopper op til nr. 6 i 2020, nr. 7 i 2021, og så et drop til nr. 12 i 2022.

17. Traditionel styrketræning (-/2)

Med fokus på korrekt bevægelse og løfteteknik, inkorporerer traditionel styrketræning vægtstænger, håndvægte og kettlebells for at forbedre eller vedligeholde den muskelstyrke og muskel-udholdenhed via gentagelser, sæt, tempo, belastning og træningsvalg for at nå forskellige mål.

I betragtning af de veldokumenterede mentale og fysiske fordele ved styrketræning, fortsætter boutique-studier og store motionscentre med at innovere og fremme styrketræningsbaserede gruppetræningsklasseformater. MindBody Online kategoriserer styrketræning som en toptrend i hele branchen.

I ACSM undersøgelserne før 2021 hed trenden “styrketræning”. Den beskrivelse blev vurderet til at være for bred og blev i 2020 droppet til fordel for den mere specifikke “styrketræning med frie vægte.” Nu i 2024 er den betegnelse erstattet af betegnelsen “Traditionel styrketræning” [også en ret bred betegnelse].

Træning med frie vægte debuterede på placering nr. 4 for 2020, faldt til nr. 8 i 2021, og hoppe op til nr. 4 i 2022 og nr. 2 i 2023).

Traditionel styrketræning blev ekstra populært i kølvandet af bl.a. kølvandet på Crossfit. Som tidligere fremhæver undersøgelsen ‘frie vægte’. De burde også nævne styrketræningsmaskiner, der brugt af mange (de fleste?) motionister. Ikke alene svage og ældre, skadede idrætsudøvere, men også bodybuildere og fitnessatleter, der bl.a. ønsker isolationstræning. 

18. Datadrevet træningsteknologi (-)

Denne trend blev tilføjet som en ny potentiel trend for 2024. Den placerer sig som nr. 18 på trendlisten og demonstrerer betydningen af ​​digital teknologi inden for fitnessbranchen.

Klienter kan bruge dataoutput i realtid, såsom puls, hastighed og hastighed, til at styre deres træningsoplevelser. Datadrevet træning giver mulighed for individualiseret coaching og instruktion selv i en gruppesammensætning, hvor der kan være forskellige fitnessniveauer, med kun én motionsprofessionel.

Realtidsfeedback i løbet af træningen uddanner brugerne om sammenhængen mellem træningsprogrammering og fysiologisk output og hjælper brugerne med selv at overvåge deres indsats og intensitet under og mellem træningspas.

Certificerede træningsprofessionelle bør holde sig ajour med det digitale sundheds- og forbundne fitnesslandskab, læne sig op ad datadrevet træning for at forbedre eller diversificere programtilbud.

19. Online personlig træning (-)

Online personlig træning bruger digital teknologi til at levere online træningsprogrammer for individuel og gruppeundervisning. Det kan omfatte interaktive, live træningssessioner eller forud-indspillede træningsskabeloner og -programmer fra en certificeret træningsprofessionel.

Denne trend giver certificerede fagfolk med en mere effektiv og bekvem måde at nå ud til flere forbrugere med deres træningsprogrammer og ekspertise. Derudover kan online personlig træning forbedre tilgængeligheden af ​​tjenester til dem, der oplever barrierer i forhold til at leve op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, såsom oplevet mangel på viden, tid, adgang til faciliteter og social støtte.

Trenden faldt ud af top 20 i 2023, men vendte tilbage til listen på nr. 19 i 2024.

20. Høj-intensiv intervaltræning (7)

HIIT involverer gentagne perioder med kortvarig, næsten maksimal anstrengelse (>80 % maksimal puls), efterfulgt af [kortere eller] længere aktive eller passive restitutionsperioder.

Metoden anerkendes for sine sundhedsmæssige fordele som forbedret maksimal aerob kapacitet, forbedret hjertekar-sundhed og bedre insulinfølsomhed. HIIT-træning kan programmeres ved hjælp af forskellige udstyrsmuligheder som [fx] løbebånd, roere eller cykler.

HIIT-programmer omfatter pulsbaseret træning, der kan tilpasses til at imødekomme alle fitness-niveauers behov. Det er attraktivt, fordi det er tidseffektivt i personlig træning eller holdtræning sammenhænge. Træningsmodaliteten har hjerte og lunge fordele, der [bl.a.] gavner specielle populationer med kroniske sygdomme som diabetes eller visse kræftformer.

High-intensity interval training, HIIT, består af korte høj-intensive intervaller, men det er også muligt at træne intervaltræning med intensiteter noget 90 %, med arbejdsperioder på minutter i stedet for sekunder. Værdifuld træning både med henblik på sundheds- og præstationsfremme.  

HIIT var del af undersøgelsen allerede før 2013, men uden at nå top 20. Det ændrede sig: HIIT var nr. 1 i undersøgelsen for 2014 og 2018 og forblev i top 5 alle år mellem 2014 og 2021 (nr. 5); i 2022 og 2023 falder HIIT dog ud af top 5 for første gang nogensinde til nr. 7, og nu ned til 20. pladsen; sandsynligvis ikke så meget på grund af manglende popularitet, men grundet flere trends, der skal være plads til.


ACSM Undersøgelsen

I den 18. undersøgelse, 2024-undersøgelsen, var der 45 mulige tendenser på tværs af otte kategorier:
Træningsramme (sted), Fitness forretningsmodel, Medicinsk fitness, Specielle målgrupper, Træningsmodaliteter, Digital teknologi, Programmer og Restitutionsbaserede terapier.

Onlineundersøgelsen blev sendt til 24.566 personer (mod 125.940 i 2023). Den samlede brugbare datamængde var 1.997 svar (mod 3.735 svar i 2023).

De tre bedst repræsenterede respondentgrupper var: Personlig træner (deltid) 10,7 %, personlig træner (fuld tid) 12,4 % og holdtræningsinstruktør 5,5 %. Det kan måske forklare, at personlig træning og styrketræning er på listen, men ikke holdtræning, der i højere grad end individuel træning øger træningsvedholdenhed.

Besvarelserne: 49 % kvinder og 51 % mænd med en gennemsnitsalder på 39,2 år. Cirka halvdelen af ​​deltagerne har 1 til 6 års erfaring med at arbejde i fitnessbranchen, hvilket indikerer en lidt mindre erfaren demografi end tidligere år.

Svarene blev modtaget fra flere lande.

ACSM Worldwide Survey of Fitness Trends for 2024


Fotos: Unsplash. Top foto samt nr. 3 og nr. 6: Marina Aagaard.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mål versus livsstil: Vejen til bedre varige vaner