De fleste vil gerne ned i vægt: 6 ud af 10 danskere vil gerne tabe sig.
Men er det klogt? Er det smart med gør-det-selv fat shaming?
Hvordan er “jeg-skal-tabe-mig”-tankegangen blandt ikke-fede opstået?
Er det din egen, andres eller samfundets skyld?!
Uanset hvis skyld det er, så er det ødelæggende for både figur og humør, at der er
så massivt et fokus på vægttab, slankekure og træning for udseendets skyld.
Ikke kun på de sociale medier, men også i tv, aviser og magasiner .. og i dagligdagen.
Fakta
51 % moderat til svært overvægtige voksne danskere (BMI >25)
16,8 % svært overvægtige, fede (BMI >30)
60 % ønsker at tabe sig (Norstat for JP)
35 % ønsker ikke at tabe sig (Norstat for JP)
5 % ved ikke (Norstat for JP)
20 % bør tabe sig – er man ikke svært overvægtig og taber sig, kan det være usundt på sigt.
Udfordringer
Fokus på kost og motion er generelt forvrænget. Meningsløst.
Slankekure gør for de fleste problemet endnu værre – mentalt og fysisk.
Slankekure kan øge dødeligheden – mange burde slet ikke forsøge at tabe sig.
Prof. Thorkild I. A. Sørensen, Metabolismecenteret, mener, at
“Det er ærgerligt, at så mange synes, at de skal være lidt tyndere” (JP 9.7.2018).
Årsager
Årsager til at slankekure er en ond cirkel: Mange, der taber sig, gør det med slankekur, kost alene og måske over (alt for) kort tid, og og 20-25 pct. af vægttabet er muskelmasse. Tab er muskelmasse er usundt og uheldigt, fordi det forringer stofskiftet og fedtforbrændingen over tid – og det bliver sværere og sværere at vedligeholde og opbygge muskelmasse.
Vægttab frarådes for moderat overvægtige uden følgesygdomme, fordi som prof Thokild I. A. Sørensen, Metabolismecenteret, forklarer at “for langt de fleste”:
“kiloene kommer næsten uværgerligt på igen (…)
og for mange fører det til en ny slankekur. Så kører man yoyo-vægt og udfordrer hver gang den øvrige krop
og bliver skuffet og måske stresset, når vægten kryber op igen”.
Stort set alle slankekure (der holdes) virker, men problemet – som forskerne har svært ved at finde en løsning på – er, at “næsten alle kan tabe sig, men det kommer før eller siden næsten altid på igen”.
Er man moderat overvægtig og laver “rigtig meget” fysisk træning, er det muligt at tabe sig og holde fast i muskelmassen.
Bemærk, at mårettet hurtigt vægttab kan være nødvendigt og ligefrem livsvigt ved fedme/sygdom: Der er et fald i forekomsten af type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og cancer efter tilsigtet vægttab.
Løsningsforslag
Overvægt er en udfordring for den enkelte og samfundet.
Vi bør allesammen hjælpes ad med at skabe et miljø, hvor fokus er på:
fornøjelse, fri bevægelse og ernæring med nydelse og gavnlige effekter.
Fat shaming? Det er synd for mobbere. De kan have brug for psykologisk bistand.
Svært overvægtig og måske syg af livsstilssygdomme?
Opnå gradvist vægttab (fedttab) via livstilsændringer inklusive fysisk aktivitet.
Få vejledning og støtte. Så hurtigt som muligt. Fedmekirurgi kan hjælpe i svære tilfælde.
Moderat overvægtig?
Lad være med at forsøge at tabe dig via slankekur.
Vær blot mere fysisk aktiv for fornøjelses skyld, spis en smule sundere.
Find motiverende fritidsaktiviteter. Skab gode vaner, som du kan holde.
Normalvægtig?
Gå aldrig på slankekur. Sørg endelig for at bevare din normalvægt.
Vær fysisk aktiv og spis varieret, moderat og afbalanceret.
Hvad siger du?
Input eller gode forslag?
Skriv gerne i kommentarfelt.
Fysisk træning som behandling er titlen på en ny udgivelse fra Sundhedsstyrelsen. Den handler om fysisk træning som behandling af 31 lidelser og risikotilstande.
Hvad kan du bruge rapportens viden til? Du ved nu, at fysisk træning gør en forskel: I visse tilfælde kan du og dine undgå sygdom via motion. Fysisk aktivitet har afgørende indflydelse på sundhed og modstandskraft. En vigtig motivationsfaktor – også for de, der ikke træningsentusiaster af natur.
Rapporten peger på, at i nogle tilfælde bør man træne mindst 2-3 gange per uge og i andre dagligt. Det er værd at vide, at selv mindre mængder end det kan hjælpe, så det gælder bare om at komme i gang. Er du selv i gang, så hjælp gerne andre i gang; spred de gode nyheder (del gerne artikel).
Nederst finder du listen over sygdomme og anbefalinger.
Fysisk træning kan forebygge, helbrede eller lindre en række
sygdomme og lidelser – og øge fysisk kapital og modstandskraft.
Aagaard, Fitness i sundhedsfremme og forebyggelse
I USA har man længe arbejdet med konceptet Exercise is Medicine. I Danmark har man tidligere testet Motion på recept og Motion i håndkøb og fysisk træning indgår i dag i behandlingstilbud enten alene eller sammen med medicin.
Brug motion som medicin. Brug gerne den (mindste) mængde der skal til; Minimal Effective Dose, MED.
I udvalgte tilfælde kan fysisk træning være lige så effektiv
og i visse tilfælde erstatte medicinsk behandling. Sundhedsstyrelsen
Gennem de seneste år er der samlet en stor viden om, hvordan fysisk træning kan indgå som behandling af flere forskellige lidelser og risikotilstande. Den viden præsenterer Sundhedsstyrelsen i den nye rapport, der undersøger 31 hyppigt forekommende lidelser.
Fysisk træning som behandling
– 31 lidelser og risikotilstande
Udgivelsen er en opdatering af et afsnit i Sundhedsstyrelsens værk Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. For nogle af lidelserne er der kommet endnu mere solid viden, der viser at fysisk træning kan indgå som en del af behandlingen. Det gælder fx for type 2 diabetes, bryst-, tarm-, og prostatakræft.
Fysisk træning kan påvirke nogle sygdommes udvikling og være med til at reducere symptomerne ved den grundlæggende lidelse. Desuden kan fysisk aktivitet generelt bidrage til at øge konditionen og muskelstyrken hos de, der er svækkede af sygdom.
Tue Kristensen, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen.
Der er ikke en generel formel for, hvordan der skal trænes.
For nogle lidelser skal der trænes kondition og muskelstyrke, og for andre evt. kun kondition, ligesom intensiteten (hvor hårdt) og varigheden (hvor længe) kan variere; det er vigtigt at være opmærksom på individuelle behov.
For hver sygdom eller lidelse er der generelle anbefalinger, en overordnet ramme for, hvordan der skal trænes for at opnå den største effekt af træningen. Desuden bør træningen ifølge Tue Kristensen tilrettelægges individuelt “med fokus på vejledning og støtte fra sundhedsprofessionelle, der inddrager borgernes behov, ressourcer og ønsker til træningen”.
Fysisk træning kan indgå i behandling
Fysisk træning har god effekt på en række lidelse og risikotilstande og indgår i dag ofte som en del af behandlingen. I udvalgte tilfælde kan fysisk træning være lige så effektiv og i visse tilfælde erstatte medicinsk behandling.
Fysisk træning kan have klinisk effekt ved direkte at påvirke lidelsens udvikling. Det er fx tilfældet ved claudicatio intermittens [vindueskiggersyndrom, smerter i ben pga. åreforkalkning] og iskæmisk hjertesygdom [hjertesygdomme, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod].
Fysisk træning kan være med til at reducere symptomerne ved den grundlæggende sygdom – fx ved KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom, en af de otte folkesygdomme, som ikke kun rygere rammes af.
Fysisk træning kan øge konditionen og muskelstyrken hos patienten, og dermed give patienten flere kræfter til at håndtere sygdomsforløbet, og måske ligefrem bidrage til at øge livskvaliteten under sygdomsforløbet hos patienter, der er svækkede af sygdom.
Fysisk træning som forebyggelse eller behandling
Der er grænsetilfælde mellem fysisk træning som forebyggelse og egentlig behandling. Det gælder fx hypertension [forhøjet blodtryk], hyperlipidæmi [forhøjet mængde af triglycerid og kolesterol i blodet], overvægt [og fedme] eller metabolisk syndrom [forstyrrelser i kroppens normale drift og omsætning af næringsstoffer; en “livsstilssygdom”, som hænger sammen med overvægt, højt blodtryk, forhøjet niveau af kolesterol i blodet og nedsat følsomhed for insulin]. De nævnte tilstande kan karakteriseres som risikotilstande snarere end lidelser.
Effekten af fysisk træning
Sundhedsstyrelsen har samlet dokumentation for effekten af fysisk træning for 31 forskellige lidelser eller risikotilstande. De er valgt ved at fokusere på lidelsernes hyppighed, og om der er et særlig stort behov for fysisk træning.
Mindst effekt ses indtil videre ved mavesygdomme, depression og astma, og træning frarådes under akut infektion.
Informationerne og anbefalinger er som nævnt tiltænkt sundhedsprofesionelle. Enhver kan læse med for at orientere sig, men sygdom er et kompliceret samspil af mange faktorer, derfor bør man rådføre sig med fx speciallæge, læge, fysioterapeut og/eller specialist træner; undgå at eksperimentere uhensigtsmæssigt med helbredet.
De undersøgte sygdomme, lidelser og risikotilstande
Her er kapitlerne med kort trænings-opsummering. Tilføjet enkelte kommentarer i klammer.
Link til kapitler enkeltvis med sidetal fortløbende:
Fysisk træning kan have en positiv effekt på personer med angst.
Bedste resultat af kredsløbstræning som f.eks. gang/løb, cykling eller svømning.
Intensitet og varighed skal gradvist øges.
Der er god effekt af både konditionstræning, styrketræning og koordinationstræning på slidgigt.
For at opnå bedst effekt på smerter og fysisk formåen:
Anbefaling: Træning 2-3 gange om ugen i mindst seks uger [og fortsæt derefter regelmæssigt].
Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at træning har en sikker effekt på lungefunktionen,
men man kan forbedre sin kredsløbskondition [øge generel modstandskraft].
Moderat videnskabelig dokumentation for, at fysisk aktivitet nedsætter dødeligheden ved bryst-,
tarm- og prostatakræft. Motion kan mindske træthed og øge mentalt velbefindende hos kræftpatienter.
Bedst effekt ved høj intensitet [efter grundtræning]:
Konditionstræning kan med fordel kombineres med styrketræning.
Træning virker. Anbefaling: Gangtræning ud over smertegrænsen, for at kunne gå længere og få færre smerter.
Træningsanbefaling er 30-60 min gangtræning dagligt, gerne flere gange om dagen.
Der findes en lav grad af dokumentation for en positiv effekt af konditionstræning på depressionssymptomer som tillæg til medicinsk behandling [motion kan fremme almindelig fysisk modstandskraft]. Personer med depression skal stile mod at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet. Der kan ikke gives retningslinjer for valg af træningsform.
Fysisk træning har god effekt og kan i nogle tilfælde føre til et nedsat behov for insulin.
Der er størst erfaring med aerobic træning, men principielt kan alle former for sport udøves, når forsigtighedsregler overholdes og træningen tilpasses individuelt med hensyntagen til eventuelle følgesygdomme og -lidelser. Se råd om kulhydratindtag og træning i kapitlet.
Der er en høj grad af videnskabelig dokumentation for, at fysisk træning har positiv effekt på glukosestofskiftet
og kan mindske langtidsblodsukker. Bedste resultater ses ved fysisk træning med vejledning (supervisering). Større effekt ved større mængde og højere intensiteter end Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger.
Progressiv konditionstræning kan med fordel kombineres med styrketræning. Fysisk træning sammen med diæt og medicin er de tre hjørnestene i behandlingen af diabetes.
Det kan have positiv effekt på smerterne at træne.
Træningsanbefaling: Det er vigtigt princip er at starte ved lav belastning og intensitet og gradvist øge.
God dokumentation for, at mere end 6 mdr. med fysisk træning kan nedsætte hospitalsindlæggelser.
Desuden ses en positiv effekt på livskvalitet. Træningen bør aftales i detaljer med en hjertelæge.
God effekt. Både konditionstræning og styrketræning mindsker forhøjet blodtryk.
Der er dog størst effekt af konditionstræning ved moderat til høj intensitet.
Man bør afstå fra fysisk træning under infektion fx
bihulebetændelse, akut bronkitis, maveinfektion m.fl.
Genoptag træningen, når infektionssygdommen er overstået.
Fysisk træning nedsætter hospitalsindlæggelser og øger livskvaliteten.
Intensiteten og varigheden af træningen bør gradvist øges. Minimum 30 min. daglig træning.
Træning har i høj grad positiv effekt og man vil kunne yde mere som følge af fysisk træning.
Træning kan med fordel bestå af gangtræning ved høj intensitet eller anden form for
udholdenhedstræning i kombination med styrketræning.
Fysisk træning har positiv effekt. Bedst effekt ses ved høj intensitet [efter grundtræning].
Man kan med fordel kombinere konditions- og styrketræning.
Fysisk træning kan forbedre muskelstyrke, kondition og balance.
Ny forskning peger på, at styrketræning måske også kan bremse sygdomsaktivitet.
Træning bør udføres 2-3 gange om ugen af 45-60 min. varighed.
Træning kan være med til at styrke knogler og motorik og forebygge fald og brud.
Træning bør være en kombination af konditionstræning og styrketræning af ben [krop og overkrop].
God effekt. Kan mindske (over)dødeligheden i forbindelse med overvægt
og nedsætte risikoen for en lang række livsstilssygdomme.
Især konditionstræning anbefales, men godt at kombinere med styrketræning for at øge muskelmassen.
Der er moderat videnskabelig dokumentation for positiv effekt.
Træningsanbefaling: Konditions- og styrketræning samt træning af balance og koordination.
Moderat videnskabelig dokumentation for, at personer med PCOS kan forbedre
testosteron niveauer, kropssammensætning og insulinfølsomhed, men ingen evidens for effekt på fertilitet.
Fysisk træningen bør foregår ved høj intensitet [efter grundoptræning].
Moderat videnskabelig dokumentation for, at både konditionstræning og styrketræning har positiv effekt
hos personer med inflammatorisk ledsygdom.
Cykling og svømning kan være at foretrække frem for fx løb, så man ikke belaster leddene.
Core-stabiliserende træning har vist sig at have god effekt. Ingen effekt af konditionstræning.
Bedst effekt af styrketræning og træning, der fokuserer på koordination og stabilisering.
Jo bedre træningstilstand man er i, desto mindre vil man opleve at føle sig stresset.
Der er uenighed om, hvorvidt træning ved høj eller moderat intensitet er bedst.
Kredsløbstræning har vist sig at have bedre effekt end styrketræning.
Solbriller eller ej? Solbeskyttelse? Outfit of the day? Dække tegn på en hård nat? Er solbriller i virkeligheden sunde eller nødvendige?
Solbriller eller ej?
Optikere siger ja! Og anbefaler solbriller med 100% UV-A og UV-B beskyttelse. Fashionistas siger ja: Som del af outfit.
Forskere siger nej! Generelt nej i Danmark, men sollys kan give øjenskader (WHO) ved skarpt lys og stærkt sollys; vær opmærksom ved vand, hvidt sand og sne.
Glasset beskytter øjnene og huden omkring og under øjnene mod sol samt pollen og partikler i luften.
Solbriller til sport? Nogle foretrækker at beskytte øjnene mod sol, sand og vind, andre klarer sig uden uden problemer.
Store eller små glas?
Jo større glas, desto mere beskyttelse af øjenområdet .
Gemmer øjenpartiet bedre efter en lang nat i byen …
Mørke eller lyse glas?
Glassets farve har ingen betydning for UV-beskyttelsen. Der kan være UV-filter i lysere briller og ingen UV-filter i mørke. Tjek det, solbriller skal være CE eller UV400 mærkede.
I modsætning til huden er synet mest udsat for uv-stråling, når solen står lavt på himlen i formiddags- og eftermiddagstimere, hvor pande og bryn ikke skærmer for solen i samme grad som midt på dagen, hvor solen står højt på himlen. Optikerforeningen.
Dyre eller billige?
Designer solbriller drejer sig især om rammen og beskytter ikke nødvendigvis bedre end billige (re) briller.
Det er glasset og UV-beskyttelsen, der er essentiel.
Visse billige solbriller har kun farvet glas uden filter, der skal skærme øjnene mod UV-stråling. Det farvede glas dæmper det synlige lys, men beskytter ikke øjnene mod de farlige stråler.
Når optikerne hævder, at solbriller beskytter mod grå stær, er de ude på tynd is. Der er intet videnskabeligt bevis for denne antagelse. Solbriller kan være gavnlige at bruge, hvis man bor i en ørken i Australien eller Arizona. I Danmark har de næppe nogen værdi for andre end dem, som arbejder udendørs hele året.
Professor i øjensygdomme Michael Larsen, Glostrup Hospital og Københavns Universitet
Brug solbriller efter lyst og reelt behov; skal de hjælpe mod UV-stråling:
Se efter CE- eller UV400-mærkat.
Solbrillefacon – siger noget om din stil (briller set på Profiloptik):
Jeg har samlet på solbriller, men sjældent brugt dem. Foto viser solbriller købt i denne uge; dem kunne jeg ikke stå for: Fra Flying Tiger til DKK 40! Etiket under lup: Universalsolbrille. Høj beskyttelse mod skarpt sollys. Overholder EN (…). Ikke egnet til direkte observation af solen.
Solcreme kan indeholde ingredienser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Soltid er solcremetid, d.v.s. udetid er solcremetid; solens UV stråler er også aktive på overskyede dage.
Ja, solcreme er essentiel, for den har en forebyggende effekt mod hudkræft (WHO).
Nej, facebook indlæg, om at solstråler beskytter bedre mod hudkræft end solcreme, passer ikke (videnskab.dk).
Typisk bruger folk en tredjedel af den mængde creme, de burde bruge, hvis de ønsker den beskyttelse, som står på solcremeflasken for eksempel faktor 15. Derfor ender mange med en reel beskyttelse på faktor 3-5-stykker, og det er ikke særlig effektivt til at forhindre DNA-skader ved et længere ophold i solen.
Prof. overlæge Hans Christian Wulf
Bispebjerg Hospital
Solcreme tips: Minimum faktor 15-30 i rigelig mængde og løbende påsmøring.
Desværre har en Tænk undersøgelse vist, at:
13 ud af de 47 mest solgte solcremer i Danmark rummer potentielt hormonforstyrrende UV-filtre.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
Man bør bruge svanemærket solcreme med mindst faktor 15 og gerne beskytte sig med hat, tøj og ophold i skygge.
Der findes adskillige lækre, velduftende, flot indpakkede solcremer, som man måske vælger af andre årsager end deres dokumenterede virkning. Men det man smører på huden, optager huden og det påvirker kroppen og sundheden. Selvom der altså ikke er 100 % dokumentation for at en solcreme er kræftfremkaldende, kan vurderingen “mulig risiko for at virke hormonforstyrrende” være et tegn på, at det ville være bedre at vælge en anden solcreme.
Tænk Kemi anbefaler, at man vælger solcremer med svanemærke og allergimærke og nævner, at danske producenter er mere påpasselige med kemien i solcremer og mange af producenterne har udfaset problematiske stoffer.
Forbrugerrådet har i 2017 givet “bedste kemi” bedømmelse til nedenstående faktor 30 solcremer:
Allergi- og svanemærkede solcremer uden hormonforstyrrende stoffer
Hvilken aktivitet forbrænder flest kalorier? På 30 minutter? Der findes online-formler og beregnere, hvor man kan udregne eget kalorieforbrug. Du kan også tjekke denne tabel.
I 2004 indeholdt nyhedsbrevet for Harvard Heart en tabel med energiforbrug til tre personer med forskellig kropsvægt. I 2017 blev indholdet opdateret på Harvard Health hjemmeside.
Her er tabellen, der viser energiforbrug til en lang række aktiviteter arrangeret af kategorier; gym aktiviteter såsom fitness, motion og sport samt hjemmearbejde og jobaktivitet. Aktiviteterne omfatter aerobic, cykling, gå og løbe i forskellige intensiteter samt svømning, yoga og endda at se tv eller sove. I hver kategori rangeres aktiviteterne fra laveste til det højeste antal forbrugte kalorier.
Fra post op og præ fit til ... Verdens hårdeste km 2018! Velkommen til A-Z fitness m.m.: To do og not to do ; - ) Hverdag, weekend og rejse - med liv og lyst. Tips, guider, programmer og historier.
Fra post op og præ fit til ... Verdens hårdeste km 2018! Velkommen til A-Z fitness m.m.: To do og not to do ; - ) Hverdag, weekend og rejse - med liv og lyst. Tips, guider, programmer og historier.
){kind=link}