Motivation? Citat: Den vigtigste vane du kan vælge

Danskernes sundhed: Går det? Trives vi? Sundhedsprofil 2021

Hvordan det står til med danskernes sundhed? Hvordan trives vi? Er vi blevet mere sunde eller usunde? Hvordan med overvægt, mental sundhed, rygning og alkohol? Temaer i den seneste store befolkningsundersøgelse, der er mundet ud i Sundhedsprofil 2021.

Hvordan har du det? er den største undersøgelse af befolkningens sundhed i Danmark og den bliver foretaget hvert fjerde år af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.I 2021 fik 324.000 danskere på 16 år eller derover med bopæl i Danmark tilsendt et meget omfattende spørgeskema. Deraf deltog 183.646 personer, hvilket svarer til 56,7 procent af de adspurgte.

Dataindsamlingen fandt sted mellem den 5. februar og 12. maj 2021, hvor der stadig gjaldt en række covid-19-pandemi restriktioner og tiltag, hvilket med stor sandsynlighed kan have påvirket resultaterne.

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 Danskernes sundhed SDU

Sundhedsprofil 2021

Sundhedsprofil 2021 undersøger mange områder af danskernes sundhed. Blandt andet KRAMS faktorerne, Kost, Rygning, Alkohol, Motion (KRAM-faktorer) og Stress.

På de fleste områder går det den forkerte vej. Et lille lyspunkt er, at der er at færre, især blandt de unge, ryger og drikker store mængder alkohol. Fra rapportens forord:

På nogle områder går det bedre med danskernes sundhed. Der er færre, der ryger tobak og færre, der drikker meget alkohol. Særligt blandt unge er andelen, der ryger, faldet markant. (…). Der er dog stadig alt for mange, der stadig ryger, og rygning er fortsat den enkeltfaktor, der har størst betydning for dødeligheden i Danmark.

Det er positivt at se et fald i andelen af unge, der drikker mere end 10 genstande om ugen. Dog er der især blandt unge en usund alkoholkultur, hvor andelen, der jævnligt drikker 5 genstande eller mere ved samme lejlighed (binge-drinking), er meget højt. Derudover er der også blandt ældre en stor andel, der har et højt ugentligt forbrug.

På flere områder går det stadig den forkerte vej med danskernes sundhed. Der ses fortsat en bekymrende udvikling i andelen af befolkningen, der scorer lavt på den mentale helbredsskala. Særligt ses en stigning blandt unge, hvor andelen af kvinder med lav score på den mentale helbredskala er steget med over 18 % over en periode på 11 år.

Andelen med et usundt kostmønster og forekomsten af overvægt og svær overvægt er også steget. Der er en lav andel, der lever op til WHO´s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet.

Her går det godt …

Mange danskere har usunde kostmønstre, der er en stigning i forekomsten af moderat og svær overvægt, og der er få, som lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Over halvdelen af de voksne har moderat eller svær overvægt … alligevel vurderer 83 procent af danskerne selv, at deres helbred er enten fremragende, vældig godt eller godt.

Selvvurderet helbred opleves bedst blandt de med lang videregående uddannelse og beskæftigede.

Mental sundhed har det ikke for godt. Der er sket et fald i den mentale sundhed – især hos unge mænd og kvinder – og omkring hver ottende viser tegn på ensomhed.

Risikofaktorer som usund kost, rygning, stort alkoholforbrug, svær overvægt og fysisk inaktivitet har hver for sig betydning for sundhedstilstanden, derudover stiger risikoen for at få en række sygdomme markant, når der er flere risikofaktorer samtidigt. 13,9 procent af mænd har tre til fem samtidige risikofaktorer, mens det gælder for 8,1 procent blandt kvinder.


KRAMS sundhed


Kost


17,7 procent af den voksne befolkning har et usundt kostmønster.

Andelen er større blandt mænd (22,3 procent) end blandt kvinder (13,3 procent), hvilket gælder i alle aldersgrupper.

Der ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og usund kost.

59,1 procent af de, der har et usundt kostmønster, vil gerne spise mere sundt. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd.

45,3 procent spiser frugt dagligt. I alle aldersgrupper er andelen er markant større blandt kvinder (51,5 procent) end blandt mænd (38,8 procent).


Rygning


13,9 procent af den voksne befolkning oplyser, at de ryger dagligt.

6,0 procent af den voksne befolkning ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd end blandt kvinder.

I alt bruger 2,3 procent af voksne danskere e-cigaretter dagligt.

En større andel blandt mænd (15,2 procent) end kvinder (12,7 procent) ryger dagligt, og for begge køn er andelen størst i alderen 45-64 år.

Der ses en tydelig sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen, der ryger dagligt: 22,8 procent blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse, 5,7 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.

73,7 procent af de personer, der ryger dagligt, vil gerne holde op med at ryge.

I alt udsættes 4,4 procent af danskerne, som ikke ryger dagligt, for tobaksforurenet luft mindst en halv time om dagen.


Alkohol


15,7 procent af den voksne befolkning drikker mere end ti genstande i løbet af en typisk uge.

Andelen er markant større blandt mænd (23,0 procent) end blandt kvinder (8,8 procent), hvilket ses i alle aldersgrupper.

Den største andel, der drikker mere end ti genstande i løbet af en typisk uge, ses blandt mænd i alderen 65-74 år (32,5 procent).

Både for mænd og kvinder på 65 år eller derover stiger andelen med stigende uddannelsesniveau.

9,1 procent af den voksne befolkning, at de ugentligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed (såkaldt binge-drinking). Andelen er markant større blandt mænd (13,4 procent) end blandt kvinder (5,0 procent).

Den største andel ses i den yngste aldersgruppe blandt både mænd (19,9 procent) og kvinder (12,5 procent), men ellers ses der intet tydeligt mønster i forhold til alder.

23,3 procent af de, der drikker mere end ti genstande i løbet af en typisk uge, vil gerne nedsætte alkoholforbruget. Andelen er lidt større blandt kvinder (25,9 procent) end blandt mænd (22,3 procent).


Motion (hører under Fysisk aktivitet)


58,1 procent af den voksne befolkning opfylder ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet [al aktivitet, ikke kun motion].

Der er en større andel blandt kvinder (60,7 procent) end blandt mænd (55,3 procent), som ikke lever op til anbefalingen.

Andelen er mindst blandt de 16-24-årige mænd (46,7 procent) og kvinder (52,9 procent) og størst i aldersgruppen 75 år eller derover for både mænd (71,0 procent) og kvinder (76,9 procent).

Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er især stor blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (73,7 procent) og førtidspensionister (73,1 procent).

Andelen er større blandt arbejdsløse (61,3 procent) førtidspensionister (73,1 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (65,8 procent) end blandt beskæftigede (53,1 procent)

Der er i alt 19,0 procent af den voksne befolkning, som beskriver deres fysiske aktivitetsniveau i fritiden som hovedsageligt stillesiddende.

Det er særligt i de yngste aldersgrupper, at andelen med stillesiddende fritidsaktivitet er steget, mens andelen er faldet blandt personer på 75 år eller derover.

Kropsvægt (kan være relateret til fysisk inaktivitet)

52,6 procent af den voksne befolkning har moderat eller svær overvægt (BMI≥25), og knap hver femte (18,5 procent) har svær overvægt (BMI≥30).

For moderat eller svær overvægt er andelen større blandt mænd end blandt kvinder. For svær overvægt er der ingen særlig forskel mellem mænd og kvinder.

For både moderat eller svær overvægt ses stigningen i alle alders- og uddannelsesgrupper blandt begge køn.


Stress


Andelen med en høj score på stressskalaen er større blandt kvinder (33,6 procent) end blandt mænd (24,5 procent). Et tilsvarende mønster ses i alle aldersgrupper. Blandt begge køn falder andelen med en høj score på stressskalaen med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor der igen ses en stigning.

Andelen med en høj score på stressskalaen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (52,3 procent) samt blandt arbejdsløse (47,4 procent), førtidspensionister (55,5 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (55,7 procent). Til sammenligning er andelen blandt beskæftigede (23,2 procent).

I perioden 2010 til 2021 er der sket en stigning på 8,3 procentpoint i andelen med en høj score på stressskalaen.

Mentalt helbred (ud over stress)

Andelen med en lav score på den mentale helbredsskala er større blandt kvinder (19,9 procent) end blandt mænd (14,9 procent), hvilket gælder for alle aldersgrupper.

For både mænd og kvinder falder andelen med en lav score på den mentale helbredsskala med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor der igen ses en stigning.

Andelen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (34,4 procent), mens hver femte mand (21,2 procent) i samme aldersgruppe en lav score på skalaen.

Ensomhed og uønsket alene

9,1 procent af den voksne befolkning oplever ofte at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. Andelen er lidt større blandt kvinder (10,1 procent) end blandt mænd (8,0 procent).

En lignende tendens ses i alle aldersgrupper. Den største andel ses i aldersgruppen 16-24 år for både mænd (14,4 procent) og kvinder (16,7 procent).

12,4 procent af danskerne, omtrent en ud af otte, oplever ensomhed, og andelen er større blandt kvinder (14,1 procent) end blandt mænd (10,7 procent).

En lignende tendens ses for alle aldersgrupper. Den markant største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år, hvor 26,3 procent har tegn på ensomhed.

Blandt både mænd og kvinder falder andelen med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor andelen stiger en smule.

Der er en relativt stor andel, som har tegn på ensomhed, blandt arbejdsløse (22,2 procent), førtidspensionister (26,7 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (28,2 procent). Andelen blandt beskæftigede er 9,3 procent.


Sygdom og lidelser


36,2 procent af danskerne har én eller flere langvarige sygdomme; fra 2010 til 2021 en stigning på 2,8 procent.
Andelen er større blandt kvinder (37,9 procent) end blandt mænd (34,5 procent) og stiger med stigende alder.
Andelen, der har mindst én langvarig sygdom, falder med stigende uddannelsesniveau.

De hyppigst forekommende tilstande blandt dem, der er spurgt til:

Allergi (23,6 procent), slidgigt (22,5 procent), forhøjet blodtryk (20,5 procent) og migræne eller hyppig hovedpine (17,9 procent).

Danskernes middellevetid er i perioden 2010 til 2021 steget for både mænd (fra 76,5 år til 79,2 år) og kvinder (fra 80,8 år til 83,2 år).

Spørgsmålet er dog, om de ekstra leveår leves med godt eller dårligt helbred. Samlet set er den stigende middellevetid i Danmark desværre ikke fulgt af en tilsvarende stigning i antal gode leveår.


Referencer

Rapport: Danskernes sundhed

SDU: Danskernes sundhed

Altinget: Sådan går det med danskernes sundhed

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Den vigtigste vane du kan vælge