Kropskomposition: Kropssammensætning og kropsmåling

Kropskomposition er kroppens sammensætning af fedtfri masse og fedtmasse. Kropskomposition er relevant for såvel sundhed som præstationsevne og kroppens udseende.

Kropskomposition – body composition – nævnes i mange amerikanske fitness definitioner som et mål for fitness på linje med styrke og kondition. Bør det være det? En del af den fedtfri masse fx organerne kan man ikke påvirke væsentligt volumenmæssigt. Fedtmassen og muskelmassen derimod påvirkes af styrke- og konditionstræning. Ens kropskomposition følger af arv (gener) og miljø (ernæring, fysisk aktivitet, træning og restitution).

I fitness bruges kropsmåling til at fastslå udgangspunktet, for at kunne vurdere eventuel fremgang, og måske især for at kunne motivere til fortsat eller forstærket træning.

Kropskomposition

Overordnet består kroppen af:

Fedtmasse, FM
Kroppens indhold af fedt.
En vis mængde fedt er afgørende for opretholdelse kroppens funktioner og der er flere typer fedt i kroppen. Fedtet fungerer som energilager, beskytter organerne og medvirker til at regulere kropstemperaturen.

Fedtfri masse, FFM
Kropsmassen fraset fedtindhold: Muskelmasse (protein), organer, knogler, ledbånd, sener og vand (væske)
– herunder bruges udtrykket:

Fedtfri kropsmasse, lean body mass, LBM
Tør fedtfri kropsmasse plus kroppens vandindhold (i væv, blod og andre kropsvæsker)

Tør fedtfri kropsmasse, Dry Lean Mass,
Indhold/vægt af protein og knoglemineral.

I forbindelse med fedtfri kropsmasse ses også Skeletal Muscle Mass, SMM:
Dækker over skeletmusklerne.

Kropskomposition måling

Man måler kropskomposition i:

Sundhedsregi – ud fra helbredsmæssige betragtninger.
Sportsregi – ud fra præstationsmæssige (og vægtklassemæssige) betragtninger
Fitnessregi – ud fra æstetiske betragtninger – og til dels sundhed og præstation

Målemodeller

Man måler fedtmasse, muskelmasse, vandindhold og mineraler (primært i knogler og blod). Der findes forskellige metoder, modeller (link nederst for uddybning):

2-C (to-komponent model ifm. kropskomposition): Inddeler i kropsfedt masse, body fat mass, BFM, og fedtfri masse, fat free mass, FFM.
3-C (tre-komponent model ifm. kropscomposition): Fordel ved en tredje komponent, ud over BFM inddeles FFM i lean tissue mass, LTM, og knoglemineral, bone mineral content, BMC.
4-C (fire-komponent model ifm. kropskomposition): Via adskillige måleteknikker inddeles kropsmassen i fedt (måldt ved hydrodensitometry), mineraler (målt ved DXA), vand (målt ved isotop opløsning), og protein (resterende). 4-C modellen anses for en slags gylden standard, men tiden og omkostningerne begrænser brugen.

Målemetoder

1. DEXA scanning, Dual Energy X-Ray Absorptiometry

DEXA-scanning sender to stråler gennem kroppen. Til måling af knogletæthed, bone mass density (BMD). Bruges også til måling af fedt og muskelmasse i arme, ben og krop). Som set i flere livsstilsprogrammer i de senere år. Resultaterne beregnes ud fra røntgenstrålerne før og efter, at de har passeret igennem kropsvævet (evt. suppleret af laser måling). En dyr målemetode.

2. Hydrostatisk vejning (vandvejning)

Beregning af fedtprocent via sænkning af kroppen under vand: Lungerne tømmes (næsten) for luft. Man sænkes ned i vand på en specialvægt. Vægten under vandet sammenlignes med vægten på land. Med viden om tætheden, densiteten, af vandet, kan man beregne sig frem til fedtprocent.
En præcis metode, en slags gylden standard, til bestemmelse af fedtprocent, men ikke de andre komponenter bl.a. muskelmasse.

3. Bioimpedans, Bioelectric Impedance Analysis, BIA

Elektriske impulser (impedans) sendes igennem kroppen via fødder og hænder; man måler modstanden, der er varierer fra vævstype til vævstype. Man får information om muskelmasse, fedtmasse og vandindhold.

Der er stor forskel på bioimpedansmålinger afhængigt af udstyret. Tidligere var resultaterne ret upræcise (tang var bedre), men i de senere år, er udstyret udviklet meget. I fitnesscenter regi har udstyr fra fx InBody vist sig at have en ret god nøjagtighed.

4. Hudfoldsmåling (fedttang)

Måling med fedttang er udbredt i sundhedsregi og var det også tidligere i fitnessregi, men er nu erstattet af bioimpedans måling, der bliver stadigt mere nøjagtigt.

Nøjagtigheden af tangmåling afhænger af tangen og den, der foretager målingen. Måling med en Harpenden tang (gylden standard) og ved en rutineret tester, giver en meget præcis måling. Måling med en plastiktang med en urutineret tester giver et upræcist resultat.

Man tager en hudfold fire (eller flere) steder på kroppen. Man måler, hvor tyk hudfolden er. Man lægger tallene sammen, og beregner ud fra en formel og/eller går ud fra internationale tabelværdier, hvor antal centimeter fedt omsættes til fedtprocent.

5. Målebånd

Målebånd måling er en simpel og effektiv metode til kropsmåling. Den har i alle år været brugt i fitness og bodybuilding regi til såvel måling af fedttab, fx taljemål (der også relaterer til sundhed) og til måling af øget muskelmasse set ved fx større overarme og lår.

Omkredsmålinger kan desuden via tabeller omsættes til fedtprocent, dog med en vis usikkerhed.