Ugen der gik 43 2023: Foredrag og forberedelser

Livsforandrende: Gigtsmerter forsvandt med motion

Livsforandrende. Det var ordet.

Hvad handlede det om? I pausen under et ‘Vaner, viljestyrke, motivation og målsætning’-foredrag for Gigtforeningen, delte en deltager sin historie.

Livsforandrende

Livsforandrende motion og livsstil Marina Aagaard blog Foredraget handlede om vaner og vaneændring. Det drejer sig ofte om livsstil. Ergo var et af temaerne motion.

Livsforandrende Marina Aagaard blog elastik motion træning

Fakta:

Det er ikke første gang, jeg hører en historie som hendes. Snarere 1000. gang, fordi jeg har holdt over 1000 foredrag og stort set hver gang der er pause, deler en eller flere deltagere deres fantastiske oplevelser.

Fortællingerne handler tit om sygdom og skavanker, der enten fuldstændig er forsvundet eller er under kontrol. Med markante fysiske, mentale, og sociale gevinster til følge.

Det er ikke så tit, at ordet “livsforandrende” bliver brugt, men det er ret præcist.

I det aktuelle tilfælde:

Fra:

Daglige invaliderende gigtsmerter i begge knæ, opvågnen med smerter om natten, og deraf dårlig søvn og lavt energiniveau i dagligdagen.

Til:

Ingen smerter og god søvn.

Hvordan?

Som hun (og mange andre beretter):

To gange om ugen med styrketræning, i dette tilfælde en time ad gangen, med elastik.

For hendes vedkommende en gang hjemme, en gang hos fysioterapeut.

Det omtalte program – med basis elastikøvelser som i mange andre optræningsprogrammer – kaldes GLA:D træning, Godt Liv med Artrose i Danmark.

Det omfatter uddannelse og træning for personer med slidgigt (artrose) i hofter eller knæ. Man lærer at træne og tackle sine smerter.

 

Man bør ikke håbe på mirakler, for det er ikke altid, at man bliver helt smertefri.

Men i mange tilfælde gør man og motionen virker altid: Man bliver stærkere, mere robust og modstandsdygtig; bremser måske sygdommen og mindsker risikoen for følgesygdomme.

Motion er medicin, der forandrer liv.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik 43 2023: Foredrag og forberedelser