Løb dig i form bog - sundere og lettere og gladere

Ugen der gik 26 2023: Fra Aarhus til Vilamoura

Ugen der gik 26 2023 fra d. 26. juni til d. 2. juli. Stadig helt udansk varmt vejr kun med et par regnskyl. Marker og plæner er fortsat gullige. I tv fejrer de forsvarsforlig og danskeres droneindsats i krigen. En bestialsk pigemorder og Fields-skyderi psykopat dømmes. Og Tour de France med Vingegaard et al. starter.

Ugen starter i Ugelbølle og slutter i Vilamoura, Portugal.

Ugen der gik 26 2023

Ugen der gik 26 2023 Aarhus Airport Marina Aagaard blogHele ugen frem til fredag morgen gåture med Rex, men klokken 8 den 30. tjekker han ind i hans pensionat til en uges ophold. Da han var hvalp stod folk i kø for at passe ham, men da han blev stor og stærk og glad for møbler, gardiner og remote controls, fik han ikke flere invitationer til privat indkvartering …

Mandag

Personlig træning i Aarhus. Som altid en fantastisk morgen.

Sidste hånd på løbe-ebog. Upload.

Går om eftermiddagen til TRIF Fitness med Rex. Bliver hentet af Henrik lige inden det begynder at regne.

DMI har udsendt advarsel om ‘Farligt vejr’ og ja, det ser virkelig farligt ud; mange poster billeder af uvejrsskyer på Instagram.

Tirsdag

5,5 km løb i Hestehaveskov.

Styrketræning. Det bliver til for lidt i ugens løb.

Umiddelbart efter træning sætter pulsur ud og kan ikke stoppes. Arrgghh. Det kommer ikke til live i løbet af ugen. Start og stop knappen virker ikke. Kontakt til Polar. Hurtigt svar. Måske til reparation; men det er der ikke tid til nu.

Rex gåtur på golfbanen.

Onsdag

Tidligt op. Til Fitness X. Selvtræning.

Holdtræning, tre store hold med supergod stemning: Dance (Latin Explosion), Funktionel og YinYoga (vikar).

Hjem til mor og far, men stort set ingen træning.

Ingen firmatræning i dag; sommerferien er begyndt.

Et smut ind til Aarhus for at hente pels fra (gratis) reparation. Shopper lidt småting og så hjem og læse og skrive. En klummedeadline truer … men det bliver ikke til så meget.

Torsdag

Tidlig morgen personlig træning i Aarhus.

Dernæst en smuttur til Ørnereden. 30 x 121 x 2 trin; en sidste trappetræning inden ferien.

Meget, meget travlt med at nå alt. Godkende regnskaber. Rydde op i papirer. Svare på foredragsmails. Alt skal fikses nu, så der er ro på i morgen. Det bliver lige i sidste sekund, og pakningen bliver ikke nået i dag …

Vi spiser hos en ven på vejen; pasta med kylling og salat.

Fredag

Tidligt op. Pakke. Køre Rex til hundepension.

Af sted til Tirstrup, Aarhus Airport.

Møde familien. Tjekke ind. Jeg labber stemningen i mig. Det er (for) længe siden sidste lufthavnsbesøg.

Flyve. Direkte fra AAR til Faro.

Derfra til biludlejningsfirma. Køre til Vilamoura, leje-villa Pinhal.

Okey dokey.

Vi går ud og spiser ved marinaen. Der er mange mennesker, mange pubber og mange restauranter. Vi vælger Mayflower og får bord ved vandsiden. Henrik spiser surf and turf og jeg får lækker laks med ris, men der står med vegetables og det er lidt af en overdrivelse.

Hjemad – forbi en HäagenDazs, hvor vi får tre store kugler med rom-rosin, vanille og macadamia nut brittle (den bedste) og videre hjem og halvtidligt i seng.

Resten af selskabet går i byen.

Lørdag

Søster og kæreste laver lækker morgenmad.

Efter den slapper vi af – der er træningsfri i dag.

Jeg spiser frokost ved vandet, Purobeach, falafel fajitas, med pina colada smoothie, mens Henrik ser til.

Vi spiser igen i marinaen. Spicy Gastropub i dag. Henrik får ribeye og jeg spiser tunsteg med lækre syltede og let stegte løg, dertil ris.

På vejen hjemad tager vi på besøg i den meget velassorterede vin og spiritus forretning.

Søndag

Søster og jeg løber om morgenen. Ned til vandet ca. 2,8 km. Der en ‘calisthenics park’, virkelig god, men som vanligt lidt lang afstand mellem rør, hvis man som mindre person vil tage bardips eller gå armgang. Lidt får vi dog lavet. Der burde være flere af den slags parker i Danmark. Flere stativer og færre uvirksomme maskiner.

Hjem på husets terrasse. Der laver vi lidt core træning og mobility.

Så er det frokosttid. Henrik og jeg spiser på Casa da Praia da Vilamoura. Han får linguine med store rejer, jeg spiser salat med frugt, nødder og kerner, tomater og avocado.

 Sidst på dagen til Spar og handle. Hjem og slappe af. Så lave mad:

Vi spiser kylling med grøntsager og kartofler. Mad til otte, men ungdomsfraktionen tog i byen for at spise ‘tømmermændsmad’, sådan kan det gå.

Derefter spiller vi yatzy og drikker vin. Henrik og jeg vinder ikke …

Så gik den uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løb dig i form bog - sundere og lettere og gladere