Af Marina Aagaard, MFT

7 dage. I Danmark 5 hverdage og 2 weekenddage. Eller 4½ hverdage og 2½ weekenddage. Undtagen hvis man er selvstændig, hvor det af og til kan være 7 arbejdsdage …

Weekenden er et særlig godt tidspunkt til at opleve noget nyt – ikke bare ordne hus, have eller bil og de sædvanlige gøremål. Der er kun begrænset tid til rådighed, så jeg har stillet mig selv en opgave … selvom jeg er en doven rad:

Oplev noget nyt, stort eller småt, hver uge

Det er en udfordrende, udviklende opgave at stille sig selv. Også selvom man måske har nok nye opgaver på job eller studie, er det noget andet, når man sanser nye ‘andre ting’:
Ny musik, nye smagsoplevelser og dufte eller nye synsoplevelser.

I dag. Selvom jeg havde mest lyst til at køre lige hjem og spise (jeg elsker mad), kørte jeg forbi Mindeparken. Stillede bilen og gik ind i parken for at betragte en ny, anden del af ARoS The Garden The Present udstillingen, som foregår forskellige steder i byen.

Helt gratis. Der udbydes i mange byer et forbløffende antal gratis kulturoplevelser (kunst, musik, foredrag), hvis man har tid og lyst til det. Tiden er for knap, så man må vælge.
I dag var valget frisk luft, grønne omgivelser og et stykke kunst eller arkitektur?

Elmgreen & Dragset: Powerless Structures fig. 55 – Cruising Pavilion (1998/2017)

Temaet for ARoS Triennalen The Garden er menneskets forhold til naturen og “de oplagte diskussior heraf” om miljøproblemer og menneskets udnyttelse af naturen.

Kunstværket ligner et lille læskur. Men hvad handler det i virkeligheden om???

Det kan oftest betale sig at købe et udstillingskatalog og få hele (kunstnerens) historie.

Michael Elmgreen (1961-, København, Danmark) og Ingar Dragset (1969-, Trondheim, Norge) har arbejdet sammen som duo siden 1995. De bor og arbejder i Berlin, Tyskland. 

Titlen Cruising Pavillon “kobler på modsætningsfyldt vis cruising – det at søge sex partnere på offentlige steder – og pavilloner, steder der ofte forbindes med middelklasse idyl. Kunstværket vil udstille den sociale konflikt både mellem offentlige og private steder og hvad der anses for normal og afvigende opførsel” (The Guardian).

Jeg træder ind i kunstværket.

Og går en runde i de hvide rammer – malet træ – med sart dueblåt plastgulv.

Inde i strukturen er der en mindre struktur med kighuller, to små, et stort, og en åbning.

I denne pavillon i pavillonen er der en bænk og et ovenlysvindue. Et kighul til det grønne.

Visionært visualiseret. Udmærket udført. Heldigt at jeg læste, hvad det handler om. Så kan jeg tænke over det. Det minimalistiske indre og de bare hvide vægge virker beroligende og skaber rum for refleksion. Man får lyst til at blive og kigge op i træerne.

Efter et øjeblik i boksen, må jeg dog videre. Jeg kigger ud indefra. Og går ud.  

En kort, men forfriskende kunstoplevelse. En ny (weekend) oplevelse.