Olhao Portugal: Strandpromenade, marked og barber

Ugen der gik 27 2023: Fra Vilamoura til Ugelbølle

Ugen der gik 27 2023 fra d. 3. til d. 9. juli. I Vilamoura, Portugal, på familieferie. Hjem til weekend i Ugelbølle.
Wimbledon Tennis 2023 starter torsdag, afholdes fra d. 6.-16. juli. Tour de France 2023 startede i lørdags, og er i gang fra 1.-23. juli. Vi ser lidt af begge dele; Jonas Vingegaard med flere og Holger Rune, der spiller sig videre til tredje runde som den første dansker i 2023

Ugen der gik 27 2023

En uge med sol og varme. Masser af mad – og lidt for meget alkohol.

Mandag

Søster og kæresten spiller golf, så i dag kører Henrik og jeg på tur fra morgenstunden. Sådan da. Vi er senere af sted end vanligt. Og det betaler vi for. Der er flere biler på vejen, færre p-pladser og udsolgt på attraktionen.

Efter en kop kaffe og en banan kører vi fra villaen i Vilamoura 8:30 ca. 3 timer nordpå – med et stop på en motorvejscafe til kaffe og pecan ahornsirup wienerbrød.

Videre til Sintra, hvor der er total trafikprop ved middagstid – vi snegler os op til slottet i en rygende bil ad en 10 % brostensvej – men alt udsolgt indtil klokken 1700. Ærgerligt, ærgerligt. En venlig vagtmand giver os heldigvis lov til at gå op i slotsgården og anbefaler chalet’et i parken. Vi går en lille tur på 16.000 skridt. Dejligt.

Ned i Sintra by, hvor vi ser det centrale Palacio udefra og indeni. Interessant.

  Sidst på dagen videre til Cascais, der ligesom Sintra er blandt Portugals 10 smukkeste byer. Vi ser lidt og går så til marina-området, hvor vi først nyder en Aperol spritz foran fæstningen og dernæst går ind på området og fotograferer.

Så spiser vi aftensmad på en restaurant med Michelin-nævnelse, og det er rigtig godt.

Til sidst en gåtur langs marinaen til fyret og så hjem igen i nattens mulm og mørke.

Klokke 0030 når vi villaen og tumler i seng.

Tirsdag

Sent op ved 0830-tiden og luksus morgenmad igen. Søster laver amerikanske pandekager, kæresten koger æg, jeg presser appelsin på den gammeldags facon, fordi maskinen ikke virker. Skøn morgenmad.

Søster og jeg skulle have løbet i dag, men det bliver ikke til noget pga. den sene start.

I stedet sidder jeg og ser på fotos fra turen. Søster og jeg ser lidt Tour de France, der er spændende.

Sidst på dagen går vi til Marinaen. Her spiser vi på No Solo Italiano, en restaurant med lidt af hvert på kortet. Vi får bord ved vandsiden, så langt så godt. Men betjeningen er begrænset og maden ikke specielt spændende, da den dukker op.

Bruschetta viser sig at være en pizza med lidt tomatsovs på. Henrik vælger den sikre, men lettere asociale løsning; spiser ingenting. Jeg vælger det sikre, pasta med tomatsovs og parmesan. Det er smult med protein den dag.

Hjem til villaen. Vi trækker os tidligt tilbage, mens pigerne er i byen igen.

Onsdag

Søster og kæresten spiller golf igen.

Jeg løber en tur ned til vandet og retur. Lidt over 5 km.

Så slapper vi af – læser nyheder og ser på billeder.

Ved (sen) frokosttid kommer golferne retur og laver en lækker rejeret med tomat-vandmelon-burrata salat og brød til.

Dagen forsvinder før vi får set os om og så er det aften.

Vi tager igen til marinaen. I dag vælger Henrik restaurant. Det bliver naturligvis Wood Fired Grill – hvor vi sidder inde, for selvom solen står på, er der en smule brise – og her er virkelig god mad og vin, og god service også. Jeg får en fantastisk tagliatelle med krydret sauce og mange og store reelle kødstykker.

 Så går vi alle en tur rundt i marinaen, 4/6 går på bar og 2/6, Henrik og jeg, til Häagen-Dasz, hvor vi slutter af med dessert: Tre kugler is hver; jeg tager tre gange macadamia nut brittle. Guf.

Hjem til villaen mætte og tilfredse.

Torsdag

Jeg løber en tidlig morgentur. Igen til stranden. Lidt armgang, tre sæt body rows, snurrer rundt. Så løb retur til villaen.

I dag: Alle solbader og slapper af; den sidste afslapning og sol skal suges ind. Pånær Henrik og jeg. Vi kører til Olhao, fordi vi vil ud til en ø og fotografere et flot fyrtårn. Det bliver desværre ikke til noget, fordi der er færre afgange end for ventet og det tager for lang tid, før man kommer retur.

I stedet går Henrik til en premium barber, mens jeg ser byen. Bagefter spiser vi en let frokost. Henrik får quattro formaggio pizza, mens jeg nyder en salat med røget laks, og agurkeruller med smelteost, diverse grøntsager og en lækker sennepsdressing.

Derfra kører vi til Faro, hvor vi går rundt i byen i et par timer og fotograferer. Hyggeligt nok. Byen byder på blandet arkitektur; ikke så stor og pittoresk som forventet, men med en del gode foto muligheder.

Så retur, hvor vi når villaen lige omkring spisetid. Vi pakker det meste i kufferterne i al hast, og så til marinaen.

I dag spiser vi på My Thai. Inde i restauranten, på landsiden. Pæn restaurant, god betjening, gode drinks og god thaimad. Henrik får en blandet ris og kylling ret serveret i ananas. Jeg får stirfried chicken med diverse grøntsager og som side order jasminris.

Henrik og jeg kører forbi Spar for at købe is og morgenmad til de andre. Men der er lukket (lige før vi dukker op).

Så vi tager hjem og nyder et glas rødvin på terrassen, men de andre drikker øl og hvidvin; der skal jo ‘ryddes op’ inden afrejse.

Fredag

Henrik og jeg står op kl. 04:15. Går i bad og ifører os rejsetøj. Pakker det sidste ned. Rydder lidt af vejen i køkkenet, resten klarer de andre, som kører ½ senere end os. Vi kører af sted kl. 04:45 (lidt i god tid). Og ankommer til biludlejningsfirmaet, hvor alt er lukket og mørkt. Bekymrende.

Heldigvis går der kun et par minutter, så kommer der andre biler til og et minut mere, så bliver porten åbnet kl. 05:15. Et kvarter før aftalt.

Biludlejningsfirmaet? Vi er ikke i lufthavnen. Vi er ved en lille biks et stykke udenfor lufthavnen. Tidligere lejede vi bil hos de store firmaer inde i lufthavnen, men i de senere år, har Henrik valgt små firmaer, som man når via en shuttlebus fra lufthavnen og en kortere eller længere tur ud til en af indfaldsvejene uden for lufthavnsområdet. En hel del billigere, hvis man har tid til bustur.

Bilen? Det er ingen drømmebil. Vi har af og til talt om at leje en Audi R8, men det er ikke blevet til noget … endnu. I stedet har vi lejet en lille økonomisk bil (en gang var den lige lille nok og kunne næsten ikke trække os op ad en stejl udkørsel, så alt med måde). Bilmodellen, som vi forsøger at leje (forskellige firmaer), er altid en VW Golf, men hver eneste gang viser det sig, at “der er ikke flere tilbage, så her får I en Renault (eller Citroen)”.

Det går let og smertefrit at aflevere bilen. Under 2-3 minutter. Så får de andre bilister deres biler tjekket, og vi stiger ind i shuttlebussen til lufthavnen.

 

Der spiser Henrik og jeg morgenmad på Paul. ½ time senere dukker de andre op og vi tjekker ind.

08:00 (20 minutter forsinket) Flyver vi fra Faro direkte til AAR, så vi er hjemme ved 12-tiden.

Efter udpakning og en let frokost henter jeg Rex i hundepensionen.

Vi spiser rester, pasta, tomat og svinemørbrad, og går en golfbane aftentur.

I seng ved 22-tiden, hvor vi døser hen til tysk krimi.

Lørdag

Tøjvask, fotokigning og artikelskrivning.

Vrinners gåtur med Rex.

Mere artikelskrivning.

Jeg ser Holger Rune vinde en uhyre spændende tredjerunde Wimbledon kamp.

Til ven på vejen til aftensmad. Grillmad. På terrassen på en dejlig lun sommeraften.

Søndag

Tidligt op.

Skrive klummeindlæg.

Med Henrik og Rex til mor og far. Vi spiller Trivial Pursuit.

Retur. Videre skrivning.

Hurtig spisning og golfbanegåtur med Rex.

Videre skrivning og aflevering i 11. time.

 

Så gik den uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Olhao Portugal: Strandpromenade, marked og barber