Søvn og søvnpres: Sov dig sundere og i bedre form

Af Marina Aagaard, MFE

Det lyder næsten for godt til at være sandt sundt. Læg dig ned og sov dig til bedre helbred, velvære, præstationsevne og en flottere krop.

Selvom det er bevist, at de der sover for lidt har en øget risiko for at blive for tykke og stressede, er det ikke samme som at man helt sikkert bliver slank og sund af at sove; det er dog dokumenteret, at søvnen næsten er et vidundermiddel, der gør kroppen, hjerne og muskler, med mere klar til aktivitet – en vigtig del af varigt vægttab og bedre præstation: Team Danmark har Søvn med på deres program over tiltag, der fremmer præstationsevnen.

Sov_godt_sov_bedre_soevnpres_foto_Henrik_Elstrup

En del vælger bevidst at sove ganske lidt – fx denne fitness blogger førhen. Umiddelbart virker det som en snu plan at vænne sig til at sove mindre, for at få nå mere …
Desværre virker det ikke helt sådan; man slider sig selv ned og kommer til at mangle energi her og nu og på sigt.

Mange har desværre problemer med at falde i søvn eller sover for dårligt eller for lidt. Stress er en hyppig årsag til søvnproblemer, så der skal ofte sættes ind længe inden sengetid for at man får den helt optimale søvn.

Søvnpres
Til gengæld er der også nogle ting man kan gøre for at fremme en god søvn, fx at øge søvnpresset ved at sørge for 1) lys fra morgenstunden og lys i løbet af dagen, 2) stå op på samme tid hver dag, og 3) motionere dagligt; gerne tidligt og især ikke for sent.

Alle har en biologisk døgnrytme, der gør at man oparbejder et såkaldt søvnpres, mens vi er vågne. Og jo mere vågne vi er, des større søvnpres.
Når vi sover, deaktiveres de hjernesystemer, der holders os aktive i løbet af dagen, dvs. at fx stresshormonerne reduceres, mens niveauet af de hormoner, der har med kroppens opbygning og restitution at gøre, stiger.
Overlæge Poul Jennum, professor på Dansk Center for Søvnmedicin.

Top 10 Tips til En God Nats Søvn

1. Sov 7-8 timer. Man kan både sove for meget og for lidt, så det gælder om at prøve sig frem og især sørge for at søvnkvaliteten er god.

2. Regelmæssig søvn. Sørg for et regelmæssigt søvnmønster. Gå så vidt muligt i seng på samme tid. Stå op på samme tid hver dag. Sov om natten. Ved søvnproblemer bør man undgå at sove i løbet af dagen.

3. Sov i en god seng. Sov i en seng med en fast madras. Næsten en tredjedel af livet tilbringes i sengen, så lejet skal være sundt for ryggen og søvnen.

4. Sov på ryggen, hvis muligt, så undgår man at belaste kroppen skævt.

5. Sov i frisk luft. Luften i soveværelset bør være frisk og kølig, 16-18 gr.

6. Sov i mørke. Soveværelset skal være helt mørkt. Træk gardiner eller persienner for, og sørg for, at vækkeur, telefon o.l. ikke lyser op.

7. Sov i ro. Soveværelset bør være helt stille. Undgå alle lyde (sluk tv’et).

8. Undgå opkvikkere. Undgå koffein eftermiddag og aften. Drik ikke kaffe, te eller sodavand efter kl. 13-15 om eftermiddagen.

9. Slap af. Indfør afslappende ritualer før sengetid; varme bade, blide stræk, vejrtrækningsøvelser, kamillete eller læsning.

10. Motioner regelmæssigt, men helst ikke inden for 3-4 t før sengetid. Er kroppen for varm, er det vanskeligere at sove.

Sov godt!

Referencer bl.a.

Gerlach, Jes: Søvn
Steffensen, Lis Lyngbjerg: Søvnkuren til dig, der er træt af at sove dårligt
Aagaard, Marina: Wellness – lev længere, sundere og gladere
Sov godt – hele natten. Podcast med Mikael Rasmussen.
Aagaard: Din sundhed: 20 Godnat Tips: Sov godt, sød søvn.
TV2: Eksperter: Så vigtig er din søvn

4 thoughts on “Søvn og søvnpres: Sov dig sundere og i bedre form

  1. Pingback: Søvn og sundhed? Kan man træne sig op til at sove mindre? | marina aagaard blog

  2. Pingback: Sund søvn for hjerne og krop? Sover du på den rigtige side? | marina aagaard blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s