Motivation? Citat: Gør det nemt og gør det

Ugen der gik 25 2023: Længste dag, trapper og Grenen

Ugen der gik 25 2023 fra d. 19. til d. 25. juni. Det regner et par gange i løbet af ugen, men ikke nok til at slå tørken helt ned. Uro ulmer østpå, hvor bjørnens kok og hans gruppe gør gengæld, men bliver nødt til at fortrække, mens militæreksperter analyserer og diskuterer.

Her er ugen meget blandet.

Ugen der gik 25 2023

Ugen der gik 25 2023 Grenen Marina Aagaard blogEt lowlight er endnu en meget god vens begravelse. Et highlight er lørdagens ‘tour de Nordjylland’ inklusive trappeture og Grenen besøg.

Det meste af ugen gå ture med Rex især omkring golfbanen, i strålende solskin, sydlandske forhold. Kun et par dage med regn.

Mandag

Skrivning og opfølgning på diverse opgaver i sidste uge.

Tirsdag

Regnvejr, men så sol igen.

Henrik, ven og jeg over middag til en vens begravelse; som han selv kaldte det “put-i-hul-fest”. Fin ceremoni, men ubegribeligt at miste endnu en kær, dygtig, sjov, hjælpsom ven til kræften.

Telefoncoaching, nu med gå tema. Interessant samtale.

Onsdag – Årets længste dag

De lange lyse nætter er hyggelige, men det er godt nok svært at falde i søvn og sove længe nok. Klokken er over 22:00 før det mørkner en smule og fuglene går amok allerede ved 4:00-tiden. Der er fordele og ulemper ved alting.

Holdtræning i FitnessX, en smule selvtræning.
Hjem til mor og far, men stort set ingen træning.
Firmatræning.

Hjem og skrive. Efter-redigere løbebog.

Torsdag

Håndtering af bookinger, nye spændende foredrag efter sommer.

Jyllandsposten i dag skriver om Kollegamotion succes, så jeg kontakter DFIF (hvor jeg har været instruktør) om Kollegamotion, der er en personlig passion. Kun omkring halvdelen af danskerne er fysisk aktive, og vejen til flere aktive går helt sikkert gennem (mere og bredere) arbejdspladsmotion.

Fredag

En travl dag med telefonsamtaler og opfølgning.

Og lidt styrketræning i TRIF Fitness selvom det er ulideligt varmt.

Lørdag

Tidligt op og af sted ved 6-tiden. Henrik skal nordpå på en opgave, så jeg planlægger en rundtur til diverse sights og lange trapper. Vi tager af sted sammen med Rex, som får en hel del gåture i løbet af dagen.

Første stop er Daugbjerg Dås (tæt ved Daugbjerg Kalkmine, hvor jeg for nylig løb rundt).

Andet stop er Bovbjerg Fyr. Jeg kom for at prøve trappen med de 242 trin, men fik også en tur op i det flotte fyrtårn med 90 trin til en forrygende udsigt.

    Tredje stop er Rubjerg Knude (ikke fyret). Henrik og jeg render rundt i klitterne, men finder ikke trapperne de lovede langer trapper. Hvorfor ikke? Fordi skrænter er ualmindeligt rå og stejle og vi stirrer mange meter ned uden at kunne se dem fra toppen.

Til sidst går Henrik den ene vej og jeg den anden vej op i klitterne (med sand i øjnene på grund af sandfygning og ingen solbriller) for et sidste forgæves kig, hvorefter jeg løber ad Hærvejen retur til bilen.

Fjerde stop er … Hjørring. Ja, vi skulle have været direkte til Skagen, men i Hjørring ligger SuperVin, hvor Henrik har fundet SpritzMix, der smager ret godt. Vi går en runde og kommer hjem med de sidste tre flasker – butikken er åbenbart blevet støvsuget for dem.

  Femte stop er Gl. Skagen.

Vi kigger forbi Ruths Hotel; hyggeligt og top service. Jeg vil gerne spise der, men vi skal videre.

Lige syd for byen besigtiger Henrik en grund. Jeg lokker Henrik til at køre 10 km nordpå:

Sjette stop er Grenen. Vi går en tur i bare fødder i strandkanten. Det er ubeskriveligt skønt. På det danske fastlands nordligste punkt tager Henrik et foto af mig og bølger, der slår sammen fra hver sin side. Fantastisk.

Så ind til Skagen. Vi spiser i al hast i en lille italiensk restaurant, kører af sted og er hjemme ved 22-tiden.

Søndag

Kigger på fotos fra vores lørdagstur.

Derefter til Aarhus Syd.

Søster og jeg løber en rundtur fra Ørnereden, i skoven, omkring Skovmøllen, og retur. Vejret er igen helt u-dansk, solskin fra næsten skyfri himmel. Igen i dag 8,5 km sådan cirka.

Efter turen går søster i vandet, mens jeg nøjes med at soppe rundt i dag, fordi vi ikke har tid til rigtig svømning.

Efter en kort dukkert hjem til mor og far og spille Trivial Pursuit – efter te og gifler …

Hjem. Hoteldirektøren og AV-eksperten er på besøg, de drikker rødvin, jeg drikker Spritz – nu må det snart stoppe.

 

Så gik den uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Gør det nemt og gør det