Af Marina Aagaard, MFT. Foto: Henrik Elstrup

Har du en træner? Hvis ikke, skal du måske selv i gang med at tilrettelægge dit nye (nytårs) træningsprogram?

Hvad kan man overveje, når man udformer et træningsprogram?

Allerede inden man begynder at planlægge detaljer som sæt, repetitioner, pauser og belastning (styrketræning), og hvor længe og hvor hårdt (konditionstræning) kan man tænke over de store linjer, så man får en fornuftig, og fleksibel, rammeplan, der kan tilpasses efter lyst og behov og særlige ‘situationer’; overarbejde, ferie, skader eller sygdom.

Jeg bruger betegnelsen SMART fitness™ om en rammeplan for overordnet programdesign i personlig træning og holdtræning:

  1. Planlæg smart; ud fra SMART-model, specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsbestemt,
    og “bio-psyko-sociale sundhedsprincipper”; om man er sund og rask påvirkes af både fysiske, mentale og sociale faktorer.
  2. Fysisk ‘smart’; tilpasset niveau, kropslige forudsætninger og behov – eventuelt kan man lave en rigtig test for at finde udgangspunkt. Test af: Styrke (udholdende, maksimal, eksplosiv), kondition, smidighed, balance, agility m.m.
  3. Mentalt ‘smart’ motivationsmæssigt og motorisk; baseret på viden om, at hjernen er plastisk og kan udvikles via varierede udfordringer; alsidig træning.
    Øvelser med eller uden vægt med lav, middel eller høj grad af koordination.
  4. Socialt ‘smart’ med øjenkontakt og passende fysisk interaktion. Træning sammen med andre – også specifikke makkerøvelser – giver noget ekstra.
    Makkerøvelser (ven, holdfælle eller træner); som modstand, belastning eller hjælp
  5. Organisatorisk ‘smart’ ud fra Fitness Excellence modellen (kvalitetssikring); organisation og kommunikation sikrer en bedre træningsoplevelse og motivation.

Der findes i øvrigt også et smart DGI koncept, som hedder SMART Training:

Smart træning af hjernen (og øjnene) via særlige fysiske øvelser. Man lærer at udfordre og stimulere sin motoriske, sensoriske og logiske formåen, ved  at bringe disse i spil samtidig under udførelse af øvelser. Formålet er at udvide hjernens kapacitet, gøre den hurtigere og mere fleksibel. Den øgede kapacitet skaber grundlag for bedre præstationer, øget overblik og bedre trivsel i hverdagen og mange oplever også, at de bedre kan håndtere stress.

Træningen er baseret på to faktorer: 1) Menneskets samspil med omverdenen, og hjernes opgave som et samspil mellem hjerne, krop og omverden og 2) Hjernens neurale netværk og plasticitet. At hjernen kan regenerere, at den kan udvikle sig og at vi kan træne den.
Med træningen bliver hjernen altså styrket til at udføre de processer, den er skabt til at udføre.


Planlæg din træning smart,
få mest muligt ud af din træningstid.
Brug hovedet og øjnene.
Coach Aagaard

Den smarteste træning er personlig: Man kan lade sig inspirere af andre (programmer), men får mest ud af at justere ideerne til egne forhold.

‘Personlig træning’ kan godt lade sig gøre, også selvom man træner med en makker eller et hold, hvilket påvirker motivationen positivt.

Rigtig god træningslyst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s