Sov dig slank og fit: Tre virkeligt gode grunde til at prioritere søvn

Af Marina Aagaard, MFT

Søvn er et af hovedområderne i Team Danmarks Restitutionskoncept, en del af fundamentet for en toppræstation. Det gælder ikke kun i idræt, men også i hverdagen, på jobbet og studiet. Søvn er essentielt for sundhed og topform.

sove_soevn_og_restitution_Marina_Aagaard_blog

I denne uge afholdt jeg to ret forskellige foredrag om henholdsvis bedre idrætspræstation, i Assens, og mere sundhed og motivation, i Kolding.
I begge foredragene handlede det også om søvn, som jeg studerede intensivt som research til kapitlet om motion og søvn i bogen Søvnkuren af Lis L. Steffensen.

En stort antal forsøg har undersøgt søvn og sundhed og påvist, hvor væsentlig søvnen er for mange områder af sundheden og præstationsevnen: Prioriter en god nattesøvn.

UNDGÅ OVERVÆGT
Kort søvn har vist sig at være forbundet med overvægt hos voksne. Ifølge rapporten Søvn og sundhed er en mulig mekanisme, at søvnproblemer påvirker appetitten; f.eks. kan mangel på dyb søvn forandre spisevanerne i retning af flere mellemmåltider med mere fedt og sukker, hvilket kan øge risikoen for overvægt.

UNDGÅ SYGDOM
Mange undersøgelser viser, at søvnproblemer er en risikofaktor for udvikling
af type 2-diabetes (sukkersyge T2D). Både dårlig søvnkvalitet og kort eller lang søvnlængde er forbundet med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Mekanismerne bag sammenhængen er dog endnu ikke fuldt afklarede.

Kort søvn og dårlig søvnkvalitet er også forbundet med en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Mekanismerne er ikke klarlagt, men inkluderer muligvis fedme, forhøjet blodtryk, diabetes og forhøjet kolesterolniveau. Mange undersøgelser finder desuden en højere forekomst af hjerte-kar-sygdom blandt de, som sover mere end otte timer; hvilket kan skyldes, at lang søvn er en markør for underliggende sygdom.

Til gengæld er der kun få videnskabelige undersøgelser, hvor man har undersøgt søvnens betydning for at få kræft. I de få undersøgelser er der ikke påvist en sammenhæng mellem
søvn og risiko for kræft.

UNDGÅ FOR TIDLIG DØD
Mange sundhedsvidenskabelige undersøgelser omhandler risikoen for øget dødelighed, at man dør (for) tidligt. I søvnundersøgelser ses en U-formet sammenhæng mellem søvnlængde og dødelighed, d.v.s. at der er en lidt højere dødelighed blandt personer med enten kort søvn eller lang søvn. Ifølge Søvn og sundhed skyldes sammenhængen mellem søvn og dødelighed sandsynligvis en kombination af mekanismer, der direkte påvirker udviklingen af sygdom, og faktorer, der forværrer sygdomme.

SOV GODT:

  • Sov 6-9 timer [danskernes gennemsnit: 7,5 timer].  “Selv ved moderat søvnunderskud (mindre end seks timer) nedsættes koncentrations- og reaktionsevnen, og hukommelsen forringes, og dette kan ikke indhentes af en weekend med ekstra søvn” (Søvn og sundhed).
  • Sov i en god seng, så lejet er behageligt.
  • Sov i et mørkt, roligt, veltempereret soveværelse
  • Vær fysisk aktiv i løbet af dagen, ikke lige før sengetid
  • Undgå koffein, alkohol og energi- og fedtrig mad lige før sengetid.
  • Undgå lys fra pc, tablets og lignende lige før sengetid
  • Undgå stress … (lav evt. åndedrætsøvelser, stræk eller meditation før sengetid)

Læs mere:

VFF (2015): Søvn og sundhed

TD: Team Danmark restitutionskoncept

Steffensen, Lis Lyngbjerg: Søvnkuren – til dig der er træt af at sove dårligt.

2 thoughts on “Sov dig slank og fit: Tre virkeligt gode grunde til at prioritere søvn

  1. Pingback: Søvn og sundhed? Kan man træne sig op til at sove mindre? | marina aagaard blog

  2. Pingback: Sund søvn for hjerne og krop? Sover du på den rigtige side? | marina aagaard blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s