Af Marina Aagaard, MFT

Et nyere slagord, buzzword, inden for træning er ‘neuromuskulær træning’, som dækker over blandt andet motoriktræning. Alle former for træning – samt almene gøremål i hverdagen og sport på højeste niveau – involverer bevægelse, motorisk aktivitet på forskelligt niveau, fra let til svær sværhedsgrad.

Motorik, af latin, betyder bevægelse og handler om nervesystemets styring af muskelbevægelser. Forskere bruger udtrykkene motorisk kontrol, motor control, og motorisk læring, motor learning, når de skal beskrive udførelsen og indlæringen af motoriske færdigheder, motor skills.

Motorisk aktivitet omfatter al bevægelse, men når man taler om motorisk træning drejer det sig typisk om specifik og målrettet træning af motoriske færdigheder, fx koordinationstræning (Idrættens Træningslære):

  • Balanceevne
  • Rytme
  • Reaktionsevne
  • Rumorientering
  • Øje-hånd og øje-fod koordination
  • Tilpasset kraftindsats
  • Muskulær spændingsregulering

I forbindelse med motoriktræning og undervisning er det en fordel at være bekendt med de grundlæggende begreber og deres betydning; det kan hjælpe med at afgøre hvordan forskelligartede bevægelsesopgaver udfordrer trænende på vidt forskellig måde. Ud fra en analyse eller vurdering bliver det lettere at undervise i eller lære og udføre motoriske færdigheder, bevægelser.

Hvor god den motoriske færdighed, præstation, er, afhænger af tre faktorer

  • Personen, fysiske og mentale karakteristika
  • Omgivelserne (performance environment)
  • Bevægelsesopgaven (the skill)

Motorisk færdighed (skill) henviser til en aktivitet, bevægelsesopgave, med et specifikt mål og bruges også til at betegne en vis form for kompetence eller kapacitet til at udføre en opgave.
Motorisk evne (ability) henviser til personens generelle evner, fx styrke, bevægelighed og koordination, der ligger til grund for udførelsen af en motorisk færdighed.

En persons færdighedsniveau afhænger af evnen til
1) konsistent, konsekvent og konstant, 2) stabilt under varierede forhold og
3) effektivt med lav grad af anstrengelse at løse bevægelsesopgaven.

Motoriske færdigheder kan kategoriseres ud fra et fælles træk – og placeres på et kontinuum (glidende forløb hvor alle mellempositioner er mulige som fx mellem is og kogende vand) – ud fra

  • Størrelsen af de involverede muskler – fra grovmotorisk til finmotorisk
  • Specificiteten af hvor bevægelser starter og slutter – fra fortløbende over seriel til diskret
  • Stabiliteten af omgivelserne (environmental context) (underlag, objekt, personer) – fra åben til lukket

I det følgende er der en opsummering af nogle få grundlæggende begreber (Magill, Anderson, 2014) indsat i to oversigtstabeller:

Motor_Learning_Basics

Klassificering_af_Motoriske_Færdigheder_og_Begreber

Gentile’s Taxonomy of Motor Skills (2000)

Motoriske færdigheder kan være komplekse og for at kunne træffe bedre valg i forbindelse med instruktion, øvelser og terapi er det en fordel med en oversigt over eller klassificering af bevægelsernes forhold og karakter.
Til det formål udarbejdede Antoinette Gentile, Professor Emeritus, Teachers College, en international kapacitet inden for bevægelseslære og neuromotor forskning, en taksonomi (klassificering).

Taksonomien Gentile’s Taxonomy of Motor Skills (2000) går ud fra to generelle træk ved alle motoriske færdigheder: 1) omgivelserne (environmental context) og 2) færdighedens funktion (function of the action).

En eminent oversigtsmodel, som kan anvendes af trænere og undervisere inden for alle former for træning, genoptræning og terapi. Taksonomien viser de forskellige overordnede karakteristika for alle typer bevægelser og kan fungere som et vigtigt redskab ved udformning af specifikke og varierede øvelses- og træningsrutiner.

Miljømæssig kontektst

Omgivelserne, miljøet, byder på forskellige forhold, som påvirker eller regulerer de motoriske færdigheder; regulatory conditions; de træk ved miljøet (environmental context), som færdighederne eller bevægelserne må tilpasse sig, hvis (for)målet med bevægelserne skal nås.

Der er også såkaldte non-regulatory conditions; miljømæssige forhold, der ikke direkte påvirker bevægelsen, men eventuelt indirekte, fx objekters farver, lys eller mørke, om det er nat eller dag, vejrforhold, lyde, og om der er tilskuere.

Miljømæssige regulerende forhold (regulatory conditions):

  • Stationære, som når man går på et fast underlag eller står på en green og putter en golfbold i hul.
  • Med bevægelse (in motion), som når man står på en rullende trappe eller slår til en kastet bold.
  • Uden variation, ingen variation fra forsøg til forsøg, no intertrial variability:
    De regulerende forhold er de samme fra et forsøg til et andet forsøg.
    Fx en person går igennem et tomt rum flere gange.
  • Med variation fra forsøg til forsøg, intertrial variability: De regulerende forhold skifter fra et forsøg til et andet forsøg. Fx en person går gennem et lokale, hvor ting/personer skifter plads fra gang til gang.

Færdighedens, bevægelsernes, funktion (action function)

  • Krop stabil, færdigheder uden ændring af kroppens position, fx stå og drikke eller skyde en pil
  • Krop transporteres, flyttes passivt el. aktivt, fx gang el. stå på rullende trappe
  • Uden et objekt, no object.
  • Med et objekt, object manipulation, inkl. holde eller bruge, bevare eller ændre position af et objekt, fx en bold eller en person. Færdigheder med objekter er vanskeligere at udføre end færdigheder uden.

Motor_Leaning_Gentiles_Taxonomy_of Motor_Skills_fitness_DKTabel med klassificering; ud fra Gentile’s Taxonomy of Motor Skills (2000);
oversat, farvekodet og tilføjet enkelte fitness eksempler.
Her under taksonomi på engelsk, originalversion, her opsat og farvekodet.
Motor_Leaning_Gentiles_Taxonomy_of_Motor_Skills_Marina_Aagaard_fitness_blog

Referencer bl.a.

Gjerset A (red.) (2002). Idrættens Træningslære. DIF.

Haibach P, Reid G, Collier D. Distinction between skill and ability. Motor learning and Development. Human Kinetics.

Magill R, Anderson A (2014). Motor learning and Control Concepts and Applications. McGraw-Hill International Edition.

Olesen, L (2011). Hvordan foregår motorisk læring? Focus Idræt, nr. 1.

3 Comments »

  1. Fint skema. Hvor i skemaet vil en plié (stående benbøjning) være at finde? Og ligeledes en rèlevé (hævning op på tæerne)? Tak.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s