Ugen der gik 7 2024: Først grå, så sort og hvid

Ugen der gik 7 2024 fra 12. til 18. februar. Vinterferieuge. Det regner og sner på skift.

Alt sejler og man står i mudder til anklerne. Varmeste februar nogensinde; det betyder vand.

Ugen der gik 7 2024

Ugen starter i Rønde i gråvejr. Slutter i Gausta med sort indre, banetunnel, og hvidt ydre, sne og atter sne.

Mandag

Morgenen starter med regn på gåturen med Rex. Senere på dagen sner det. Sådan kan det gå.

Åndedrætstræning? Desværre nej: App sætter igen ud. Arrrggghh. Dårligt tidspunkt.

Til TRIF Fitness: 35 minutter trappemaskinetræning.

Kældertræning med 60 minutters kropsvægttræning for styrke, stabilitet og mobilitet.

Tirsdag

Tidligt til Aarhus. Personlig træning.

Til mor og far; snakker med mor.

Til UNITY, tjekker sal og fitnesslokale og trappetræner 4 ture a 500-500 trin.

Kældertræning med 60 minutters kropsvægttræning for styrke, stabilitet og mobilitet.

Onsdag

Til Aarhus, FitnessX. To timer holdtræning, dance og functionel, med fyldte hold. Super.

Selvtræner: Prowler, benpres, legcurl og pull-up assisted.

Til mor og far, hyggeligt.

Hjem og arbejde.

Torsdag

Til UNITY, trappetræner 4 ture a 500-500 trin.

Hjem, arbejder. Over middag:

Styrketræning: Box jump, box hink og step og 4 x 12 armstrækninger og 4 x 6 armstrækninger.

Rydder op og pakker.

Fredag 16.2.2024

Den russiske oppositionspolitiker dør tilfældigvis i fængslet. En sort dag.

Henrik og jeg kører til hundepension med Rex og videre til Hirtshals.

Check-in 11:15. Afgang 12:15. I tæt tåge, men roligt vejr uden særligt mange bølger.

Vi ville ikke have spist noget særligt, men går alligevel ind i buffetrestauranten: Et slaraffenland af mad og virkelig mange fiskeretter og lækre desserter.

Ankomst Larvik ved 16-tiden. Jeg kører. Først i gråvejr og regn så i mørke. Det er en køretur “i Helvede”. Bortset fra den første del af turen, foregår det på snoede, smalle landeveje dækket af sne og is i Telemarkens skove og det er meget, meget mørkt.

Den sidste del af turen er lidt bedre, men ingen fornøjelsestur. Ved 20-tiden lander vi i Gaustablikk, hvor vi skal bo i et ubemandet værelseskompleks (foto: Receptionen morgen, middag og aften).

Der er ingen restaurant, men jeg har fået oplyst at der er en cafe-restaurant på den anden side af gaden. Det er rigtig vigtigt, at jeg får spist godt inden konkurrencen, så vi skynder os derind.

I Bryggen cafeen går der en ung pige rundt og rydder op. Hun oplyser om, at de lukker klokken 8 og der er ingenting at spise. Meget skuffende. Ergo kører vi 2,5 km hen til et resort, Gaustablikk Fjellresort, hvor der skulle være en restaurant.

Det er der også, men lige netop i dag har de ingen a la carte mad på programmet. Der er kun nogle få bar-retter på menuen. Henrik er not amused.

En katastrofe for mig – madmæssigt og mental – jeg plejer at få en god pastaret som dagen-før-konkurrence-måltid. Det er der slet ingen mulighed for. I stedet vælger jeg ud af de få onder en ‘fish and chips’ ret: Paneret hvid fisk med pommes frites til og en lillebitte smule grønt. Arrrrgggghhh. Det mætter ikke ret meget – heldigt at jeg fik en del på båden.

Hjem i seng.

Lørdag – løbsdag

Vi står op og spiser morgenmad.

Dernæst kører vi en tur op forbi Gaustabanen stationen, for at finde vejen og se faciliteterne før eftermiddagens konkurrence.

Så kører vi til Gausta skicenter. Kun for at handle lidt: Eftersom der ikke er noget særligt at spise på Bryggen cafeen køber jeg bananer, grovboller og peanutbutter. Det bliver min før-konkurrence-frokost.

Klokken 15 kører vi op til Gaustabanen. Venter lidt. Så kører Henrik op med banen før kl. 16. Dagen går på hæld og der kommer et par ambulancer med førstehjælpere. På den ene side betryggende, på den anden side lidt bekymrende.

Jeg venter i bilen og går så ind kl. 16:30 til samling. Klokken 17:00 skal løbet begynde. Men af en eller anden grund er der forsinkelse. Vi går først i gang ved 17:45-tiden og jeg starter omkring kl. 18:00. Jeg tænker “stakkels Henrik, der venter deroppe”.

Jeg sætter af sted. Først 850 meter i en vandfyldt togtunnel (foto herover og herunder: Gaustabanen). Det er kun opvarmning.

Så. Et mareridt: Høje trin og en forfærdelig skummel tunnel. Ikke cool som jeg havde tænkt mig. Det bliver en rædselstur. Jeg kan lige akkurat trække fødder og smilebånd op på de sidste meter (foto: Henrik Elstrup).

Vel oppe er der heldigvis energidrik, skøn suppe, bananer med mere. Super.

Vi må vente til alle er oppe, vindere bliver råbt op, og vi får alle gaver; en kop og en flot ‘fullført’ rygsæk.
Klokken bliver omkring 21 før vi er nede. Vi kører hen til resortet, hvor der heldigvis er åbent i restauranten: Jeg spiser elsdyr-carpaccio og trøffel-grøntsags-risotto. Godt. Sent hjem og sove.

Søndag

Vi står op og spiser morgenmad.

Vi ville have stået på ski, men det er gråvejr, tåget og det sner hele dagen.

 Så vi går en tur op til Gaustabanen. Der er næsten ikke et øje og de har også kun haft en gæst oppe i løbet af dagen. Jeg køber en minde-T-shirt. Så går vi ned igen. Ca. 2 timer tur-retur.

Henrik spiser en burger i Bryggen. Jeg drikker kakao. Så hviler vi og ordner fotos.

Ved 19-tiden kører vi til resortet og spiser vores sidste aftensmad der. Henholdsvis ørred og hjortesteg. Til dessert: Chokolademousse (meget intens) og tiramisu-is (o.k.).

Så retur og sent i seng.

 

Så gik den specielle uge.

 

 

Følg min Blog HER og Instagram HER