Tyskland ferie igen igen: Hvorfor? Hvorfor ikke?

Ugen der gik 5 2024: Fra sort til gråt til klart

Ugen der gik 5 2024 fra d. 29.1. til d. 4.2. Krig, krig og atter krig. Fortvivlende. Vejret er heller ikke for godt.

Fra sorte til grå skyer og sidst på ugen klart – et kort øjeblik – så regn igen. Humøret fulgte nogenlunde samme mønster, startede temmelig sort pga. manglende sten i ring, men det klarede mere og mere op.

Ugen der gik 5 2024

Ugen der gik 5 2024 Marina Aagaard blogVinterferieuge på forskud. Ingen undervisning eller foredrag; jeg holder skriveferie med foredragsforberedelse og artikelskrivning i løbet af ugen. Det bliver til en sjippe artikel til JP klummen.

Rex bliver passet det meste af ugen, så kun få gåture med ham.

I ugens løb afslapning og sightseeing i Tyskland (pga. tur til værksted).

På besøg i en saltmine. Superinteressant. En vis mangel på åbne ishuler – de åbner åbenbart først først i maj – gør et minebesøg til en oplagt og udmærket alternativ underjordisk udflugtsmulighed.

Fotografering forbudt i minen, så kun et omklædningsområde-foto af de andre besøgende, der iklæder sig den obligatoriske beskyttelsesoverall, og et ‘professionelt foto’ af vores gruppe, der tager af sted i det lille vogntog ind i minen …

Apropos krig: På museumsbesøg i Dokumentation Obersalzburg (top foto). Interessant museum, men forstemmende påmindelser om jødeforfølgelser, massemord og de ansvarlige monstre.

Et lille plaster på såret: God aftensmad: “Hellere rund og glad end ingen aftensmad” (ex-svoger citat) – stort smil på vej til spisning.

I weekenden hjem igen; under udpakning får jeg helt tilfældigt øje på en lille uanseelig sten på gulvet og det viser sig, at det er den tabte sten fra min ring; den blev altså tabt allerede på vej ud af døren sydpå og har ligget her i ro og fred, mens jeg har gennemsøgt bil, tasker og omgivelser forholdsvis intensivt. Et lille mirakel (at den ikke blev tabt i håndvask eller byrum på tur).

Søndag hjem til mor og far til Trivial Pursuit – efter en løbetur i Marselisborg Skov med søster.

Så gik den uge.

 

 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tyskland ferie igen igen: Hvorfor? Hvorfor ikke?