Motivation? Citat: Det er lige det på den gode måde

Tyskland ferie igen igen: Hvorfor? Hvorfor ikke?

Tyskland ferie siger jeg, når vi skal planlægge den årlige familieferie. Igen bliver jeg nedstemt, fordi resten af panelet prioriterer sol og strand. Derfor må Henrik og jeg alene af sted.

Hvorfor Tyskland spørger familien. Hvorfor ikke svarer jeg? Og jeg er ikke den eneste: Tyskland er # 1 på listen over lande med flest dansker-overnatninger.

Tre personlige grunde til Tysklandsferie: Verdens bedste morgenmad (mange valgmuligheder, frisk og sund, ofte økologisk), prisbilligt og orden i tingene.

Fem generelle årsager til at man bare må tilbage til Tyskland igen igen.

Tyskland ferie

Uanset om man er til natur eller kultur er der noget for enhver smag:

UNESCO Verdensarv i Tyskland

Tyskland har hele 52 steder på verdensarvslisten samt andre syv på venteliste. Tre af stederne er naturområder, mens 48 er optaget på grund af deres kulturelle betydning.

Her Bauhaus kollegiet i Dessau, hvor vi overnattede i samme (spartanske) værelse som stjernearkitekter.

Tyskland ferie Marina Aagaard blog rejseTyskland har det tredjestørste antal af verdensarvssteder i verden , efter Italien (59) og Kina (57) steder.

80 operahuse

Operahuse er for operaelskere, men også for musikelskere generelt; der spilles koncerter inden for mange genrer – og for arkitekturinteresserede.

Blandt de nyeste er Elphi, Elbphilharmonie, i Hamburg (foto). Et fabelagtigt musikhus med spændende arkitektur og fantastisk musik i mange stilarter og prisklasser. Der har vi hørt både opera og rap endda til lavpris.

Bilmuseer (og tekniske museer)

Er man interesseret i biler, er Tyskland et godt sted:

  • Autostadt, Wolfsburg (foto)
  • Porsche Museum og Mercedes Museum, Stuttgart
  • Audi Museum, Ingolstadt
  • BMW museum og Mini Museum, München

Trætopstier og bjerge

Der er aktuelt 21 trætopstier, baumgipfelpfade, i Tyskland (2024). I 2023 besøgte vi to af dem, i Saarland og Schwarzwald (foto). Begge store og et besøg værd.

Rigtige bjerge er en anden grund til at besøge Tyskland. Allerede i Harzen begynder det at ligne noget; alle tiders til vandring og cykling.

I Bayern er der alpeland, høje bjerge, fx til skiløb; fx i Garmisch-Partenkirchen og Berchtesgaden.

Shopping

Indkøb. Ikke bare i grænsebutikkerne, men i designer outlets fx Neumünster nord for Hamburg) eller i konceptforretninger for verdens førende designere og design supermarkeder med spændende mode og tilbehør fra nye designere. Visit Hamburg (fotos fra Alsterhaus) og Berlin.

God tur!

Mere inspiration:

Germany travel

Vild med Tyskland? Germanofil? Besøg 12 tyske byer. Mindst.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Det er lige det på den gode måde