Fitness program med håndvægte: Otte styrkeøvelser

Ugen der gik 23 2023: Grundlovsdag og tørke

Ugen der gik 23 2023 fra d. 5.6. til d. 11.6. Starter mandag med Grundlovsdag, en fridag mange, men ikke alle steder. Her er der stille og roligt; jeg forbereder foredrag.

Solen skinner og skinner og helt udansk er der næsten ingen vind og slet ingen vand fra oven. Omkring 20-24 grader C i løbet af ugen. Nu er der store kratere i plæner og på stier; torsdag bliver der indført Forbud mod åben ild i naturen på grund af brandfaren.

I Ukraine og Rusland er der til gengæld katastrofale oversvømmelser på grund af sprængningen af en dæmning, en handling som ingen tager ansvaret for. Krig? Dum, dummere, dummest. Kultur, natur og mennesker udslettes. Danmark sender endnu mere nødhjælp østpå. 

Ugen der gik 23 2023

Åndedrætstræning 12+ minutter alle dage, og alle dage gåture med Rex i det helt uvirkelig solskin helt frem til 21:30-tiden om aftenen.

Mandag

Tidlig morgen: Personlig træning i Aarhus.

Skriver artikel færdig. Et kuffertfirma kontaktede mig om de måtte placere et link i et af mine rejseindlæg. Det afviser jeg blankt. De eneste link jeg bringer er dem jeg selv synes er relevante. Derimod indvilliger jeg i at skrive en artikel om kufferter, for det har jeg alligevel overvejet selv længe. Lægger artikel op i morgen.

Ingen løb i dag, men Henrik og jeg får styrketrænet i TRIF Fitness: Ben.

Desuden Circuit træning i kælderen med et lille, men entusiastisk hold.

Tirsdag

Formiddag TRIF styrketræning: Bryst og en smule ryg.

Ringer til Henrik Duer for at afklare hans indhold til en dag, hvor vi begge holder foredrag samme sted.

Resten af dagen skriveri. Og gåtur i helt uvirkeligt sommervejr.

Onsdag

Holdtræning FitnessX

Minimal selvtræning (er træt pga. for lidt søvn): Prowler 10 ture, 3 x 10 jump squat. Finito.

Tager hjem for at træne mor og far, men energien er lav hos mor, så træningen udsættes … igen. Mit fitness-styrker-hjernen-mini-foredrag falder til jorden. Derefter firmatræning outdoor circuit træning.

Torsdag

Hypertravl dag pga. alle mulige mails, der skal følges op på, foredrags-henvendelser m.m. Helt uvant bliver nogle sager skubbet. Og til min store ærgrelse når jeg ikke ind til Aarhus for at se Ocean Race bådene stævne ud af havnen. Ellers et fantastisk syn. Øv!

Ingen styrketræning, kun 46 min. Trappetræning. Hårdt i heden.

Fredag

Efter utallige tragiske bådflygtninge-hændelser vedtager EU en historisk migrantlov.

Her: Formiddag til frisør, før det går løs med foredrag igen.

Ingen træning …

Til ven på vejen til lækker grillaften i sol på terrassen som var det sydpå.

Lørdag

Løb 8,5 km med søster i Marselisborg Skovene (imellem træerne gemmer sig et brudebar og deres gæster; skovbryllup), dernæst Trivial Pursuit hos mor og far.

Hjem. Hygge og afslapning – og foredragsforberedelse.

Søndag

Mere forberedelse til den kommende travle uge.

Træning i TRIF, let roning og bentræning.

Og gåture med Rex – nu med høfeber oveni, en af de første gange siden bardommen.

Vi tager til en ven i Risskov, drikker Aperol Spritz og spiser pizza med kartofler, mascarpone, løg, olie og krydderier, og salat med jordbær, vandmelon og feta. Ikke super sundt, men godt.

Halvtidligt hjem (skal op og være personlig træning censor).

 

Så gik den uge – lynhurtigt.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fitness program med håndvægte: Otte styrkeøvelser