Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard

Aktivferie på Fehmarn? Det kan jeg ikke sige nej til. Fysisk aktivitet in natura.
Som i Natura, et EU finansieret initiativ, der promoverer aktiv fritid ved Østersøen.

Fredag. Det er gråt uden for. Ikke overraskende. Vejret har været usædvanligt usportsligt i år, med mere regnvejr end i de seneste 16 år. Og det har ikke bare været dårligt her til lands. Også hos naboerne syd for grænsen har det været en våd fornøjelse. Heldigvis er der ikke noget der hedder dårligt vejr (sådan da), så her til morgen ved 8-tiden kører vi sydpå. Nærmere bestemt til Fehmarn, som vi endnu aldrig har besøgt.

Fehmarn (på dansk Femern)
En nordtysk ø og – siden 2003 – en by på øen, der ligger i Østersøen ud for den østlige kyst af Schleswig-Holstein og kun cirka 18 km syd for den danske ø Lolland. Fehmarn har siden 1963 været forbundet med det tyske fastland med en vej- og jernbanebro, der krydser Fehmarn bæltet. Broen er 963,40 m lang (3160,76 ft.) og 69 m høj. De danske og tyske myndigheder har aftalt (29.6.2007) at bygge en endnu større bro fra Fehmarn til Lolland.

Øen er 185 km² og kystlinjen, der er hvilested for trækfugle, dækker 78 km. Øens højeste bakker er Hinrichsberg, 27,2 m og Wulfener Berg, 26,5 m. Det tættest befolkede område på Fehmarn er Burg, der har 6.000 indbyggere. I alt bor der cirka 12.467 (1.1.2016) på øen. Fehmarn er kendt for sin naturområder, især ved kysten, hvor der flere steder er særdeles gode windsurfing, kitesurfing og SUP muligheder.

Fehmarn_Burg_414X7359w

På tur – i bil, til fods og på cykel

Dagens program står på en fire timers køretur i bil med start lidt nord for Aarhus og ankomst ved frokosttid på Fehmarns sydkyst.

Vi ankommer til Hotel Bene på sydkysten, nærmere bestemt Am Südstrand; vores base i de næste fire dage. Faktisk er det et strandhotel, et middelstort, moderne et af slagsen, med udgang direkte til stranden – over strandpromenaden.
Da vi kommer ind på værelset venter der en super surprise: Sauna i badeværelset. Yes!
(Jeg er vild med wellness, et optimalt supplement til fitness; først action, så restitution).

Den gode nyhed er, at Fehmarn har masse af både små og store feriesteder, hoteller, pensioner, ferielejligheder, campingpladser og ferie husbåde. 
Den dårlige nyhed er, at mange overnatningssteder er fuldt bookede langt frem i tiden, så man skal være hurtigt ude, når man vil feriere på en særlig lokalitet på Fehmarn.

Hurtig udpakning og så ud og sondere terrænet. 2 Rad MARQUARDT har venligt stillet cykler til rådighed, så vi kan komme omkring på den gode måde.

Fehmarn_IMGw_2309

Først går vi en tur langs den fantastiske strand hen til enden af strandpromenaden, hvor der ligger en trendy cafe, Café Sorgenfrei, med coffee, cakes, cookies og cocktails. Solen skinner og det er tørvejr, så der er fyldt med gæster på udeterrassen og klitterne udenom.

Frokosten indtager vi kort tid efter længere henne på strandpromenaden i en lille cafe, Kussmann; helt basic; en burger og en lakseburger … uden pynt, store dikkedarer eller gastronomiske krumspring.

Næsten lige uden for hotellet: Jeg fotograferer fotografen … med udsigt til de kæmpestore grå-hvide sandstrande, mørkeblåt hav og lyseblå himmel.

Herefter kører vi – ja vi burde være cyklet, men sad lidt for længe over frokost – til: Beltbude, en cafe og mødested ved Grüner Brink, et stort grønt område ved nordkysten i nærheden af Puttgarten. Her mødes vi med vores instruktør Gerda Stau, fra den lokale forening, klar til stavgang, også kaldet Nordic Walking.

Fehmarn_IMGw_2298

Stavgangsholdet skiftes til at mødes forskellige steder på øen for at gå varierede ture. Det er et fast hold som har gået sammen i 10 år, men turister, gæster på øen, er velkomne til at deltage. Deltagerne går en kortere eller længere rute, eksempelvis 4-6 eller 8-10 km.

Det bliver til en rask 6 km vandretur i området. Dagen startede gråt, men efter at vi kom til Fehmarn har vejret budt på blå himmel og høj sol – og en frisk brise.

Den ret konstante vind er årsagen til at havet omkring Fehmarn er fyldt med windsurfere og kitesurfere; der er 10 populære hotspots rundt om kysten, havudsigten er tæt besat med farvestrålende kites – og i øvrigt også drager i hænderne på både børn og voksne.

Grüner Brink, er et særligt naturområde, så motoriserede køretøjer og endda også cykler er forbudt. Overalt er der fugle … og ornitologer med overdimensionerede zoomlinser.

Efter cirka en times gang er vi tilbage ved p-pladsen og efter en kort strækseance siger vi farvel til vores medvandrere og kører sydpå igen. En lille 10 minutters køretur.

Så op på cyklerne. Vi vil lige have en tur langs sydkysten for at besigtige nærområdet, den meget lange strandpromenade. Det er en skøn cykeltur i aftensolen.

Fehmarn_IMG_2308wFehmarn_IMGw_2303

Fest på Fehmarn

Er Fehmarn “kun” natur? Nej, åbenbart også kultur. Netop i dag spiller Georg Schroeter & Marc Breitfelder, to dygtige bluesmusikere, koncert i Café Liebevoll Burg. Der må vi hen. Vi kører den lille tur ind til centrum, stiller bilen og går tur i nærheden af spillestedet for at finde et spisested.

Spisesteder er der forbløffende mange af byens størrelse taget i betragtning. De små restauranter, især burger, salat og pizza-pasta restauranter ligger side om side. Vi vælger en i den sidste kategori, Borgo Antico, et sted som ser meget populært ud, stopfyldt med gæster i alle aldre.

Et enkelt, men mættende måltid: Bruschetta (frisk tomat og olivenolie er altid godt …) og som hovedret henholdsvis grøntsagspasta, penne, og skinkepasta, tagliatelle, med trøffel. Dertil kildevand og husets rødvin.

Herefter går vi til Liebevoll, KULTurlabor, café skråstreg kulturhus med forstue, mellemgang og lille stue med podie med gammeldags opretstående klaver, mikrofonstativer, forstærkere, mixerpulte og monitorer.

Der er lige til at komme til, da vi ankommer i god tid, så vi får også et par gode pladser. Få minutter før koncerten strømmer det til med mennesker, så cafeen er fyldt til bristepunktet med siddende og stående gæster. Der er en afslappet stemning og øl, vin og kaffe serveres i charmerende forskellige glas. Blues OOTD: Gamle, brune pythonskind cowboystøvler, italienske stretch jeans, cowboyskjorte fra Colombia og Ralph Lauren lysebrun ruskindsjakke.

  Fehmarn_IMG_2315

Koncerten er en oplevelse. Live musik er noget særligt og de to spiller med energi og højt humør. Publikum er begejstrede, så der er masser af klapsalver, pift og til sidst også kor; boogie, shake, rattle and roll …

Efter to timer er koncerten forbi. Klokken er 23.00. Maven og hovedet er mæt, så vi går forbi loungebar Loop og kører direkte til hotellet og går ‘på hovedet i seng’.
Over 19.000 skridt og lidt til i dag; ikke dårligt.

Læs mere:

Naturaaktiv.com

EinSmuttur

Fehmarn.de

Wikipedia: Fehmarn

Ostsee-Schleswig-Holstein.de

2 Rad Marquardt, Burg 

Cafe Liebevoll

Fehmarn Google map

Luftfoto Staberhuk: Ost-Schleswig-Holstein.de

Marina Aagaard blog var inviteret af Natura (Interreg Deutschland – Danmark)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s