Motivation? Citat: Bær din byrde med smil

Aktiv ferie: Danskere dyrker i stor stil motion på rejsen

Aktiv ferie har eksisteret i årtier, men i de senere år har interessen været støt stigende og den stiger stadig. Men hvad er aktive ferier egentlig? Er det noget for dig? 

Aktiv ferie

Aktiv ferie Marina Aagaard blog fitnessI år har der været sat ekstra spot på aktive ferier blandt andet i en serie JP artikler.

Trenden er, at flere og flere rejsende spørger:

  • Hvilke fitnessfaciliteter er der?
  • Hvilken former for yoga tilbydes?
  • Hvor kan man løbe?
  • Er terrænet til mountainbike cykling?
  • Er der vandreruter i nærheden?

Men aktiv ferie dækker ikke kun over de mest populære udendørs aktiviteter som gang, cykling, løb, yoga og fitness. Aktiv ferie omfatter al fysisk aktivitet, hvor man er (mere) aktiv end hjemme. Det kunne være Segway kørsel, løbehjulskørsel, rulleskøjteløb, klatring, boldspil med mere.

Af og til lyder det som om aktiv ferie er en modsætning til at man befinder sig i hotelpoolen. Men i poolen kan man vælge at være aktiv og svømme banesvømning, det giver effektiv kredsløbstræning og er alle tiders svalende aktivitet på en solferie. Havsvømning er næsten endnu bedre; når det kan lade sig gøre på forsvarlig vis og vandet ikke er iskoldt.

Charter og pakkerejser

I artikelserien kan man blandt andet læse, at Apollo’s salg af træningsrejser er steget med 40 pct. sammenlignet med 2019, og Spies tilbyder hele 60 forskellige træningsrejser og råder over godt 30 træningshoteller.

Generelt oplever rejsebureauerne en stor stigning i søgningen til ferier med:

  • Yoga (søgning steget med 200 % siden 2019 hos Spies)
  • Vandring
  • Cykling
  • Fitness
  • Padel – padeltennis – er ny på aktivferie listen

Det er i øvrigt ikke kun charterselskaberne, der tilbyder aktive rejser. Vandre- og cykelferier finder man hos mange rejsebureauer, og på destinationer både i Europa og i fjerne, oversøiske, lande.

Uanset man booker fitness eller ej, kan man efterhånden – i mange europæiske lande – finde outdoor fitness parker med redskaber eller stativer, flere steder er der udstyr eller cirkeltræning stationer langs strandpromenader, og visse steder endda skilte, baner og markeringer, der opfordrer til gang, løb eller cykling (top foto: Chisinau, Moldova).

Selvarrangerede rejser

Det er ikke kun rejsebureauerne, der sender gæster på aktive ferier. Rigtig mange arrangerer selv rejser med henblik på at vandre, cykle eller dyrke yoga – eller mange forskellige træningsformer som badminton, tennis, padel, SUP, windsurfing med mere som fx på Club la Santa, et ud af efterhånden mange resorts, der tilbyder sports aktiviteter og fitness.

Selvom man ikke direkte opsøger det, kan man også nu på mange hoteller finde vandaerobic, diverse motionshold, og små eller store fitnesscentre, så det er muligt at motionere spontant eller målrettet.

Selv anbefaler jeg, at man undersøger om der er motionsløb (løb, trappeløb eller cykling) eller vandreture på de destinationer, man gerne vil besøge. At deltage i et løb i udlandet – og det behøver ikke at være Boston eller Berlin Marathon – giver en helt særlig oplevelse, hvor man er sammen med de lokale på tætteste hold, endda samtidig med fysisk aktivitet, der typisk løfter humøret, så der er en rigtig god, næsten løssluppen stemning.

JP artikler om aktiv ferie (betalingsside):

Flere danskere rejser på ferie for af dyrke motion

Nej tak til daseferie

Tip til rejsen:

Fit på rejse: Kom i form, bedre form eller hold formen på ferien

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Bær din byrde med smil