Af Marina Aagaard, MFT

Drop fitnesscentret og nyd naturen lød en overskrift i JP Aarhus i går. Skal man droppe fitnesscenteret? Nej, ikke nødvendigvis. Fitnesscentertræning og naturfitness udelukker naturligvis ikke hinanden. Man kan kombinere aktiviteter.

IMG_2500

Jævnligt dukker nye koncepter op inden for udendørs træning, outdoor training, der er på den internationale fitnesstrend liste. At træne ude bliver år for år mere og mere populært.
Det er skønnere og giver mere energi end man umiddelbart tænker – og tiltrængt afveksling fra alt for mange timers stillesiddende ophold inden døre. Prøv det (igen):

Der er adskillige grunde til at træne ude. Frisk luft, dagslys, flot natur og stimulerende sanseoplevelser. Man kan træne mangt og meget ude, bl.a. gang, løb, sjip, agility, cykling, roning, svømning, boldspil og fitness, der kan dyrkes på mange måder (ude og inde).

I avisartiklen er journalisten Jannik Schiermer Poulsen inde på, at det danske klima er en modspiller. Det afvises dog af de interviewede udendørs træning konceptudviklere; “Vi klæder os på efter forholdene, og vi tager ud i al slags vejr. Hvis det regner alt for meget, skal vi jo nok ikke ligge og rode for meget på jorden, så finder vi noget læ”. Og et tip:

“Selvom vejret ser trist og gråt ud indefra, er det alligevel lysere, når man lige kommer ud i det. Jeg bliver næsten altid positivt overrasket, når jeg kommer ud i det fri. Hvis man træner ude hele året, opnår man også noget robusthed”.
Fysioterapeut Peter Keller, Training4all Udetræning

Det er sandt og sundt.

Tre små men’er og årsager til at fitnesscentre måske ikke bør droppes helt (af alle):

1. For at kunne deltage i udendørs træningen anbefales her, at man kan løbe 2 km på 15 minutter, fordi træningen flytter lidt rundt. 1) Mange kan slet ikke løbe og 2) Mange kan ikke løbe 2 km (på 15 min.). Mange har brug for optræning under kontrollerede forhold.

2. Udendørs træning året rundt “giver robusthed”, men er man ikke tilstrækkelig robust i forvejen, kan hårdt vejr og underlag være for hårdt: Træningen kan føles for krævende (og beskidt), hvilket kan resultere i, at man måske mister lysten og overskuddet til at træne.

3. Udendørs træning kræver en vis kompetence. De fleste kan gå, løbe eller cykle en tur, men står man på en sti i skoven eller midt på stranden er outdoor motionsmulighederne ikke altid indlysende. Start da på et udendørstræning hold med en dygtig træner.

Vil man begynde på udendørs træning, kan man sagtens kombinere med grundtræning inden døre og gradvist supplere med eller gå over til udendørs træning.

Vil man lave fitnessøvelser på egen hånd i naturen, er basisøvelserne de samme som i indendørs fitness, de skal blot tilpasses individuelt efter forudsætninger, lyst og behov:

  • Benbøjninger, squat (eller skub med ben) – stå på jord, sten eller træ
  • Kropshævninger (rygtræk) – i træ, stativ eller lignende
  • Armstrækninger (brystpres) – på jord, op ad sten, bænk, træ eller lignende
  • Rygstrækninger (eller dødløft) – stå eller lig på bænk
  • Mavebøjninger – hæng i træ, sid på sten eller lig på bænk

8-12 gentagelser af hver, 1-4 serier af hver øvelse. 1-2 minutters pause mellem serier.
Alternativt kan man lave cirkeltræning, hvor man skifter imellem øvelserne uden pauser.

Traditionel fitnesstræning kan kombineres eller varieres med mere legende og/eller udfordrende naturtræning med diverse former for stjerneløb, forhindringsløb og parkour.

Læs mere:

JP Aarhus: Drop fitnesscentret og nyd naturen

Naturstyrelsen: Naturfitness – info og øvelser – mine kommentarer (tip) til dette hæfte:

Naturfitness: Gratis og bedre outdoor fitness

2 Comments »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s