Hvis jeg kan kan du også citat: Motivation eller ej?

Hvis jeg kan kan du også.
Eller hvad?

Jeg faldt for nylig (2024) over en podcast om ‘seks usunde motivationscitater’. Interessant tema. Det første citat til debat var: “Hvis jeg kan, så kan du også”.

Usundt citat? Jeg bliver nysgerrig.

Hvis jeg kan kan du også

Jeg læste og lavede et facebook opslag:

Citatet giver mening, mener jeg: Ifølge mestringsteori jf. Albert Bandura, er eksempler og rollemodeller noget af det, der kan motivere og føre til øget mestringsforventning, self-efficacy: “Det her kan jeg (også) godt klare.”

*

Citat-kommentar

Jeg inkluderer selv jævnligt de ord i forbindelse med foredrag for både yngre og ældre: Konteksten er, at selv med sygdom og skader (og en vis alder) kan mange utrolige ting lade sig gøre, hvis man selv har lyst til det; drømmer om det.

Men. I podcasten handlede det – som så ofte for tiden – især om vægttab; at bl.a. pga. genetiske forhold kan en træner ikke bare sige til en person, der vil tabe sig: Hvis jeg kan, så kan du også.

Der blev nævnt et eksempel:

En 20-årig personlig træner, der lever i fitnesscenteret, bør ikke fortælle en alenemor på 42 år til tre børn, at “hvis jeg kan [fx tabe mig], så kan du også”, fordi “det er alt for forskellige forudsætninger til at det er meningsfyldt”.

Nemlig: Forskellige livsfaser, miljø og arv (genetik) har indflydelse på, hvad der giver mening.

Men: Visse ting er globale, såsom hvad der dybest set motiverer mennesker.

Og. Hvis det hele ikke altid skal handle om vægttab og større muskler, mener jeg, at:

En 42-årig alenemor kan i en given situation sagtens sige til en 20-årig træner “hvis jeg kan, så kan du også”, og naturligvis også den anden vej rundt 🙂

**

Kom gerne med kommentar

Jeg skrev: Kom endelig med din kommentar, fordi man ser det vidt forskelligt – ikke nødvendigvis forskelligt syn på sagen, men måden hvorpå sagen bliver formuleret.

Der kom mange gode kommentarer i feeden. Din er også velkommen.

Følg min Blog HER og Instagram HER