Hvad tænker du om træning? Tænk og træn dig i form

Af Marina Aagaard, MFT

Træningsekspert Heidi Dehn stillede forleden et såkaldt godt spørgsmål på facebook. Et spørgsmål, der stiller skarpt på, at mange motionerer uden at føle lyst til det. Så er motion træls, selvom det kunne være super skønt.

Spørgsmålet fra Heidi til læserne:

Hvad tænker du når jeg siger træning?

Kalorieforbrænding eller glæde?

Heidi fortsætter: “Ja det kan faktisk kombineres, men langt fra alle oplever det. Kalorieforbrænding er ydrestyret, træningsglæde kommer indefra. Når noget kommer indefra, når du mærker, du ikke kan lade være. Så fylder vejen mere end målet.”

Ja. Stil dig selv spørgsmålet, tænk efter (giv tid til refleksion) og mærk efter.

FlowMotion_Marina_Aagaard_fitness_blog

To sjæle en tanke. Lige det handler min blog for dig og mig jo om. At 1) dele nye, gamle, særlige metoder og midler til inspiration, 2) opfordre til at gøre noget uvant (gerne med forsigtighed), være nysgerrig og flytte egne grænser, fx tage ‘prøvetimer’, og
3) dele erfaringer, der siger “lev nu” og “træn nu” med lyst og glæde. Vent ikke!

Spild ikke tid med indre tvang (skal/burde). Gå efter oplevelser og glæde; det virker:
Det styrker mere, det slanker mere, det giver mere energi og overskud.

Som Heidi konkluderer, så er hendes følelser om træning ikke mere rigtige end andres, men hun ved at hendes egen træningslyst vokser, som hun skriver (et uddrag):

Når jeg er sammen med andre
Når jeg bliver udfordret – tilpas!
Når jeg oplever fællesskab
Når jeg bliver bedre
Når jeg føler mig glad i min krop, MENS jeg træner.

Heidi spørger: Hvor tit har du det sådan?

Jeg svarer: Næsten hver dag, heldigvis. Og håber oprigtigt, at mange flere lynhurtigt uden tøven og med entusiasme (snart) svarer “hver dag” eller “hver uge”.

Hvad siger du? Hvordan har du det med det?

4 thoughts on “Hvad tænker du om træning? Tænk og træn dig i form

  1. Ja, jeg hører til dem, der mest tænker Kalorieforbrænding, når jeg tænker på motion, desværre. Men når jeg så er i gang tænker jeg mest på at det er fedt at have den frihed og mulighed for at kunne løbe og træne, at have en stærk krop, som kan bære mig og alle de gode ting, som følger med, og det gør det faktisk lettere at løbe.

    Like

    • TAK for dit ærlige indspark. Heldigvis kan man godt starte med at tænke på den måde, men når man som du har så positive tanker undervejs, så sniger den globale motionsglæde sig forhåbentlig ind under huden generelt. Et tip fra mindful løbetræning: Vær til stede i nuet, brug alle sanser og oplev både omgivelser og hvordan kroppen (blandt andet vejrtrækningen) har det undervejs. Lav gerne legende variationer, fx trappeløb eller forhindringsløb, små oplevelser undervejs. Rigtig godt løb og motionsglæde 🙂

      Like

  2. Glæde! Jeg træner i perioder, nogle perioder slet ikke, andre moderat og andre igen ret intenst. Hvis jeg daler i en periode, hvor lysten ikke er der, så slår jeg ikke mig selv oven i hovedet med skyldfølelse. Men venter (aktivt hviler, om du vil), til jeg igen finder oveskud – og glæde ved at træne. Min approach kan diskuteres, nogle vil mene den er HELT forkert, men for mig virker det, og har gjort i mange år. Kalorieforbrændingen, den er blot en fantastisk side gevinst. Træning (for mig) skal være sjovt – det sagt, så kommer jeg aldrig til at stå på et podie – derfor har jeg tilpasset min formåen… Med udgangspunkt i glæde.

    Like

    • Glædeligt at høre! Og TAK for indspark. Hvis det virker er det nok HELT rigtigt. Og man behøver jo ikke nødvendigvis at ‘træne’ målrettet, man kan lave en masse dejlige aktiviteter, som slet ikke ligner, men er lidt alligevel 😀

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s