Af Marina Aagaard, MFT

Endelig. Efter sommerferien får skolebørn og skoleunge mere idræt på skemaet. Ifølge reformudspillet skal det sikres at alle børn får 45 minutters skolemotion hver dag.
Eftersom man ved at fysisk aktivitet styrker både den fysiske og mentale kapacitet, er det på høje tid. Fitness forløb forsøg viser gode resultater.

Et forsøg med et 12 ugers fitnessforløb, 12 træningstimer a 2 lektioner, med styrketræning og holdtræning for 7., 8. og 9. årgang på Sønderskov-Skolen, 2010, viste at forløbet “i særdeleshed har motiveret eleverne til fysisk aktivitet i idrætstimerne (…), aktiviteterne har virket meningsgivende for såvel de idrætsvante som de idrætsuvante elever og for såvel drenge som piger”.

Boern_og_unge_fitness_SHOKK

Børn og unge fitness; holdtræning og individuel træning
med kropsvægt, redskaber og maskiner (foto: SHOKK)

“Fitness har generelt et positivt brand blandt unge mennesker, og hypotesen var således før projektets start, at fitnessforløb kunne motivere til større aktivitet i idrætstimerne (…)”. Forsøget viser at: 1) elevernes glæde ved idrætsfaget og aktivitetsniveau er blevet styrket (77 % mener at de har været mere aktive end normalt), 2) nogle elever (34 %) vurderer, at de også i deres fritid blevet mere fysisk aktive og 3) mange elever har jf. interviews gennem fitnessforløbet fået udviklet deres kropsbevidsthed og udfordret koordinationsevnen.

Mest populære fitness aktiviteter (i denne undersøgelse):

53 % Fri styrke/konditionstræning (56 % piger/50 % drenge; 1. plads piger)
49 % Cirkeltræning (40 % hos piger/52 % drenge; delt 1.plads hos drenge)
49 % Bodypump (45 % piger/52 % drenge; delt 1.plads hos drenge)
34 % Fitness test (45 % piger/26 % drenge)
23 % Combat fitness (30 % piger/19 % drenge)
21 % Body jam (36 % piger/12 % drenge)
13 % Spinning ( 15 % piger/11 % drenge)

Forslag til fitnessforløb
I undersøgelsens konklusion fremgår det, at det skønnes, at der i fremtidige forløb bør være mere fokus på træningseffekten og at en gang om ugen er lige lidt nok.

Rapporten afslutter med at der er ‘mange gode argumenter’ for at fitness bør være et fast forløb for 7.-9. årgang på skolen og bør søges udbredt til andre skoler, da:

Forløbet har et stort lærings- og udviklingspotentiale som det skønnes muligt yderligere at stimulere ved at (citat fra rapporten):

Styrke fokus på udviklingen af elevernes handlekompetence herunder:
– Videreudvikling af forløbet med udgangspunkt i Fælles Mål herunder opstilling af læringsmål på såvel klasse som individniveau.
– Styrke graden af elevmedbestemmelse gennem f.eks. lærer-instruktør-elev samarbejde omkring målsætning, træningsplanlægning og evaluering.

Styrke den teoretiske side af forløbet gennem f.eks. tværfaglighed eller integrerede oplæg/foredrag fra fagkyndige.

Styrke det lærerkompetenceudviklende fokus. Dette kan f.eks. ske ved i højere grad at inddrage idrætslærerne i planlægningen, udførelsen og evalueringen af de enkelte aktiviteter i forløbet samt ved gennemførelse af et egentlig efter- og videreuddannelsesforløb inden for såvel det pædagogiske som det fitnessfaglige område.

Læs hele rapporten her:
Fitness som undervisningsforløb i 7. – 9. klasseEvaluering af fitness som et forløb i idrætsundervisningen for 7. – 9. klasse
Mette Munk, Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark

Læs mere og få forslag til fitness forløb i Fitness for skolen fra Dansk Skoleidræt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s