Sådan Undgår Du Skiskader: 10 Gode Råd og 1 Dårligt

Farlig Fitness? De 5 Farligste Fitnessmaskiner

Af Marina Aagaard, MFT

På et tidspunkt bad Børsen mig om at nævne de fem farligste maskiner i fitnesscenteret. Der er nu ikke tale om de ?farligste maskiner’, fordi styrketræningsmaskiner har den fordel, at de er relativt sikre og i vid udstrækning hjælper begyndere på egen hånd til at udføre øvelserne så sikkert som muligt i starten.

Bentraening_i_fitnessmaskine

Til gengæld passer ikke alle maskiner lige godt til alle kroppe og man træner hverken motorik eller balance i maskiner.
Desuden er maskintræning ingen garanti for fejlfri træning; det er muligt at træne forkert og potentielt farligt i maskinerne.
Vær opmærksom ved valg og brug af
 fx følgende fem fitnessmaskiner.

Bicepsmaskine (armtræning)
En maskine, hvor man sidder ned med armene foran sig, hænderne har fat i et par håndtag. Formålet er at træne forsiden af armene direkte, isoleret, uden at bruge andre muskler.

Problem: Armtræningsmaskiner til forsiden af armene, biceps, låser armene foran kroppen, fikseret i en skulderbøjning, og med albuer og håndled i en fast unaturlig bane. Det er derfor ikke en fordel at anvende den maskine ved skader og genoptræning.
Mange oplever ubehag ved den maskine, især i yderstillingen, hvor armen er strakt; det fører til, at mange ikke strækker armene helt, så musklen trænes i et begrænset bevægeudslag og dermed forkortes.
Ydermere sidder mange og hænger i maskinen, bøjer i ryggen, hopper i sædet og vrider i skuldrene.
Efter min mening muligvis den mindst hensigtsmæssige styrketræningsmaskine.

Løsning: Træn forsiden af armene stående (eller hængende) med frie vægte og stænger af forskellig art. Gerne i kombination med anden overkropstræning, som fx rygtræk og roning.

Dipsmaskine (armtræning)
Dips-maskinen til bagsiden af armene, triceps, giver mulighed for at lave en såkaldt dip-bevægelse (laves normalt frit hængende fra et par barrer) med mindre belastning end kroppens egen vægt.

Problem: Armene er fikserede i en fast bane og det kan føles unaturligt og ubehageligt.
Desuden føres overarmen ofte langt bagved kroppen og det er hårdt for skulderen. Også albuen og håndleddet er ofte i en uhensigtsmæssig stilling.
Bemærk, at også fri dips i stativ er meget hårde for skuldrene.

Løsning: Træn armstrækninger og armøvelser stående med frie vægte og stænger af forskellig art. Gerne i kombination med anden overkropstræning, som fx brystpres.

Skulderpresmaskine
Maskine, hvor man fra siddende stilling presser armene op over hovedet. Formålet er at få hjælp til bevægelsen, man skal ikke styre armene og kroppen, og potentielt løfte tungere.

Problem: Mange skuldertræningsmaskiner tvinger skuldrene, albuerne og håndleddene ind i en fast unaturlig bane, som kan opleves som ubehagelig. Desuden kommer mange til at bøje håndleddene, så de belastes uhensigtsmæssigt.

Løsning: Sørg for at maskinen passer til dig og pres med neutrale håndled (undgå bøjning). Alternativt: Træn hellere stående skulderpres med håndvægte ? med rank holdning og neutrale håndled; vægtene tillader frie bevægebaner og forbedrer balance og motorik.

Indadførermaskiner og udadførermaskiner (hoftetræning)
En eller to maskiner, som har til formål at træne muskler på indersiden og ydersiden af hoften.

Problem: Adduktormaskiner og abduktormaskiner er ikke direkte risikable og kan have en anvendelse i specialtræning og genoptræning.
Til gengæld udgør ‘spild af tid‘ i disse maskiner en meget stor fare.
Alt for mange ? især kvinder ? bruger lang tid i disse maskiner i forventningen om at slanke og tone inderlår og yderlår.
Det sker ikke på den måde. Der er en minimal opstramning og intet fedttab; mange andre øvelser er langt mere effektive til at slanke og forme lårene.
Samtidig er den træning meget lidt funktionel. De stabiliserende muskler i hoften har meget bedre af at blive trænet med et-bensøvelser og andre frie benøvelser.

Løsning: Træn benbøjninger (squats), fremfald (lunges), udfald (sidelunges) og et-bens dødløft og balancer.

Legextension maskine (lårtræning)
En maskine, hvor man sidder ned med hoften fikseret og vægtbelastning på underbenene. Formålet er at træne forlåret, knæstrækkeren, isoleret. En meget populær bodybuilding maskine. Anvendes også af og til i genoptræning med delvise bevægeudslag.

Problem: Benene er låst fast og det sætter kroppens refleksmekanismer ud af spil. Man bliver stærkere, men i en unaturlig bevægelse. Benene trænes bedst med sammensatte naturlige bevægelser, hvor belastningen ikke er begrænset til en muskelgruppe. Samtidig er der et hårdt træk i knæsenen. Øvelsen er uhensigtsmæssig (undgå den ved korsbåndsskader) og generelt ikke anbefalet.
Typiske fejl i maskinen er at træne for voldsomt, et hårdt spark op, hvilket overstrækker og belaster knæet, eller for lille bevægeudslag, så knæet ikke strækkes helt ud (så trænes den inderste del af lårmusklen ikke optimalt).

Løsning: Træn i benpres-maskinen; en god maskine som giver en mere naturlig bevægelse med mindre belastning.
Træn benbøjninger (squats) og hop (squat jump) og andre benøvelser.

Endnu et par omdiskuterede maskiner:
Mavemaskiner og lændemaskiner til træning af mavebøjning og lændestrækning er heller ikke optimale; formålet er at træne kropsstammen med belastning, men bevægeudslaget er begrænset, trækket og belastningen generer ofte (lænden) og tit trækker motionisten med armene og nakken, hvilket medfører ubehag.
Frivægtstræning er mere hensigtsmæssig for raske motionister.
Alligevel kan disse maskiner i starten være en fordel for svage, ældre ældre og overvægtige, som har problemer eller ubehag ved at bevæge sig ned på gulvet eller ind i andet træningsudstyr.

Rigtig god træningslyst.

   

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan Undgår Du Skiskader: 10 Gode Råd og 1 Dårligt