Ugen der gik 50 2021: Eksamen, fitness og vax
Ugen der gik 50 2021, ugen fra d.13.12. til d. 19.12. Smitten stiger og stiger. Outdoor personlig træning er fortsat en fornuftig løsning.
Ugen der gik 5o 2021
Ugen byder på blandet vejr, gråt og vådt, tørt og ‘blåt’. Og snevejr midt på ugen – og så tøvejr næste dag.
Personlig træning har hele året foregået ude. Det viser sig, at det ofte holder tørt tidligt om morgenen, men det er godt nok mørkt for tiden. Som bonus er der de mest fantastiske solopgange eller golden hour himmelfarver.
Fitnesscentrene er heldigvis stadigvæk åbne, selvom nogen eksperter slet ikke kan forstå, hvad det skal gøre godt for. Det kan jeg godt: Det er ikke alle, der kan overskue at træne ude og en gåtur er bare ikke nok, når man vil holde fysiske skavanker fra døren. Jeg skynder mig i ugens løb at træne i foreningsfitnesscenteret, på trappemaskinen, og i FitnessX funktionel træning afdeling.
Her på matriklen optager og redigerer jeg stadig videoer til julekalender med mikrotræning. Det skrider fremad, men kun langsomt. ‘Ugen der gik’ indlæggene bliver til korte foto-blogindlæg isf. uddybende dagsbeskrivelser.
Mandag
Censor på Aalborg Sportshøjskole. Heldigt at de ikke er lukket ned. Det bliver en god dag.
Tirsdag
Firmatræning online. Næstsidste før juleferie.
Onsdag
Dance, holdtræning. Næstsidste før juleferie – det bliver til julemusik; med rock, hiphop og pop. Til mor og far og træner med dem.
Torsdag
Personlig træning for tredjesidste gang før juleferie. Til tandlæge langt væk; tandpine, øv! I venteværelset er der Breaking News: 9999 smittede. Hurtigt tjek: Får recept på penicillin – bare det hjælper.
Fredag
Til frisør og diverse.
Lørdag
Jeg fik en vaccinetid; kører til Aarhus Ø og får tredje stik. Heldigt! Hjem igen til spisning med ven.
Søndag
Dagen efter vaccine: Armen er så øm, som er jeg blevet sparket af en hest, men ellers er der ikke noget. Py-ha. Søndagsrutinen er som vanligt vask og oprydning.
Alle dage er der gåture med Rex … og købemad, bl.a. pizza, fordi der er travlt. Men ikke med at købe julegaver, for familien har bestemt, at der ikke er julegaver i år: Nu er julen “hjerternes fest”. Det er fint med mig – bortset fra, at i år har jeg for første gang været i rigtig god tid og har købt nogen gaver, masser af gavepapir og til-og-fra-kort …
Så gik den uge; uhyggeligt hurtigt.
Følg min Blog HER og Instagram HER
Ingen kommentarer endnu