Prowler træning: Funktionel workout for alle

MBL: Mave Baller Lår hold baggrund og formål

MBL. Et stadigt eksisterende holdnavn, der stammer helt tilbage fra 1980’erne. En direkte oversættelse af det amerikanske forlæg, ABT, Abs, Buns and Thighs, kendt fra videoer med amerikanske fitness-stjerner som Jane Fonda.

MBL hold har igennem tiden i både amerikanske og danske fitnesscentre været en salgssucces, for hvem vil ikke gerne have velformede baller og lår og ditto mave?

Navnet virker altså i markedsføringsøjemed, men hvordan med træningseffekten?

MBL

MBL Ab curl core training top position Fitness bog CPhotography

Definition:

Muskeltræning for mave, bagdel og forlår (på hold med instruktion).

Formål:

Hold deltagere ønsker: Opstramning og toning af udvalgte (problem) områder. Dvs. fokus på det kropsæstetiske snarere end det funktionelle.

Søger man på MBL findes den type hold både i fitnesscentre og i foreninger, og flere steder loves der blandt effekterne: Lange, flotte og udholdende muskler.

Det er dog ikke muligt at få lange muskler, hvis de ikke er det i forvejen. Flotte henviser typisk ikke til musklerne, men at de kan blive mere markerede ved hjælp af træning. Udholdende muskler er godt, men stærke muskler er endnu bedre.

Nogle steder, bl.a. i fysioterapi regi anvendes MBL betegnelsen, men indholdet er målrettet funktionel core- og underkropstræning.

Indhold:

Øvelserne, for de fokusområder, er valgt ud fra, hvad mange kunder efterspørger. Men træner man kun MBL, opnår man ikke en særlig afbalanceret træning. Man bør på hold – eller i ugens løb – træne både forside og bagside, dvs. også de modstående muskelgrupper i en eller anden udstrækning:

Mave og lænd, bagdel og hoftebøjer, lår og baglår. Med isolationsøvelser (isoleret træning for få muskler samtidig) eller multimuskeløvelser (helkropsøvelser).

Nogle centre kalder derfor deres hold for MBLR – mave-baller-lår-ryg (lænd) og træner afbalanceret.

Øvelserne er på mange hold mave-, ryg- og sideliggende. Det vil dog være en klar fordel at bruge stående øvelser, der har god overførselsværdi til hverdagen.

En del af de oprindelige ABT (MLB) øvelser foregik stående.

Effekt:

I den klassiske version foregår øvelserne som gulvøvelser uden vægte.

Kropsvægt træning er effektivt, så længe der er en vis intensitet: At de er så ‘tunge’, at man maksimum kan tage omtrentligt 4-12 gentagelser for styrke eller 12-20 for styrkeudholdenhed.

På mange MBL hold er øvelserne dog rimeligt lette, så man uden problemer kan tage 32-40 gentagelser, og så er træningseffekten mindre.

Vurdering:

MBL træning kan være meget effektivt, når træningen er designet hensigtsmæssigt.

Selv når træningen er mindre målrettet, får man i øvrigt en eller anden træningseffekt. Især i starten.

Men er træningen for let og foregår det meste liggende på gulvet, og udebliver eller stagnerer de ønskede resultater, bør man finde alternative øvelser eller hold.

Læs mere om De Bedste Øvelser HER.

 

God træningslyst.

 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Prowler træning: Funktionel workout for alle