Ugen der gik 37 2023: Trætop Tour og TK Elevator Turm

Ugen der gik 37 2023 fra d. 11.9. til d. 17.9. Sensommer med sol, skøn træning og skræmmende nyheder med krig, katastrofer og naturkatastrofer. Nu voldsomme oversvømmelser i Libyen, over 11.000 formodes omkommet.

Hele ugen byder på gåture med Rex og åndedrætstræning (lavere niveau pga. pause et par dage, så er der næsten genstart). Også i denne uge misser jeg; både lørdag og søndag. Men sætter en ny trappemaskine PR fredag.

Ugen der gik 37 2023

Mandag

Til øjenlægen. Synsprøve og trykprøve (for arvelig sygdom) og modermærke bagpå øjet … Alt godt og syn normalt. Heldigt.

5,5 km løb i Hestehave Skov.

Small group personal training i kælderen.

Tirsdag

National Mindfulness dag, men jeg når ikke at foretage mig noget særligt i den anledning.

½ time sjipning og bænkpres i kælderen.

Gåtur med Rex.

Onsdag

Tidlig morgen trappeløb i Unity.

Holdtræning, dance og funktionel, i FitnessX. Selvtræning: Prowler, jump squat og benpres.

Da jeg kommer ud fra træningen, ser jeg, at nogen har påkørt bilen eller skrammet den med en lift; alvorligt – i totalskadestørrelsen, fordi bildelen går sammen med taget og soltaget. Naturligvis har vedkommende ikke lagt en seddel eller kontaktdetaljer.  Og selvom der er overvågning af p-pladsen, vil centerlederen ikke tjekke videooptagelserne, så sagen kan blive opklaret. Ærgerligt og dyrt.

Til firmatræning, outdoor fitness med vægtstænger og bolde; populært.

Hjem til mor; ingen træning, kun sygebesøg.

Hjem i tide til telefoncoaching.

Rex gåtur.

Torsdag

Diverse småopgaver, der er travlt op til weekenden …

Forberede foredrag og undervisning.

Til Aarhus. Trappetræning på trapper, 30 minutter, 3000 trin inklusive op og ned.

Videre til Elgiganten for at få nyt ladestik til gammelt pulsur (nye på vej til reparation). Det har vi ikke, påstår flere af de ansatte ved disken. Jeg insisterer, for det står på hjemmesiden. Til sidst er der en der går ud på lageret og der er ladestikket jo. Jeg punger ud og tager hjem.

1 t FlowMotion kropsvægt styrketræning – med variationer.

Carpaccio og tidligt i seng.

Fredag

Tidlig morgen, til TRIF fitnesscenter. Når kun 30 minutter trappetræning, men PR, ny personlig rekord: 10 min opvarmning og så 10 x 1:1, første gang med level 30 og 29: 2 x 30, 2 x 29, 2 x 28, 4 x 27. Done deal.

Dernæst morgen gåtur med Rex, fotogene skyer og solopgang.

Klokken 10 (8 timer forsinket, men nogen skal lige have arbejdet færdigt) kører vi af sted sydpå.

   Vi når ikke så langt som håbet, der er helt ekstremt mange og lange køer pga. vejarbejder på Autobahn – og vi indhenter IKKE det tabte, fordi vi for en gangs skyld kører i et meget moderat tempo, for at cruise og for at spare diesel på den lange tur – eftersom dieselprisen nu er oppe omkring 14 DKK igen.

Ved 19-tiden begynder jeg at tjekke nærliggende hoteller, men mange er forbløffende nok fuldt bookede, et sted går jeg ind og det sidste værelse bliver afsat lige for næsen af mig.
Heldigvis melder de ledigt i en lille by 15 km væk og vi kører derhen, Land-Hotel zum Schwan. Det er et lille hyggeligt bindingsværkshus hotel … men der er optaget … vi skal hen ad gaden til den anden afdeling og det sidste ledige værelse.
Vi tjekker ind og spiser aftensmad i restauranten aka den lille krostue, hvor vi er helt alene.

Lørdag

Vi står tidligt op. Spiser morgenmad i krostuen.

Tjekker ud, køber kaffe to go hos bageren ved siden af, og kører glade af sted. Det er en flot morgen og et dejligt landskab. Jeg når lige at sige: Sikken en dejlig køretur, en del af vejen langs Mosel.

Så bliver vi blitzet; urimeligt! Hele turen har vi kørt i sneglefart, og lige da vi på landevejen overhaler en anden snegl, bliver vi forevigede af en tysk selfie-automat.

Og som man siger: Et uheld kommer sjældent alene. Der går under 5 sekunder, så punkterer dækket. Bum. Fuldt stop. Donkraft og reservedæk frem, men der mangler en bolt. Den går så ikke. Vi ringer til Falck i Danmark som sender en ladvogn – just in case – og mekaniker.

Vi venter ca. 1½ time. Så bliver dækket skiftet og vi kan køre videre. Voila. Heldigt. Hen til en tank for at tjekke dæktræk på reservedækket. Så latte macchiato og cappuccino og videre. Lige så stille. Og nu skinner solen igen.

Først kører vi til Saarschleife Baumwipfelpfad; trætoptårn. Går rundt og fotograferer. Fantastisk udsigt.

Så videre til Schwartzwald Baumwipfelpfad. Går rundt og fotograferer. Fantastisk udsigt igen.

Sidst på eftermiddagen kører vi videre mod Rottweil. På vejen tjekker jeg hoteller. Alle hoteller i Rottweil er fuldt bookede. Så jeg må søge i omvejen. De fleste af de små ligger afsides uden adgang til restaurant og ordentlig mad, så det tør jeg ikke binde an på i aften.

Madkrise

Jeg ringer til et Holiday Inn i en naboby: Har I restaurant? Ja. Fint, jeg booker. Straks da vi ankommer ved 20-tiden, går vi ind i restauranten. Jeg spørger tre gange efter en menu, men ingen kommer. Så går jeg hen til tjenerne. Jamen, desværre er pizzaovnen brudt ned lige nu, så vi har ingen pizzaer. Men jeg ville ikke have pizza, jeg ville have mad? Jamen, vi har slet ingen anden mad i restauranten i weekenden. What?!

Dagen før et trappeløb. Jeg er rystet. Der er ingen hjælp at hente, men efter at være blevet spurgt peger receptionister: 2 km nedad gaden er der noget. Okay.
Vi kører af sted og ser først en ‘all-you-can-eat-chinese’, uha-uha, og kort derefter en italiensk restaurant. Der går vi ind og får en hovedret, jeg laks med tagliatelle med lidt for meget sovs. Henrik får bøf med kartofler og tiramisu til dessert.

Da vi er færdige med at spise er klokken 22, og vi kører tilbage til hotellet – nu er den sidste p-plads blevet optaget, og vi må købe betalingsparkering. Desværre er det nu blevet for sent til sauna, uheldigt, fordi det er en fast og effektiv del af min løbsforberedelse. Men sådan er det. Før-løb uro, aftenkørsel og sen spisning, gør at jeg ikke kan falde i søvn (selvom sengen er fin), så det bliver sammenlagt til 3 plus 2 timer søvn. Jeg er groggy næste dag.

Søndag

Det er løbsdag. Jeg er langt fra kvik. Morgenmaden, yoghurt med müsli og frugt, er et plus, bortset fra at der mangler den obligatoriske banan. Det er langt fra som det plejer at være før løb.

Klokken 10 tjekker vi ud og kører 20 min. over til nabobyen Rottweil. Hvor vi skal hen, er ikke til at tage fejl af. Det 232 meter høje tårn rager op over alt andet i landskabet.

Jeg henter mit startnummer og Henrik og jeg venter på plænen i 30 graders varme. Det er som højsommer. Så kommer Martin Pedersen, elitetrappeløber gående, og vi taler sammen om hans løb. Kunne have været bedre, men objektivt set ret flot, og med en verdensklasse tid på omkring 8 minutter.

Towerrun

Henrik og Martin venter, mens jeg laver lidt halvhjertet opvarmning 5 minutters lette dynamiske stræk og lidt fjedring på stedet. Klokken 11:58 bliver jeg vinket af sted – man starter med ca. 15 sek. mellemrum – og jeg husker Martins tips til trappeløbet bl.a. at tiden tæller lige fra startstregen, så man skal give gas (foto: Martin).

Som vanligt starter jeg i højt (for mig) tempo og løber op ad de første 50-75 trin, men så bliver det mere lunten og overlevelse. Ganske demotiverende bliver jeg allerede efter de først to etager overhalet af en langbenet mandlig løber som spurter opad. Så er jeg alene de næste 500 trin. Dernæst overhaler jeg 7-8 stykker, der bevæger sig i slow motion, og efter uendeligt lang tid kan jeg skimte lys over mig i trappegangen – og så er jeg ude i lokalet ved udsigtsplatformen. Her ligger seriøse atleter og puster ud, mens de ser live resultaterne på storskærm.

Jeg tager imod to glas vand. Puster ud. Kører ned med elevatoren, får en finisher medalje – race bling – og møder Henrik og Martin. De giver mig min tid. Ikke fantastisk, men bedre end frygtet. 12:58 betyder over 100 trin i minuttet, acceptabelt.

Så tager Henrik og jeg af sted. Jeg kører bilen til Hamburg. Her spiser vi på MASH i Fischmarkt kvarteret – skønt sted og hyggelig restaurant. Så kører jeg videre hjem – og 01:00 er vi i seng.

Så gik den uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER