Ugen der gik 29 2023: Hold, Havnær og Unity La Tour tour

Ugen der gik 29 2023 fra d. 17. til d. 23. juli. Tour de France med Vingegaard i gult, og Vingegaard, Mads Pedersen og Kasper Asgreen etapesejre. Eskalerende hedebølge i Sydeuropa. Nyhederne viser hårdt prøvede turister, der må være på hotellet i stedet for at gå bytur i fx Rom. Imens fortsætter krigens rædsler og nu leverer Big Sam våben til den eskalerende krig i Europa. I JP lørdag: Hver dag tælles de døde og sårede i hundreder, mens fremrykningen måles i meter.
Ugen der gik 29 2023
Søndag vinder Jonas Vingegard sensationelt Tour de France for anden gang. Overlegent med over 7 minutter til hans værste konkurent. På Champs Elysees takker Jonas alle, også konkurrenterne.
Her er i Aarhus og omegn er der også gode oplevelser.
Vejret er blevet til dansk sommervejr med meget mindre sol og meget mere gråvejr og regn og ca. 14-16 grader. Køligt. Sådan er det. Det er aktuelt slut med at sidde ude på vens terrasse og spise grillmad. Til gengæld er udendørs træningen mere behagelig.
Hele ugen åndedrætstræning. Apparat fungerer og det går nogenlunde.
Aftenture med Rex. Det meste af ugen på og omkring golfbanen og ved Mågeøen.
Mandag
Tidligt op. Skrive lidt og så af sted i en fart. Lige indtil …
Personlig træning udenfor på Aarhus Ø.
Videre til Step og Stram op holdtræning. To favorithold med favoritmusik.
Hjem.
Skrive løs på den nye bog.
Tirsdag
Løb 5,5 km i Rosenholm Skov. Skøn blød skovbund.
Ingen styrketræning.
Onsdag
To holdtimer i FitnessX, dance og funktionel.
Selvtræning: Hængende benløft, omvendt i ringe. Prowler, jump squat og benpres.
Til mor og far. En smule træning i udestuen. Det er ikke optimalt.
Sidst på dagen telefoncoaching cyklingferie-centreret.
Torsdag
Personlig træning udenfor i Aarhus.
Videre til FitnessX. Selvtræning pull-up (assisted) og legcurl.
Så tre vikartimer Step, Stram op og YinYoga. Skønt.
Hjem.
I dag tager jeg kampen op med lavpris-flyselskabet, der for år tilbage aflyste en flyrejse efter at vi havde checket ind og siddet og ventet i lufthavnen en rum tid. Trods fire henvendelser refunderede de aldrig flybilletterne, men de har åbenbart stået på en konto lige indtil nu. I et sidste forsøg på at få pengene retur for en meget generende aflysning, bestiller jeg en rejse. Der er ikke mange valgmuligheder, så det bliver til Rumænien. Ikke uventet viser det sig mere end almindelig vanskeligt at komme til at betale med vort tilgodehavende, men til sidst lykkes det. Men jeg vil sidde ombord på flyet, før jeg tror på det …
Vi tager ind til Aarhus Ø og spiser på Havnær. En fem-retters menu. Til spotpris i forhold til kvaliteten. En dejlig oplevelse. Dernæst går vi på fototur omkring Fyrtårnet aka Lighthouse – men det er iskoldt.
Appetizer; brød, små snacks og agurkeshot.
Baerri Kaviar
Sprød krustade
Marineret kammusling og luftig mælk
Nye kartofler
Kulmule og Thise ost
Tempereret æggeblomme og grønne jordbær
Bouillon på ærter og masterstock
Fisk fra dagens auktion
Grillede ærter og løg
Helleflynder (eller kalvebavette)
Hengemte asparges og hvidløgs-is
Saltet agurk og agurke-ketchup
Midsommerost fra Thise (eller jordbær og koldskål)
Ostemousse og karamelkiks
Sommerbær fra landet
Da vi vil ind i parkeringskælderen og hjem igen er alt aflåst og blodet når lige at fryse til is i årerne, før jeg får ringet til P-firmaet og dørene mirakuløst straks åbner sig for os. Et lidt specielt system, men okay. Her vil man åbenbart passe ekstra godt på sine køretøjer. Forståeligt nok.
Fredag
Skrev lidt på den seneste bog.
Kl. 10:00 til Aarhus nyeste højhus, Unity Aarhus. Også kendt som La Tour Tower. Næsthøjest efter Fyrtårnet på Aarhus Ø.
Henrik, en ven og jeg får en tour af direktøren. Per 1.8.2023 et trendy korttidsleje-lejlighedskompleks med fine faciliteter, fitness, outdoor fitness, sauna med udsigt, fælleskøkkener, workspaces med mere. Dernæst tæller vennen og jeg trappetrin. Der er dejligt mange i det højeste tårn – og fra toppen en imponerende udsigt over Aarhus og omegn.
Dernæst går direktøren til møde, så vi tager på Ziggy på Trøjborg og spiser frokost, og snakker om trappeløb og rejser. Dejligt.
Vi handler i en MENY i Aarhus Nord og skal egentlig have balsamico, men måske ikke lige denne Gran Riserva Oro til 7000 DKK.
Senere på aftenen kommer direktøren på besøg; mænd spiser hakkebøffer, jeg spiser æg.
Lørdag
Ser på fotos og skriver blogindlæg.
Går længere tur med Rex i Hestehave Skov og ved Følle Bund.
Hjem og rydde op og se Tour de France.
Søndag
Søster er igen, igen i sommerhus. Så jeg er på egen hånd med træningen. Det bliver så ikke til 8 km løb, men bare 15 ture på trapperne, mens Henrik går med Rex.
Derefter spiller vi Trivial Pursuit med mor og far.
Så handle i Føtex. Hjem og spise kylling med ravioli med trøffel og spinat, mens vi ser Jonas Vingegaard vinde Tour de France. En god dag og aften, der slutter med at jeg går en golfbanetur med Rex i regnvejr.
Så gik den uge.
Ingen kommentarer endnu