Af Marina Aagaard, MFT

Kurven er knækket. For første gang siden 1964 dyrker danskere mindre motion end tidligere. Idrætsdeltagelsen blandt voksne er i dag på 61 procent mod 64 procent i 2011 og blandt børn er den på 83 procent mod 86 procent i 2011. 

Top-10_Motion_og_Sport_Danmark_Marina_Aagaard_blog

Generelt er der tilbagegang i de fleste idrætter. Fitness, defineret som styrketræning, aerobic, spinning, CrossFit og lignende er den eneste aktivitet, der har fremgang.

Omkring hver fjerde dansker (over 24 % jf. ny rapport), mere end en million danskere, er kunde/medlem i et fitnesscenter. Alene kæden Fitness World har ifølge direktør Steen Albrechtslund i sine centre over 21 millioner besøg om året og har i år omsat for 1 milliard kroner, hvilket gør dem til den 7. største kæde i Europa.

Fakta om fitness (Idrættens Analyseinstitut):

  • Fitness er den eneste motion og sport aktivitet der går frem.
  • Fitness er også blandt børn det eneste, der er i vækst.
  • Fitness, styrketræning, ligger i top-3 hos alle aldersgrupper.
  • Fitness World medlemmer: Aldersgennemsnit på 35 år
  • Fitness dk medlemmer: Aldersgennemsnit på 42 år (andre kommercielle; 49 år)
  • Foreningsfitness: Aldersgennemsnit er 48 år.
  • Fitness fungerer som hverdagsmotion.
  • Fitness kan fungere som supplement til eksisterende (forenings-)tilbud.
  • Fitness går frem ikke kun i kommercielle centre, men også i foreninger.
  • Private aktører vinder tilsyneladende marked i.f.t. til foreningsidrætten.
  • Det er især i storbyer det private marked har fat.
    I landområder ser det mere traditionelt ud.

Fitness foregår langt fra kun i private centre, det foregår i:

  • Forening
  • Privat center
  • Firmaidræt
  • Selvorganiseret
  • Aftenskole
  • Anden sammenhæng

De største for tiden største motionsaktiviteter er organiseret i privat/kommercielt regi: Styrketræning, spinning, aerobic, løb, yoga og svømning.
Andre former for fitness er vandreture, Crossfit, pilates, dans og gymnastik.

Ifølge analyse- og forskningsleder Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, er den seneste undersøgelse med til at mane gamle myter til jorden, eksempelvis den meget udbredte antagelse om, at:

I foreninger dyrker vi de gode fællesskaber, i fitnesscentre dyrker vi narcissismen.

Det er ikke rigtigt. Private centre er også ramme for sociale relationer. Alle organiserings-former kan være med til at skabe nye venner, selvom foreningsidrætten er noget særligt. Det ser ud som om at fællesskaber i privat regi ofte er selvvalgte, i højere grad end møder med nye venner; man vælger at træne med nogen, man også ses med privat.

Sport/motion foregår i øvrigt oftest i selskab med andre. Selvorganiseret motion er den eneste organiseringsform, som typisk foregår alene.

De sociale relationer – i sport og motion – bidrager i samfundsperspektiv til tillid og reproduktion af demokratiske værdier: De idrætsaktive har generelt mere tillid til andre mennesker end ikke-idrætsaktive (kontrolleret for alder og uddannelse).

Reference:

Asserhøj, TL (2017). Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud. Idan.

Pilgaard, M (2016). Danskernes Motions- og Sportsvaner 2016. Idan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s