Ingen tid til motion? Prøv HIIPA hverdagsmotion

Stjerneskud, meteorer, nattehimlen og Perseiderne

Af Marina Aagaard, MFT

Nattehimlen med stjernerne er altid magisk.
Ekstra magisk på bestemte tidspunkter af året:
De nætter, hvor man kan se meteorsværme.

Som i går nat.

Vi, Henrik, Rex og jeg tog først til Kalø Slotsruin, hvor vi var en halv time ved 23-tiden. Så til Ugelbølle Strand en halv time. Henrik Elstrup stod op og tog fotos med langtidseksponering. Jeg lå i sandet og kiggede op på den stjernespækkede nattehimmel.

Stjerneskud Perseiderne Marina Aagaard blog foto Henrik Elstrup

Har du set et stjerneskud?

Et fantastisk syn. Skabt af brændende sten eller støvkorn, der trænger ind i Jordens atmosfære med høj hastighed og trækker lysende spor hen over himlen. Hvis ikke du har, så und dig selv den gratis oplevelse engang. Se tips og tidspunkter her under.

Planetarium fortæller, at:

Stjerneskud kan se ud på mange forskellige måder, afhængig af objektets størrelse og hastighed. Luften foran objektet presses sammen og bliver derfor meget varm. Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får objektet til at fordampe. Varmen får også luften omkring stumpen til at gløde. Det er sporet af glødende luft, vi ser som et stjerneskud.

De lyssvage stjerneskud – dem der er flest af – ses normalt som en lille lysende streg, der hurtigt forsvinder. Varigheden er en brøkdel af et sekund og farven er hvid.

Store stjerneskud – såkaldte ildkugler – ses oftere som et klart objekt med en hale. Kraftige stjerneskud kan også bryde op i flere stykker – nærmest som en nytårsraket. Varigheden kan være flere sekunder. Farven kan være hvid, blåhvid, grønlig, gul eller orange.

Meteorregn

Meteorsværme eller meteorregn er perioder med rigtig mange stjerneskud. Det forekommer på bestemte tidspunkter af året, når Jorden på sin bane rundt om Solen passerer gennem en komet eller asteroides bane. I banen kredser også rester og mindre dele af asteroiden, og det er dem, man kan se, når Jorden krydser banen. Det tager Jorden et år at kredse om Solen og derfor passerer den asteroidernes baner med præcis et års mellemrum. Det betyder, at man kan forudsige, hvornår der igen er stor sandsynlighed for at opleve en meteorregn.

Under en meteorsværm ser det ud, som om stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen. Man siger, at de radierer eller udstråler fra et bestemt punkt. Derfor er mange af de store meteorsværme opkaldt efter de stjernebilleder, som de ser ud til at radiere ud fra. f.eks. er Leoniderne og Perseiderne opkaldt efter henholdsvis Løven og Perseus. Geminiderne, den måske største meteorsværm, er opkaldt efter stjernebilledet Gemini, Tvillingerne.

Tre krav:

  • Skyfrit vejr
  • Ingen fuldmåne eller stærkt månelys.
  • Ingen gade- og bylys.

Tips fra Planetarium:

  • Kom ud af byen og find et mørkt sted, hvor lysforureningen er minimal.
  • Hav varmt tøj og måske et tæppe med. Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
  • Tjek vejrudsigten. Hvis der er overskyet er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere, når Månen ikke er på himlen.
  • Kig op! Hvis du ligger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt, og dermed større chance for at se et stjerneskud.
  • Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de i gennemsnit ser ud til at radiere fra et bestemt punkt.

Selvom man her nederst på siden kan se omtrent hvor mange, man kan regne med at se, og selvom de i nyhederne siger, at der er hundredvis af stjerneskud, så skal man ikke forvente det. Hvis man går ud – et mørkt sted (stranden er god) – og lægger sig på ryggen i en time, hvilket jeg har gjort mange gange, så kan man typisk regne med at se omkring 5-10 stykker. Ikke ligefrem en regn af stjerneskud (meteorer).

Alligevel er det et fantastisk syn. I går nat så jeg to store og fem små (og to satellitter).

Henrik har fanget nogle af de små, der ses som næsten usynlige små streger i kanterne af disse fotos. Det ser ikke ud af ret meget: De skal ses live.

Årets meteorsværme

Forkortet liste. Se den fulde liste på Planetarium.

Kvadrantiderne:

I begyndelsen af januar. Op mod 120 stjerneskud i timen ved maksimum.

Lyriderne

I april. En mellemstor meteorsværm. Op mod 18 stjerneskud i timen under maksimum natten mellem den 21. og 22. april.

Capricorniderne

Aktiv fra midt i juli til midt i august. Sjældent mange stjerneskud, men ret stor chance for at de er ildkugler.

Delta-aquariderne

29. juli efter midnat. Op mod 16 stjerneskud i timen (ses bedst fra den sydlige halvkugle).

Perseiderne

Perseiderne er en af året største meteorsværme. Der kan være op mod 100 stjerneskud i timen ved maksimum mellem den 11. og 12. august. Det er resterne af kometen Swift-Tuttle, som vi ser som lysende spor på himlen. Perseiderne er kendt for at have rigtig mange store meteorer eller ildkugler. Månen er næsten ny og betingelserne er derfor særlig gode i 2020.
Meteorerne vil radiere fra stjernebilledet Perseus, men vil kunne ses på hele himlen.

Draconiderne

Maksimum er 9. oktober. Lille sværm. Op mod 10 stjerneskud i timen ved maksimum.

Orioniderne

Maksimum er natten til den 20. og 21. oktober, men fuldmåne lys kan forstyrre. Op mod 20 stjerneskud i timen.

Tauriderne

Maksimum natten mellem den 11. og 12. november. En mindre meteorsværm med kun omkring 5 stjerneskud (store og langsomme) i timen ved maksimum.

Leoniderne

Maksimum af Leoniderne er natten mellem den 16. og 17. november. Som regel omkring 15 stjerneskud i timen, desværre forsvinder mange stjerneskud i fuldmånelyset.

Geminiderne

Maksimum om natten mellem den 13. december og 14. december. Bliver af mange anset for at være den største meteorsværm med op til 120 stjerneskud i timen.

Ursiderne

Forventet maksimum natten mellem den 21. og 22. december, samme nat, hvor det er fuldmåne. Op til 10 stjerneskud i timen.

Læs mere:

Planetarium – Meteorsværme

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ingen tid til motion? Prøv HIIPA hverdagsmotion