Energiforbrug sport og motion: Kalorier, kropsvægt, MET tabel

Af Marina Aagaard, MFT
Nyhed: Første samlede oversigtstabel over energiforbrug
under forskellige former for sport og motion.
Tabellens tal er baseret på de seneste MET-værdier i Compendium of Physical Activities, CPA, Arizona State University.
MET, metabolic equivalent of task, angiver hvor mange gange hårdere aktiviteten er end hvileniveau, 1 MET.
Energiforbrug sport og motion
Farverne grøn, gul, rød er påført for at vise intensitetsområde og lette læsning.
Grøn: Lav anstrengelse MET <3.
Gul: Moderat anstrengelse MET 3-6.
Rød: Kraftig anstrengelse MET >6.
Tabel: Sport aktiviteter energiforbrug i kcal per time efter kropsvægt. I to dele. Oversat til dansk fra amerikanske udtryk i Compendium of Physical Activities.
Tabel: Sport aktiviteter energiforbrug i kcal per time efter kropsvægt. I to dele. Originale amerikanske udtryk fra Compendium of Physical Activities.
Energiforbrug tabeller
Energiforbrug sport og motion tabellerne kan bruges af fx fysiske trænere, personlige trænere, diætister, sundhedsvejledere og nysgerrige motionister.
Du kan læse mere om MET-værdier og beregning af kalorieforbrug HER på bloggen.
Tabel kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål med kildeangivelse Marina Aagaard blog og/eller link marinaaagaardblog.com.
Tak fordi du læste med. Var du glad for denne artikel om energiforbrug, så må du rigtig gerne klikke “Like” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev med blandet nyt for nysgerrige og nørder om sundhed, motion og motivation hver måned.
Baggrund
I forbindelse med en magasinartikel, hvor jeg skulle beregne energiforbrug, kalorieforbrænding, ved mange forskellige aktiviteter, ledte jeg efter MET-værdier. De findes, men spredt over flere sider. Jeg fandt desuden ingen større oversigt med eksempler på kalorieforbrug ved forskellig vægt.
Der findes en del af disse oversigter, men ikke komplette. For at få en samlet oversigt har jeg derfor regnet, tegnet, ordnet og oversat data og farvekodet aktiviteterne til ovenstående energiforbrug sport og motion tabel. MET-værdierne fandt jeg her.
MET
MET står for Metabolic Equivalent of Task, og det er et udtryk for iltforbrug.
MET-værdier anvendes sjældent i fitnessregi i Danmark, men findes i mange amerikanske vejledninger for ved hvilken intensitet motionister bør træne.
Metabolic Equivalent of Task
MET, Metabolic Equivalent of Task eller Metabolic Equivalents, metabolisk værdi for arbejdet, er et udtryk for størrelsen af iltforbruget, forbrændingen, under fysisk aktivitet.
En person med en større krop har normalt en større iltoptagelse (i hvile), men for nemheds skyld ser man bort fra individuelle forskelle og benytter værdien 1 MET (ACSM, 2001, s. 139)
1 MET er en enhed, som svarer til energiomsætningen i hvile,
hvor kroppen forbruger 3,5 ml ilt pr. kg kropsvægt pr. minut.
1 MET svarer til et energiforbrug på cirka 1,2 kcal/minut for en 70 kg person,
derfor går man i mange beregninger ud fra at 1 MET ≈ 1 kcal/kg/time.
Jo mere intensivt man arbejder, desto større bliver energiomsætningen:
MET-tallet stiger til henholdsvis cirka 5-6 ved gang, og cirka 10-12 ved let løb,
hvilket vil sige at man er henholdsvis 5-6 og 10-12 gange mere aktiv end i hvile.
Ingen kommentarer endnu