Af Marina Aagaard, MFT

Kroppen er fænomenal. Den har kapacitet til utrolige bedrifter. Der er et latent, potentielt, kraftoverskud, som kan udløses ved behov. Ydermere kan man udvikle sin krop, så den præsterer bedre – måske endda supergodt – generelt.

Squat_jump_20150926-IMG_8527

Præsterer din krop godt og kan du gøre alt det, du gerne vil?

Hvis ja. Super; udbyg eller hold vedlige.

Hvis nej. Det kan der gøres noget ved.

Stil dig selv disse 10 spørgsmål:

KROP QUICK QUIZ

Har jeg en:

1..God grundkondition? Kan jeg gå (løbe) rigtig langt/længe uden problemer?

2. God kondition? Kan jeg klare fx spurter eller trapper uden at måtte stoppe?

3. God styrke? Kan jeg løfte mig selv og tunge ting, hoppe højt eller sidde dybt?

4. God udholdenhed? Kan jeg ubesværet bære rundt på noget i timevis?

5. God bevægelighed? Kan jeg sidde ned på hug? Er bevægelse ubesværet?

6. God balance? Er jeg stærk og stabil, på tæer, på et ben og i yderstillinger?

7. God kropskontrol? Kan jeg styre arme og ben, følge en rytme, gribe en bold?

8. God agilitet? Er jeg adræt? Kommer jeg hurtigt og let op, ned og rundt omkring?

9. God tilpasningsevne? Kan jeg skifte mellem let, tungt, hurtigt, langsomt, inde, ude?

10. God mental kapacitet? Er jeg positiv, afbalanceret, motiveret og koncentreret?

Antal ja-svar:

0-3 Godt. Der er noget at arbejde med. Gå i gang med at udvikle de svageste områder.

4-7 Bedre. Der er potentiale. Udbyg både de stærke og de svage områder.

8-10 Bedst. En stærk platform for topform, udvid og varier træningen, eller vedligehold.

Handling (act now):

I både hverdag og idræt er alle ovennævnte kapaciteter væsentlige i større eller mindre grad. Og i særlige sports-, fritids- eller rejseaktiviteter vil overskud på hvert af disse områder være med til at sikre bedre oplevelser og mindre risiko for overbelastning.

Af og til overrasker livet med udfordrende chancer og krævende stress situationer.

Jo mere klar man er, desto lettere og sjovere er det hele. Bliv din egen Ninja Warrior.

Bliv ikke “taget på sengen”. Gå i gang med at træne alsidigt og funktionelt fra i dag:

Kryb, kravl, gå, jog, løb, hink, hop, spring, løft, skub,
træk, pres, sving, hiv, hæng, klatr, kast, grib, balancer,
roter med mer’

Gør du allerede det? Så gør dine udfordringer større.

Man kan næsten altid mere end man tror.

Rigtig god endnu bedre træningslyst!

1 kommentar »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s