Er det dansk madkultur? 4 ud af 10 på slankekur
Af Marina Aagaard, MFT
Dagens ‘sundhedsnyhed’ i flere medier: 4 ud af 10 danskere er på slankekur! Egentlig ikke overraskende, fordi slankekure promoveres massivt både i medierne og af slankekursdyrkerne selv på de sociale medier.
Ærgerligt, for mange der går på slankekur er normalvægtige til at starte med, så slankekuren er 1) unødvendig og 2) oftest roden til ekstra overvægt, som kræver en ny slankekur; skruen uden ende.
4 ud af 10 på slankekur
Så [mindst?] 4 ud af 10, 41 pct., har været på slankekur eller reguleret deres kost i en bestemt retning inden for det seneste år, ifølge en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer (foodculture.dk)
L & F’s forbrugerøkonom Marianne Gregersen udtaler, at tallet er overraskende stort, men passer ind i tendensen med, at forbrugerne er optagede af at holde vægten eller måske endda at tabe sig … og at leve sundt.
Men …
At være på slankekur er ikke at leve sundt.
Heldigvis bringer L & F også kommentarer fra ernæringsekspert Per Brændgaard, blandt andre disse:
“Foruroligende”.
“Kurene er ofte mere skadelige end de er til gavn”.
Ligegyldigt hvilken kur
Undersøgelser (bl.a. Johnston BC et al., 2014) har vist, at:
Ja: Man taber sig på slankekur .
Nej: Der er ikke én særlig god metode: Det er stort set ligegyldigt, hvilken slankekur, man benytter. Så længe indtagelsen af kalorier begrænses, taber man sig. Forskelle mellem kure er minimale.
Mhp. på vægttab (ikke præstationsfremme) giver det bedst resultat at skrue ned for kulhydraterne, fx en lav kulhydrat kur, men en fedtfattig kost virker næsten lige så godt …
Men …
Kun livsstil duer
Forskning viser at:
Små skridt, langtidsholdbare livsstilsændringer, er det, der duer.
Motion og sund kost (og en aktiv hverdag) giver de bedste, mest stabile resultater.
Ved slankekure kan man tabe sig lidt i starten, men det hele kommer normalt tilbage … og mere til:
Kroppen, de hormonelle systemer, forsøger under slankekure at opretholde fedtmassen og genetablere den, hvis man taber sig, hvilket er årsagen til, at alle vægttabsstudier typisk viser vægtforøgelse igen efter vægttab, ifølge klinisk forskningslektor Jens-Christian Holm, KU.
Slankekur er ‘dumt og farligt’ (læs kortsigtet og usundt):
Per Brændgaard: Forskning har vist, at slankekure kan øge risikoen for at dø. Hvis man i udgangspunktet ikke er rigtig overvægtig eller har klinisk helbredsmæssige problemer, kan det ende med at have den helt modsatte effekt (foodculture.dk).
Marina Aagaard: Ikke alene kan slankekure øge risikoen for at dø, men de vil gøre perioden forinden dødkedelig.
Undgå slankekur (stress), det er træls og usundt.
Læg i stedet kosten om i ‘små bidder’;
nyd maden, ha’ det bedre og hold vægten stabil.
Læs mere: Slankekur kan øge dødelighed.
Referencer bl.a.:
Atallh R et al. (2014). Long-term effects of 4 popular diets on weight loss and cardiovascular risk factors: a systematic review of randomized controlled trials. Circ Cardiovasc Qual Outcomes.
2014 American Heart Association, Inc.
Wolpert, S. (2007). Dieting Does Not Work, UCLA Researches Report. UCLA Newsroom.
Landbrug & Fødevarer: 4 ud af 10 har været på kur det seneste år
Følg min Blog HER og Instagram HER
Jeg synes en stor del af problemet ligger i ordet slanke”kur”, for en kur er jo noget midlertidigt, når vi har nået vores mål, er vi kureret, og så lever vi som før. Men er der tale om en livsstilsændring, som du skriver i dit indlæg – eller din 7:0-kur, som jo heller ikke er en decideret “kur” – ja, så batter det. Lidt af det hele, alt med måde, og ja, NYD LIVET. Vi har så vidt vides kun det ene, og hvis man enten er fokuseret på hele tiden at proppe i hovedet med overvægt til følge eller forsager alt, så går det ud over livskvaliteten. Bare min mening 🙂