Af Marina Aagaard, MFT

Cooper testen er en fysisk fitness test, nærmere bestemt en konditionstest. Testen blev udformet omkring 1968 af Kenneth H. Cooper, USA, til brug i militæret, og har siden været brugt i alle mulige testsammenhænge verden over, især i forbindelse med fysisk træning på skoler, idrætsstudier, idrætsklubber og i militæret.

For at kunne bestemme konditionsniveauet, gælder det i testen om at løbe så langt som muligt på 12 minutter ved en fast høj hastighed. Det anses for en langdistancetest, da mange i god form når over 3 km. Det gælder om ikke at lægge for hårdt ud, men at disponere kræfterne, så man holder til hele testen: Den er hårdere end man tror!

Loeb_testning_1183538_16750913_sanja gjenero
Coopertest på løbebane. Foto: Sanja Gjenero (fra bogen Fitness testning).

Testen er designet til løb på løbebane (plant underlag) til løbere med en vis erfaring. Testen er uegnet til begyndere. Testen bør helst foregå i vindstille vejr ved en temperatur mellem 10-25 gr. C og maksimal luftfugtighed på 75 %.
Man kan godt gå distancen, men jo lavere tempoet er, desto mere unøjagtigt bliver testresultatet og andre tests vil være bedre.

Selvom testen er nem at udføre kan det være svært at fastslå den nøjagtige distance, hvis ikke man løber på en opmålt bane eller med GPS (og som tester kan opmåling være en omfattende opgave, hvis mange løber testen samtidigt).
Testen er ikke designet til løbebånd, men kan anvendes og vil give et fornuftigt resultat, hvis man løber med vanlig løbestil og hastighed.

Resultatet baseres på distance samt af og til alder og køn: Efter testen kan man sammenligne sit løberesultat med normtabellen, hvor man kan se et anslået kondital, dvs. et udtryk for ens maksimale iltoptagelsesevne, VO2max, set i forhold til ens kropsvægt. Der findes mange forskellige resultattabeller baseret på normer fundet ved diverse forsøg (se to eksempler nederst).

Bemærk, at testen er en indirekte test, så der en vis usikkerhed ved resultatet.
Dygtige løbere med særligt god løbeøkonomi (evnen til at løbe med høj fart med minimalt energiforbrug, hvilket afhænger af fysik, kropsbygning, træningstilstand og løbestil) vil få overvurderet deres kondital, maksimale iltoptagelse, mens uøvede løbere med en dårlig løbeøkonomi vil få undervurderet deres kondital.
Alligevel giver testen vante løbere en nogenlunde indikation af konditallet.

Cooper test  

Formål: Konditionstest.
Metode: Test eller selvtest.
Varighed: 12 min., ekskl. opvarmning og nedvarmning, ekstra 15-25 min.

Udstyr:

  • Løbebane (med mål). Alternativt: Flad strækning der kan opmåles;
    fx motion-online forslag til egen ruteopmåling og app til kondital-test.
    Eller: Løbebånd, med 1 % stigning.
  • Stopur eller ur med sekundviser.

Fordel: Testen er enkel og kræver stort set ingen udstyr. Mange kan deltage samtidigt.
Ulempe: Test er ret hård og virker bedst, hvis man kan motivere og presse sig selv. Obs.: Undgå at lægge for hårdt ud, hold en jævn høj fart. Disponér løbet.

Udførelse:

  • Varm op i 10-15 minutter, til god varme, men ikke udmattelse.
  • Stopur startes præcist ved teststart.
  • Løb længst muligt på 12 minutter. Alternativ: Man kan gå distancen, men det giver unøjagtigt resultat.
  • Stop efter nøjagtigt 12 minutter.
  • Noter distancen.
  • Nedvarmning i 5-10 minutter.
  • Find kondital i tabel.

Alternativt: Beregn kondital: 22,351 x antal kilometer – 11,288.

Fitness testning Cooper test tabel Marina Aagaard fitness blog
Tabel her over fra bogen Fitness testning – fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscenter, skole og hjem.
Aagaard, M, 2010. Tabel her under fra Wikipedia:

Referencer bl.a.

motion-online.dk/konditionstraening/testning/coopers_12_minutters_loebetest/

Fitness testning – fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscenter, skole og hjem. Aagaard, M (2010).

Wikipedia.org/wiki/Cooper_test

6 Comments »

    • Hej Klaus,
      Mange tak for dit spørgsmål. Aldersrelateret – juniorer eller seniorer?
      Jeg mindes ikke at have set noget helt specifikt omkring emnet, men:
      Team Danmark bogen Aldersrelateret træning (for juniorer) og Idrættens Træningslære nævner, hvilke fysiske kapaciteter, der udvikles hvornår, og kan bruges som guide.
      For juniorer findes der ud over de klassiske tests (se bl.a. på motion-online.dk) også amerikanske testbatterier ligesom der findes international idræts-test litteratur fra Human Kinetics.
      Jeg har sammen med DGI, DIF og Dansk Skoleidræt lavet et hæfte Fitness i skolen med en lille serie helt simple tests – den fås hos Dansk Skoleidræt, https://marinaaagaardblog.com/2013/07/15/fitness-i-skolen-undervisningsmateriale-for-7-10-klasse/
      For seniorer er det bedste bud i øjeblikket på fysioterapeuternes hjemmeside(r) vil jeg tro. De er specialister i timed up-and-go, gang-tests, balancetests og lignende.
      Jeg har selv skrevet et hæfte Fitness testning og de fleste af disse tests for voksne bruger jeg selv til seniorer, https://www.saxo.com/dk/fitness-testning_marina-aagaard_haeftet_9788799095872
      Håber at det besvarer spørgsmålet nogenlunde.
      Mvh Marina

      Like

      • Hej Igen, og tak for den hurtige respons.

        Baggrunden for mit spørgsmål er, at jeg arbejder i et beredskab (brandvæsen). Vi ville gerne teste mandskabet, både styrke og kondition, men det ville jo være rimeligt, at teste alders relateret. Jeg tænker det er tiderne der skal differentieres, da arbejdet jo skal gøres uanset alder, men tiden til det kan jo godt være forskellig.
        Jeg kigger på dine anbefalinger – skulle du komme i tanke om noget direkte anvendeligt vil jeg være meget interesseret.

        Venligst.

        Klaus

        Like

      • Hej Klaus,
        Lyder spændende.
        De fleste tests er ens for alle (voksne), mens scorerne i mange tests netop er aldersrelaterede, differenterede, så det kan du typisk godt finde i diverse testmaterialer.
        God arbejdslyst.
        Venligst
        Marina

        Like

  1. Hej Marina.

    Jeg undrer mig lidt over skemaet fra Wikipedia. Kan det passe, at en pige på 19 år, som løber 1800 meter i en Coopertest, og som derfor har et kondital på 29, kan ligge i kategorien “Average”? Jeg vil umiddelbart mene, at et kondital på 29 er meget lavt.

    Venlig hilsen
    Anders

    Like

    • Hej Anders,
      Mange tak for din kommentar og observation. Korrekt. Under 30 er lavt (men i praksis desværre ikke meget lavt, men normalt).
      Mht. Wiki tabellen. Den havde jeg set/opfattet som om den var fra Cooper Instituttet. Nu skrives der i Wiki ‘et eksempel’; så da der ikke er nogen reference (selvom tabel kan være gyldig), sletter jeg den nu og forsøger at finde et måske bedre eksempel på ungdom/atleter.
      Venlig hilsen
      Marina

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s