Drømmerejse fakta: Derfor skal du (ikke) tage til Cuba

Cuba guide: Undgå disse fejl, få rejse og kør-selv succes

Af Marina Aagaard, MFT

Du drømmer om at rejse til Cuba. Måske endda kør-selv.
Du har set bounty billeder og hørt andres glade anmeldelser.

Du har besluttet dig. Du vil af sted.

I denne måned fandt vi, Henrik, min mand, og jeg ud af, at Cuba er en unik destination med mange opløftende oplevelser – og enkelte uventede eller ubehagelige udfordringer.

Vi var på en 12 dages kør-selv-rejse, Santa Clara – Camagüey – Trinidad – Cienfuegos – Vinales – Havana, men hvis vi havde haft tid, kunne turen have varet 16-19 dage, så vi også have nået at se Santiago de Cuba og Baracoa og eventuelt andre steder.

Her følger fakta om ophold, indkøb og kør-selv samt ekstra insider informationer.
Insider? Grundig research, online og offline, samtaler med cubanere og erfaringer.

Fem Cuba-turist-fejl: Man tror, at man kan:

  1. Klare sig med engelsk.
  2. Klare sig med kreditkort.
  3. Nemt køre og finde vej ved hjælp af et kort.
  4. Købe småting undervejs, når man behøver dem.
  5. Få det man vil og/eller har bestilt (på restaurant).

Det kan man ikke. Få overblik her:

Forstå og vær tålmodig

Kend lidt til Cuba, statens historie (se oversigt nederst) og cubanernes levevilkår. Selvom det ikke stikker i øjnene hele tiden, er der selv/igen i dag (pr. maj 2019 øgede USA handelsrestriktioner) mangel/rationering på de mest basale varer såsom mad, sæbe og brændstof. Det er årsagen til, at man ikke altid kan få eller får det, man vil have eller har bestilt på restaurant, at der mangler sæbe og toiletpapir mange steder, og at benzintanke af og til er tomme …

Derfor nytter det ikke at blive utilfreds eller at klage.
Vid på forhånd, at det er sådan og indstil dig på det.

I turistområderne ved de populære palmestrande er man delvis afskærmet fra det ‘rigtige’ Cuba og cubanerne. Vælger man derfor at holde sig til Varadero og andre lignende steder, er det ikke sikkert, at man opdager forskelle fra andre turistmål.
Selv i hovedstaden Havana er der dog mangel på flere ting og man oplever overraskende nok de samme situationer og udfordringer som i de mindre byer på Cuba.

Forbered din rejse

Læs om de forskellige byer og highlights i forvejen, planlæg din tur godt, så du ikke misser spændende steder på din vej.

Uanset hvordan du rejser; book i god tid. Samlet rejse eller fly, logi og bil (ved kør-selv).
Der kommer cirka 2 millioner turister om året og Cuba ønsker at øge antallet, men aktuelt er antal overnatningssteder og biler begrænset.

Man skal overveje om man vil komme i:

Højsæsonen, hvor der er ekstra liv i gaden, flere åbne steder og muligheder, måske mere stemning, men også højere priser (omkring 30 % dyrere), mere trængsel og større grupper af turister. Eller i:

Lavsæsonen, hvor der kan være lidt mere stille, færre i restauranterne, færre tilbud og optrædender, men også lavere priser og mindre trængsel.

Vi rejste i den absolutte lavsæson, maj måned, og mærkede det næsten kun på den positive måde, lave priser, ingen trængsel og flest lokale. Vejret var 30-35 grader C om dagen 12 dage i træk. Kun en aften var der uvejr med regn og torden.
Eneste ulempe (for nogen): Der var ikke var så mange i restauranterne eller på gaden og der var lidt lavvande i kassen og på menukortet hos hotel og logier. 

I højsæsonen kan det være dyrt/vanskeligt at få ønsket hotel og bil. I lavsæsonen (maj) er det lettere, men overnatningsmuligheder og -kvalitet varierer og især bilparken er meget begrænset på Cuba. Har du ikke booket på forhånd, kan du ikke regne med at kunne leje en bil.

Højsæson er november og december (jul og nytår) med højeste priser samt januar og februar. Desuden april omkring påsken, hvor priserne er også er højere og pladsen trang.

Risikoperiode for orkaner er fra 1. juni til 30. november, hvor der er storme og orkaner (værst i september). Perioden bør nok undgås. Man kan være heldig, men også meget uheldig. Der har dog kun været få større, alvorlige orkaner, blandt andet i 2016.

Vælg mellemlanding i Europa

Cuba og USA er ikke ligefrem perlevenner, derfor gælder der særlige forhold, hvis man vælger at mellemlande i USA, når man skal til Cuba. Skal det være nemt: Vælg et flyselskab, der mellemlander i Europa – fx London, Frankfurt eller Amsterdam – og flyver direkte derfra til Cuba. Vi fløj med KLM.

Med rejsebureau?

Er du uvant med gør-det-selv-rejse og ikke spansk-kyndig, er Cuba nok ikke det bedste sted at starte. Alliér dig med et rejsebureau. Er du del af et rejseselskab med en rejseleder, har du fordelen af at blive sparet for frustrerende oplevelser inklusive uforståelige diskussioner med myndigheder og det at skulle stå i kø for at skaffe eksempelvis internetkort.

Mange rejsebureauer sælger i øvrigt kun Cuba pakkerejser , hvilket inkluderer fly og hotel/overnatning (kun ved pakkerejser er man sikret af Rejsegarantifonden). Forhør dig om muligheder. Tjek forholdsregler ved rejsekøb på Forbrug.dk.

På egen hånd?

Er du vant til gør-det-selv-rejse – og kan du tale og forstå lidt spansk – kan du selv arrangere din Cuba-rejse. Det kan sagtens gå og endda med stor succes med forberedelse, tålmodighed og evne/vilje til at tale spansk med de lokale.

Vi havde planlagt rejsen selv, men meget sent, og allierede os derfor med et rejsebureau, da det viste sig svært at arrangere billeje. Vi havde brug for en insider. Vi fik af samme årsag en god og nem start med afhentning i lufthavn (den kunne dog være klaret på egen hånd med en af de mange taxier) og transfer til billeje firma.

Vi mødtes med rejsebureauets lokale Cuba agent på et hotel overfor biludlejningen. Her fik vi udleveret kort over Cuba, voucher-hæfte til overnatningssteder (dog andre end de ønskede) og hjælp til at få Etecsa (internetkort) i hotellets reception.

Ved afskeden fik vi at vide, at vi til enhver tid kunne kontakte agenten, hvis der opstod problemer eller vi havde spørgsmål. Vi ringede tre gange (i dagtimerne), første gang efter nogle dage, da adressen på vores voucher ikke passede med stedet. Ingen af de tre gange blev telefonen taget, så vi var på egen hånd som på en 100 % selv-arrangeret rejse.

Hotel eller casa particular?

Der er følgende overnatningsmuligheder på Cuba:

  • Campismos: Billig overnatning ude på landet i lejre med hytter.
  • Casas particulares / Hostals: Billig-overkommelig overnatning hos private.
  • Hoteller: Moderat-meget dyr overnatning. Cubansk eller international standard.
  • Resorts: Store internationale standardhoteller i resortområder evt. med all-inclusive.

Vil man opleve Cuba tæt på er casas particulares en fantastisk chance. Det vil jeg anbefale alle, der vil have mest muligt ud af rejsen. Eventuelt kombineret med et hotelophold.

Casas particulares findes i forskellige udgaver; fra et lille hummer til store lejligheder med fine fællesfaciliteter. Selvom man bor hos private, holder de sig diskret på afstand, så ophold føles næsten som hotelophold, eller hvis man selv inviterer til det, kan man tale med værterne og lære mere om Cuba.

Vi boede i fem forskellige casas particulares i mellemprisklassen omkring 300 DKK per nat for et dobbeltværelse med morgenmad. Det var en virkelig god oplevelse. Værelserne var o.k. (sengene dog alle meget bløde), air conditioning systemerne vekslede fra larmende til lydløse, og alle havde køleskab med vand på flaske og eventuelt også sodavand og øl.

Alle casas particulares havde et lille brusebadeværelse med toilet, tre steder kun med en lille fast håndsæbe. Alle steder var der gjort fint rent og værterne var overstrømmende venlige og åbne. De hjalp os med alt, hvad vi havde brug for. Faktisk var servicen bedre der end på vores hotel i Havana. Fire ud af fem steder kunne vores bil stå på en aflukket p-plads m/u betaling (1-2 CUC pr. dag). 

Eneste minus var at på fire ud af fem steder var internettet så dårligt, at vi kunne ikke koble på med vores pc’er, kun med mobiler. Og desuden gik værterne samtidig på nettet, så forbindelsen blev endnu dårligere/langsommere.

Sundhedstip: Undgå at blive småforkølet: Selvom du sukker efter kulde, så stil klimaanlæg i bil og på værelse rimelig højt – fx 22-25 grader – så forskellen mellem inde og ude ikke bliver for stor, så du skiftevis har det for varmt og halv-fryser. Bemærk, aircondition udtørrer øjne og slimhinder, så kan det undgås, er det en fordel.

Rejse og indrejse

Dette skal du medbringe:

  • Gyldigt pas
  • Turistvisum – kan købes i lufthavn, men undgå ventetid:
    Bestil i forvejen på nettet (e-visa Cuba; visacuba-online.com).
  • Kopi af dine sundhedsforsikringspapirer (du kan blive bedt om dem).
    Sygesikringsbevis er nok ikke nok.
  • Eventuelt medicinpas til særlig medicin, spørg lægen, for at undgå problemer.
  • Ombord på fly skal du udfylde en told-formular, som afleveres når du lander.
    Læs det med småt før du udfylder den og udfyld den helt korrekt (blokbogstaver).
  • I lufthavnen kan procedurer gå legende let og hurtigt eller langsommeligt og bøvlet.
    Følg alle skilte og anvisninger til punkt og prikke uden at mukke og undgå bøvl og venten.

Guide og kort

På egen hånd uden en rejseleder? Køb og medbring en Cuba guide, så du har vigtige oplysninger og kontaktnumre, hvis der sker noget uforudset som sygdom eller trafikuheld. Skal du køre selv, så køb et godt kort fx Guía Excelencias de Carreteras  Cuba.

Da du ikke kan være sikker på GPS eller virksomt internet, kan du inden rejsen hjemmefra i Google Maps indtaste din rutes destinationer som favoritter. På den måde kan du se dit næste mål, adressen, og hvor du befinder dig i forhold til den.

Pakkeliste

Pak primært sommertøjet. Der er meget varmt på Cuba. De lokale bærer let løstsiddende tøj eller fitnessagtigt lycratøj. Hav overtrækstøj med, fordi der er aircondition indenfor og nogle steder er der meget koldt. Undgå at blive brændvarm og iskold på skift.

Ud over det sædvanlige, medbring da også:

  • Kontanter (Euro), så du har lidt du kan veksle, når du ankommer.
  • Panodil, Ibuprofen, insektmiddel, plaster og medicin mod turistmave!
    Det er ikke altid at man kan få ønsket medicin og der er lange køer ved apoteker.
  • Egen lægeordineret medicin.
  • Shampoo og badesæbe. Findes langt fra på alle overnatningssteder.
    Da det er en mangelvare, fortrød jeg, at jeg ikke tog ekstra med som gaver.
  • Cuba guide (fx Turen går til Cuba eller Cuba, Lonely Planet)
  • Pengebælte; bær penge tæt ved krop; undgå taske- eller lommetyveri.
  • Oversættelses-app og/eller parlør.
  • Adapter (medbring gerne multi-adapter, der er forskellige stiktyper).
  • Gaver til de lokale på overnatningssteder (eventuelt). Sæbe, tøj, accessories o.l.
  • Solcreme, faktor 30 eller 50; brug den flittigt, fordi ellers er solskoldning sikker.
  • Solbriller.
  • Toiletpapir.

Toiletpapir behøver man ikke nødvendigvis at have med sig hjemmefra. Det findes på badeværelserne på overnatningssteder. Men det er en rigtig god ide altid at have noget toiletpapir på sig, når man går ud på Cuba. Ikke bare hvis man skal på vandretur på landet eller besøger landsbyer. Selv i storbyen på visse større hoteller, barer og restauranter er der intet toiletpapir på toiletterne og ofte heller ikke sæbe. Vær forberedt. 

Obs.: Toiletpapir skal ikke i toilet, men i spand ved siden af. Nogle steder er der skilte, der fortæller, at papir ikke må komme i toilettet. Det er dog ikke specificeret, at det rent faktisk er toiletpapiret, der er tale om. Andre steder er der ingen skilte, der informerer om praksis, fordi det er hverdag på Cuba. Men husk at smide toiletpapir i spanden, for at undgå at toilettet stopper.

Sprog

Spansk (cubansk spansk, en art caribisk spansk).
På nogle hoteller tales der lidt engelsk, men på de mange små overnatningssteder, casa particulares, tales der for det meste kun spansk.

Cubanerne er ret veluddannede, men de lærer andre fremmedsprog end amerikansk/engelsk fx fransk, portugisisk, tysk eller russisk!

Medbring endelig en parlør, eventuelt som del af en Cuba rejseguide, så du kan bede om de mest almindelig ting og madvarer.
Det nytter ikke noget med et online oversættelsprogram, fordi internettet er dårligt og/eller dyrt; nogle apps har dog offline løsninger fx Google Translate og iTranslate.

Møntenhed og kontanter

Cash is king på Cuba! Man betaler kontant stort set alle steder.
Hav en del penge i små sedler. Ofte kan cubanere (hotel/taxi/bar) ikke give tilbage på store sedler.
Det er også en fordel med 1 CUC mønter eller sedler til drikkepenge og lignende.

Møntenheden er helt speciel: Man kan kun købe og bruge den på Cuba.
Sørg for at bruge dem på din rejse, fordi du kan hverken bruge eller veksle dem uden for Cuba.

Cuba har to officielle valutaer: Peso og konvertibel peso.

CUC, convertibles, er den valuta turister bruger. 1 CUC svarer til 1 USD, p.t. ca. 6,7 kroner,

CUP, peso’en, er den valuta, som menige cubanere primært bruger. De fleste cubanere får det meste af deres løn udbetalt i pesos og en lille del i konvertible pesos. CUC er 25 gange mere værd end CUP.

Hvad gør man?

Man kan hæve CUC i en automat. Måske! (Se her under).
Man kan veksle medbragte Euro (mod et gebyr).
Man kan veksle i banker og nogle hoteller (og andre steder, men det er ikke anbefalet).

Medbring ikke amerikanske dollars, for de er ikke velsete (tidligere har de været ulovlige) og de er dyrere at veksle.

Selvom der i guidebøger og rejsevejledninger står at man kan få vekslet fra udenlandsk valuta til CUC eller fra store CUC sedler til små, er det ikke sikkert at det i praksis kan lade sig gøre. Jeg oplevede, at hotelmanageren viste mig, at kassen kun havde få og små sedler tilbage.
Særligt i lavsæsonen, når der ikke er mange turister, kan kassebeholdningen være lav. Sørg derfor for at hæve, når du kan.

Pas (på gaden) på snyd med CUP, som har en meget lavere værdi end CUC.
På gaden, markeder og lignende betaler man (eventuelt) med CUP. Tjek skilte, så du ikke betaler overpris. Ellers CUC.

Kreditkort og pengeautomater

En pengeautomat hedder “cajero automático” på spansk (ikke ATM eller Bancomat, hvilket kun resulterer i blanke blikke).

Der er endnu ikke mange pengemaskiner på Cuba og dem der er, kan være:

  • I stykker
  • Lukkede
  • Tømte

Vil man hæve penge – i pengemaskinen – er det bedst at gøre det tidligt om morgenen kort tid efter at bankerne har åbnet.

Man kan opleve, at der er en kort eller lang kø ved pengemaskinen. Man holder god afstand til maskinen, så køen er muligvis på den modsatte side af vejen. Man holder kø-kultur og stiller sig op sidst i køen, “ultimo”. Man spørger og de andre i rækken viser en ned bagest.

Selvom der mange steder står, at forretninger tager kreditkort, så er det sjældent at det forekommer, heller ikke på tankstationer. En undtagelse kan være store, internationale hotellers restauranter.

Hav altid kontanter på dig, så du bl.a. har til mad, småindkøb og eventuelt benzin/diesel.

Visa og MasterCard er blandt de kort, der kan bruges.
Ikke alle kreditkort kan anvendes og slet ikke American Express.
Spørg din bank, om dit kreditkort kan bruges på Cuba.

Drikkepenge

Man giver normalt drikkepenge de fleste steder (bemærk, at nogle steder står der service included).
I restauranter 10-15 % af regningsbeløbet. Er der en gruppe, der spiller i en restaurant får de også drikkepenge.
I taxier 10%, hvis der er et taximeter. Ellers efter aftalt pris.
På hoteller 1 CUC til portere og til stuepigen (1 CUC pr. dag).

Mobilbrug

Telefoni og databrug er meget dyrt på Cuba.
Omkring 24 kroner i minuttet.
Slå ‘roaming’ fra på din smartphone og benyt dig af wi-fi hotspots.

Internet

Rundt om på Cuba på pladser (parker), har der siden juli 2015 været wifi hotspots (trådløst internet).

Etecsa hedder statens selskab, der sælger internetkort. De koster normalt kun 1 cubansk peso for en time, 6-7 DKK (da en almindelig månedsløn på Cuba er omkring 250 danske kroner, er internetbrug dyrt for de lokale).

Det er ikke så dyrt for turister, men systemet er meget bøvlet:

På nogle hoteller (og enkelte casas particulares) kan man købe internetkort, men ikke alle steder.

Alternativet er at skaffe kortene i de statsejede butikker:

  • Find Etecsa telepuntos butik (det gjorde jeg):
  • Man står i kø uden for butikken og bliver lukket ind en ad gangen. Køen kan være lang (jeg ventede i 20 min. udenfor og 5 min. indenfor).
  • Man køber kort, som gælder til 1 time ad gangen (beklageligvis ikke mere, for når timen er gået, bliver man afbrudt i det, man er i gang med).
  • Kortet er ligesom et skrabelod! Der er et sølvfelt, som man forsigtigt skal skrabe frit (bedst med kreditkort eller klud) ellers forsvinder kode.
  • På kort er der to 12-cifrede koder som skal indtastes, når man har forbindelse til et netværk.
  • Disse procedurer skal gentages for hver nyt kort, hver time, man er på internettet …

Køb en håndfuld kort, når du kan, for at undgå at skulle stå i kø flere gange.

Mad og drikke

Et måltid koster fra 10-15 CUC på restaurant. På de dyrere omkring 20-25 CUC og derover. Cocktails koster mange steder kun 2-5 CUC. Det er billigt i forhold til europæiske priser. Desværre er den cubanske mad ikke særligt interessant. Havana og Baracoa siges at være de bedste steder. Vi smagte dog også gode måltider i Vinales. Alle steder hvor vi spiste, virkede maden frisk og råvarerne gode og portionerne havde en god størrelse. Der er dog et begrænset udvalg af råvarer, ikke så stor variation, og maden nyder meget begrænset krydring – den smager ikke af så meget – og selv på bedre restauranter er der kun få anretningsmæssige finesser.

Man må ikke drikke postevand (vand fra hanen). Drik kildevand på flaske.
Drik rigelig vand for at erstatte væsketabet i løbet af dagen.

Shopping

Cuba er Cuba og der er (heldigvis) ikke alle de sædvanlige store kæder som i USA og Europa. Der er ingen stormagasiner, der har det hele. Det er mest små specialbutikker og mini-markeder. Og her har man endda ikke det hele. Der er mange tomme hylder.

Man skal ikke forvente at kunne købe småting som man har brug for undervejs og man skal ikke regne med at finde internationale varer til en god pris. Regn højst med at finde Cuba T-shirts, stråhatte, cigarer og rom (tjek toldregler) og lokalt kunsthåndværk. I Cuba er prisen prisen; man prutter ikke om prisen.
I Havana er der enkelte butikker med mere luksusbetonede varer.

Kriminalitet

Det er ret sikkert at færdes på Cuba, der er ikke udbredt kriminalitet, selvom der kan være lommetyve især i storbyerne. Der er dog ingen grundt til at ‘flashe’ dyre kammeraer, ure eller smykker blandt lokalbefolkningen.

I storbyerne findes småsvindlere, jineteros/jineteras, der kan være irriterende og vedholdende, de tigger eller tilbyder tjenester, man ikke har brug for. Men som hovedregel ser man ellers ikke tiggere (eller folk der sover på gaden) på Cuba.

Klima

Der er tropisk klima på Cuba.

Der er en varm og våd sommerperiode og en tør og varm vinterperiode.
Temperaturen svinger fra 26-29 gr. C i januar til april og oktober til december og 30-32 gr. C maj-august. Nedbøren er størst i juni, september og oktober.
Fra juni til oktober er der risiko for storm eller orkan.

Bil og billeje

Bestil bil i god tid på forhånd.

Vær klar over, at billeje på Cuba er meget dyrt i forhold til Europa. Det koster omkring 4000-6000 kroner for at leje en almindelig bil som en Peugeot for 1 uge. Endnu mere hvis man har lyst til at cruise rundt i en vintage amerikanerbil; disse udlejes typisk for høje beløb for kort tid ad gangen.

Brændstof er en mangelvare. Da der ikke er så mange almindelige, nyere (blyfri) biler på gaden – der er flest hestevogne, gamle amerikanerbiler og Lada’er – så er der heller ikke særligt mange standere med blyfri benzin, gasolina espiciales, “den blå”, og de kan være tomme. Man skal endelig sørge for at tanke, mens man kan.

  • Ens nationale kørekort er tilstrækkeligt.
  • Lejebiler kræver (eller har inkluderet – tjek det) forsikring, 15-30 CUC per dag, der inkluderer alt undtagen tyveri af radioen.
  • Få alt på skrift og kvittering, når du betaler eventuel forsikring, der typisk opkræves kontant.
  • Fotografer bilen fra alle sider, når du før den udleveret (der er tit skader i større eller mindre omfang); som dokumentation.
  • Læs på forhånd i din guide, hvordan du skal forholde dig, hvis du er involveret i et færdselsuheld.

Trafik og kør-selv

At køre på Cuba er mere end almindeligt udfordrende:

Der er ikke ret mange biler på vejene. Selv ‘motorvejen’ kan være helt tom på lange strækninger.

Til gengæld er der mange steder på vejen tæt trafik af hestevogne, heste, køer, geder, høns, cyklister, knallertkørere, gadesælgere og børn. Udvis skærpet opmærksomhed: Hold øje med både vej og vejsider.

Vejene er ualmindeligt dårlig stand. Stort set alle veje er fyldt med større eller mindre huller. Nogle af disse huller er meget dybe og farlige. Så når man kører på motorvejen, hovedveje og gader, skal man være særligt opmærksom, køre langsommere end ellers og mange steder er man – med hensyntagen til den øvrige trafik – nødt til at zig-zagge for at undgå at køre i hullerne og måske skade bilen.

Skiltningen på Cuba er meget mangelfuld. På mange gader er der ingen vejskilte. Ensretning er ikke altid vist. Selv på store veje mangler der vigtig skiltning mod andre veje, byer og attraktioner. Man kan komme til at køre forkert og vende om mange gange, hvilket er meget frustrerende.

På motorveje og hovedveje er der med mellemrum faste politikontrolpunkter, hvor farten skal dæmpes til 30-40-50 km/t. Sænk farten straks og sæt den ikke op igen før du ser et skilt, der siger noget andet … eller alle andre omkring dig kører hurtigere.

De vigtigste kør-selv tips:

  • Kør kun om dagen, aldrig om natten. Hullerne kan du ikke se og striber på vejene og vejskilte er svære eller umulige at se.
  • Kør ikke for stærkt; det er for farligt og kan blive dyrt; der er skjulte fartkontroller langs veje.
  • Pas ekstra godt på ved togoverskæringer. Der er ingen bomme og selvom alt ser tilgroet ud, så kører togene!
  • Kør ikke i Havana eller Santiago de Cuba, det er for farligt bl.a. p.g.a. af lokales spritkørsel og børn og dyr på vejen. Tag taxi.
  • Hav et kort med dig og spørg om vej (GPS så vi ingen af og internet er dårligt). Kort fx Guía Excelencias de Carreteras  Cuba.
  • Brug evt. google maps og indtast din destination som favorit.

Vi er vant til at køre i mange lande og har hver tilbragt over 1-2 millioner kilometer i bil, men vi har aldrig før oplevet noget så stressende som cubansk trafik (undtagen måske i Napoli).
I starten af turen sagde jeg “aldrig mere bilferie på Cuba”. Vi vænnede os dog lidt til det og var glade for muligheden for at komme rundt. Alligevel vil jeg tro, at en tur i en turistbus med større hjul og bedre affjedring og lokal chauffør vil gøre en Cuba-rejse mere behagelig og mindre stressende for de fleste.

Ser du en betjent vinke (uanset hvordan hans tegn ser ud), så træk hurtigst muligt – med hensyntagen til trafikken –  ind til siden, stop bilen, stå ud med registreringspapirer, lejekontrakt og pas. Alt andet vil blive anset for opsætsighed og eventuelt blive straffet med ophold på politistation (det prøvede vi, fordi vi reagerede for langsomt på en motorcyklists betjents signal … uden grund).

Taxi

Tag kun med de autoriserede taxier. De er gule og sorte med tydeligt navn Cubataxi eller lignende.
Det er ulovligt at køre med de uautoriserede taxier og du kan skaffe dig selv og chaufføren problemer på halsen. Desuden kan du risikere at udsætte dig selv for snyd eller røvere. Bemærk, at de uautoriserede “taxier” kan ligne de rigtige, de kan være gule, men uden det officielle navn på siden, og endda have et taxiskilt på toppen af bilen. Undgå dem.
Der findes oldtimer amerikanerbiler – i alle farver – der har taxistatus. Se efter taxiskilt og licens.

Offentlig transport

Man skulle tro, at det var en god ide at køre rundt med bus. Det er ofte en billig og god løsning, der får en tæt på lokalbefolkningen. Men på Cuba er busafgangene ikke særligt hyppige og der kan være lange ventetider (fx p.g.a. nedbrud af materiel), så man kan vente i op til 1-4 timer på en bus.
Togene er efter sigende heller ikke helt driftsikre. Man kan godt komme rundt på Cuba med offentlig transport, men man skal væbne sig med tålmodighed.

Der er kun en international lufthavn på Cuba, nemlig i Havana. Der findes fly mellem hovedbyerne, men her kan der også være ventetider (forsinkelser og aflysninger) og de, der har oplevet flyene, har ikke følt sig 100 % trygge (fly knager, brager og larmer mere end normen i Europa).

Samkørsel og lift

Eftersom den offentlige transport ikke er helt udbygget til at klare antallet af passagerer og ventetiderne er lange, står der mange mennesker langs vejene og venter på et lift. Det er sat i system, så der mange steder er personer i gule veste, amarillos eller yellow men, der hjælper med at skaffe folk et lift mod betaling.

I Lonely Planet guiden står der, at man kan gøre en god gerning ved at tage folk med og desuden komme i snak med lokalbefolkningen og måske endda få hjælp til at finde ens destination uden at fare vild.

Det må vi fraråde. Lad være med at tage nogen med. Vi blev stoppet – uden reel grund – af en politibetjent, mens vi havde en cubaner med i bilen. Det blev der ikke set positivt på; nærmere at turister ikke skal blande sig med lokalbefolkningen. Vores passager blev tilbageholdt og vi fik en bøde på 60 CUC (måske for forseelsen ikke at stoppe hurtigt nok efter signal (vi stoppede meget hurtigt) eller reelt fordi vi havde samlet en op).

Fotografering

Tag ikke fotos i lufthavn, politistation eller andre offentlige bygninger med mindre det er tilladt.
Tag ikke fotos af politi, soldater eller vagter (fx ved veje og kontrolposter).
Det er ulovligt at fotografere militærfolk, politibetjente og lufthavnspersonale på Cuba.


Øen og ø-staten

Cuba er verdens 17. største ø. Den er del af en øgruppe; rundt om den er fire små øgrupper.
Cuba ligger i den nordlige del af det Caribiske Hav.
Mod nord USA (150 km væk) og Bahamas. Mod vest Mexico. Mod syd Cayman Islands. Mod sydøst Haiti.

Staten er inddelt i 15 provinser og en sær-provins, øen Isla de la Juventud.

Den østlige del af Cuba, alt øst for Camagüey, var tidligere en provins kaldet El Oriente. Man refererer stadig til øst-Cuba som El Oriente og det er her Cubas andenstørste by Santiago de Cuba ligger, det berømmede strandområde Baracoa og Guantanamo basen ligger.
Jo østligere man kommer, desto mere caribisk stemning.

Republikken

Cuba eller rettere Republikken Cuba, República de Cuba, er en stat (ø-stat).
Et af verdens sidste socialistiske lande, der følger Marx-Lenin ideologier.

Folket

11,2 mio. cubanere (2,2 mio. bor i Havana). Mange har europæiske især spanske eller franske eller afrikanske forfædre.
Etnicitet (Wikipedia): 64,1 % hvide, 26,6 % blandede (inkl. Mulatto, Mestizo, Zambo, Pardo), 9,3 % sorte.
Cubanerne betegner sig selv som afro-latinamerikanere.

Tidligere har Cuba været ateistisk, men tillader nu religioner; fordelingen er katolsk (39,6%), ateister (6,4%), protestanter (3,3%) samt afrikanske religioner.

Cubanerne er generelt meget venlige og hjælpsomme.
Ser man hjælpeløs ud, kommer de straks og hjælper med råd og vejledning helt gratis; det er ikke for at modtage almisser!

Cubanerne taler gerne med turister og er nysgerrige og åbne. De taler dog helst ikke om politik, religion eller økonomi.

Historie

Overalt på Cuba er der bannere, postere, skilte og andre referencer til revolutionen og dens helte. Kort fortalt:

1. januar: Nationaldag: Revolutionsdagen, 1959.

26. juli: Den nationale Oprørsdag; årsdagen for angrebet på Moncada kasernen, 1953.

1500- Spansk kontrol
1868   Uafhængighedskampen begynder og fortsætter helt frem til 1898.
1898   Spansk-amerikanske krig. USA erobrer øen.
1902   Øen får uafhængighed i 1902. USA har dog stor kontrol.
1950- Oprørstanker ulmer.
1956   Castro og ~80 mand går i land fra yachten Granma for at starte oprør mod Batista.
1958   Revolution. Nytårsaften vinder Che Guevara et afgørende slag i Santa Clara.
1959   1.1. flygter Batista og familie til den Dominikanske Republik.
1959   8.1. Castro’s hær indtager Havana; Manuel Urrutia Lleó bliver provisorisk præsident.
1959   Oprørsgrupper i bjergene kæmper imod Castro regering 1959-1966; de nedkæmpes.
1960   USA, før pro Castro, ændrer holdning pga. legalisering af Kommunistparti og henrettelser.
1960   USA indfører handelsblokader 1960-1964. Castro indgår handelsaftale med Sovjet.
1961    Bay of Pigs invasionmed 1400 exil-cubanere. USA forsøg på at vælte Castro. Mislykkes.
1962   Cuba suspenderes fra Organization of American States, OAS, der indfører sanktioner.
1970-  Fidel Castro støtter og sender tropper til russiske krige i Afrika i løbet af 1970’erne.
1970-  Levevilkårene på Cuba er ekstremt spartanske og utilfredsheden vokser.
1991    Sovjetunionen kollapser, Cuba modtager ikke længere støtte; mad- og brændstofmangel.
1993    Cuba begynder at acceptere amerikanske donationer i form af mad, medicin og penge.
2008   Fidel Castro træder tilbage som præsident. Hans bror Raúl Castro tiltræder d. 24.2.
2009   AOS stopper den 47 år lange udelukkelse af Cuba, men nu er de “ikke interesserede”.
2013   Cubanere kan rejse ud af landet uden en dyr regeringstilladelse og invitationsbrev.
2014   Forhold mellem USA (Obama regering) og Cuba tør op. Handelsblokaden lempes lidt.
2015   Cubanere får adgang til internet, selvom staten stadig blokerer visse sider og oplysninger.
2017-  Forhold mellem USA (Trump) og Cuba forværres, handelsblokade øges; fødevaremangel.


God tur til Cuba.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmerejse fakta: Derfor skal du (ikke) tage til Cuba