The 24 Workout: God Jul og Merry X-Mas

Ugen der gik: Uge 49 Dec 2018 Godt og Ondt!

Af Marina Aagaard, MFT

Denne uge? Lige nu tænker jeg ikke godt og ondt,
snarere himmel og helvede!

Især det sidste tænker jeg i skrivende stund.
Det er ellers sjældent …

Jeg kom i ugens løb forbi den nye bydel Aarhus Ø og udsigtstårnet skænket af Salling fonden.

Ugen starter superfint

Mandag og tirsdag.

Rolige dage med hjemmearbejde.
Sidst på året kommer der bookninger til det kommende år.
Der kom en del fra mit foredragsbureau; så tiden gik med opfølgning.

Mandag foregik træningen i fitnesscenter i Aarhus.
½ time på Power Mill trappemaskine og ½ time styrketræning.

Tirsdag foregik træningen som ½ times løb på sti og villaveje –
hen til det lokale foreningsfitness center, så ½ time styrketræning.

I øjeblikket er min egen styrketræning ret spontan.
Det kommer an på lyst, ledige redskaber og led (døjer stadig med
skulder og knæ efter en ufrivillig flyvetur arrangeret T-Rex, en hund efter ture.

Spændingen stiger

Onsdag.

Som vanligt underviste jeg i holdtræning: Dance (hiphop tema d.d.),
core (mave/lænd) og mobility (dynamisk smidighed og  stabilitet).
Derefter selvtrænede jeg; nogle få øvelser, bl.a. hængende benløft.

Senere på eftermiddag firmatræning. Da det var den 5.12.
lavede jeg et 5-tema. Det fungerede faktisk godt som mini-workout.

Så jeg renskrev noter og lagde dem op på bloggen (5 Workout HER).

Onsdag aften lavede jeg via sms en aftale om et møde næste uge.
For en gangs skyld skal jeg ikke selv interviewes (om fitness),
men skal selv interviewe (om noget andet).

Jeg har ønsket at tale med denne person i tre år. Jeg kender ham ikke
og ved ikke hvordan han ser ud; har kun hørt om ham og set hans navn.

Derfor har jeg googlet ham, indtil videre uden held. Underligt nok.
Men i denne uge fandt jeg hans profil på Twitter. En profil uden foto
eller personlige data; kun et enkelt opslag viste at det var den rette.

Jeg skrev og spurgte forsigtigt om kort telefoninterview.
Til min overraskelse ville han hellere mødes face to face.
Interessant.

Næste uge skal vi mødes. Jeg venter spændt.

Tænder og tandlæger

Jeg har altid haft et godt forhold til tandlæger, for de ordner tænder …
dem vil jeg rigtig gerne passe på, så jeg går til de halvårlige eftersyn.
Indtil videre har der næsten kun været eftersyn og småting. 

Foto herunder. Poster hos min tandlæge. Som der står:
Vi designer smil. Og det er sandt.

Min tandlæge nævnte tidligere på året, at nogle af mine tænder i
undermunden havde flyttet sig. Det kan resultere i et skævt bid
og måske ødelægge tænderne. Øv.

Nå. Forslaget var en bøjle, men det var ikke noget hun pressede på med.
Derimod var jeg selv frisk, fordi jeg havde bøjle på som barn og det var ret
problemfrit. Et par bånd om kindtænder og bøjlen var kun på om natten.

For nogle måneder siden fik jeg taget aftryk. I sidste uge fik jeg sms
om at jeg skulle bestille tid til montering.
Min tandlæge er fuldbooket måneder i forvejen, så jeg ringede trygt i
forventningen om, at tandlægebesøget blev en gang til næste år.

Da jeg ringede, fandt klinikassistenten imidlertid pludselig en afbudstid.
Så slog hjernen fra: Jeg tænkte: Det kan jeg da lige så godt få gjort
med det samme i stedet for at vente. Hvor svært kan det være?

Fra godt til skidt

Torsdag.

Jeg kører glad af sted. Kommer straks til. Sætter mig til rette.

Til min overraskelse skal bøjlen ikke bare monteres.
Først skal tænderne slibes til?! Altså, jeg er ikke bange for tandlæger
og det gør jo ikke ondt, men den der bore-lyd bliver jeg aldrig fan af.

Så bakser tandlæge og klinikassistent længe og jeg oplever en sær følelse
i munden: Hvad er det? Det føles som en af de der “togskinner”???

Ikke bare det, men det går op for mig at anordningen er fastmonteret;
fusioneret med mine tænder som i et 24-7 (x 26 uger) grumt grin.

Sandt at sige havde jeg forestillet mig noget andet, selvom jeg har fået
en del informationsmateriale og 3-D-film tilsendt!

Nu mærkes det ualmindelig u-fedt a la Jaws i James Bond film.

Jeg tænker: Vi er i 2018. Der er nanoteknologi, Artificial Intelligence
og Virtual Reality. Har man virkelig ikke opfundet en bøjle, der er 
funktionel og behagelig og ikke føles som pigtråd i munden?

Men. Jeg skriver under på kontrakten: At jeg er indforstået med vilkår.
At jeg ved at det kan være smertefuldt og at jeg skal pleje tænderne!

Tandlægen oplyser (sikkert på grund af mit chokerede ansigtsudtryk):
Jamen, så må vi hellere vente til efter nytår med bøjlen i overmunden.
Jeg er lamslået (og siger ingenting): Bøjle i overmunden også???????

Jeg kører hjem; “det skal nok gå, det skal nok gå, det skal nok gå”.
Men bøjlen modsiger mig: Den skærer ind i indersiden af munden.

Det er slet ikke det værste. Advarsel:
Der kan forekomme frastødende tekst.

Jeg er meget glad for mad og måltider.
Jeg glæder mig hver dag til at spise.
Også i dag hvor menuen er laks, fuldkornspasta og spinat.

Jeg forsøger at spise, men kan kun tygge med kindtænderne.
Rammer tænderne i over- og undermunden hinanden
følger en hvinende smerte. Normal tygning er umulig.

Endnu værre; spinaten og dele af laks og pasta hænger fast i bøjlen.
En uhyre vammel fornemmelse, der gør at den vanlige nydelse fordufter.
Hæsligt. Mit humør er under nulpunktet. Hvordan skal det gå?

En ting er klart. Efter hvert måltid skal der høj-intensiv tandbørstning til
OG højtryksrensning (!) med det dertil indkøbte specialredskab.

TGIF

Thank God It’s Friday! Sådan tænker jeg heldigvis sjældent.
Også fordi jeg tit holder (delvis) fri på hverdage og arbejder i weekend!

Jeg er normalt godt tilfreds med hele ugen (altså bortset fra i går …),
men nu er det så fredag.

Fredag.

Om morgenen forsøger jeg mig med banan, yoghurt og müsli.
En udfordring: Det tager evigheder at tygge sig igennem med 2-4 tænder.
Følelsen er stadig semi-uappetitlig. Mon jeg vænner mig til det?

Enden på det bliver, at jeg ikke orker at spise frokost, hvilket er uhørt.

Om eftermiddagen har jeg for at forbedre humøret booket 1½ times massage
i Be Well i Ebeltoft. Himmelsk. Men det udelukker træning i dag. So be it.

Ubehaget i munden fortsætter. Og mit humør daler om muligt endnu dybere,
når jeg ser mine friske valnødder og juleappelsiner som jeg skulle smovse i.
Og hvad med julefester og juleaften??? Øv, øv, øv.

Til aften orker jeg heller ikke bøvlet, så i dag står den på græskarsuppe,
mens Henrik og en god ven spiser ‘rigtig mad’.

Jeg drukner den flade fornemmelse i rigelig mousserende vin og god rødvin
(det skulle jeg ikke have gjort; jeg sover rigtig dårligt).

Nu ringer jeg snart efter hjælp; vejledning eller tips.

I skoven

Lørdag.

Det med tænderne er stadig på godt jysk “træls”.
Ingen ændring til det bedre. Det vil jeg ikke tæske mere rundt i.

Ellers en travl dag. Jeg tager ind til byen og træner i to fitnesscentre.
Det vil sige, jeg træner ikke rigtigt: Nogle få gentagelser i hver maskine
og med udvalgte redskaber. Jeg skal finde det bedste træningssted til
en supermotionist, som før har trænet et andet sted.

Efter denne center-surfing skriver og sender jeg en kort rapport.

Så tager jeg i Marselisborg skoven. Den er (næsten) lige i nærheden.

Et skønt område. Her løber jeg på Ørnerede trappen: 121 trin.
Ned og op igen. 16 gange. 3.872 trin uden at tælle skridt på afsatser.
Det føles koldt på de første to ture. Derefter er jeg gennemvarm. Dejligt.

Derefter tager jeg på en kort visit hos mine forældre som bor i nærheden.
Det er altid hyggeligt og sjovt. Bøjle-historien kan vi grine af sammen …

Dagens menu. Yoghurt til morgen. Ingen frokost (ja, virkelig dårligt).
Til aften karrysuppe med små kyllingestykker og grønt og blødt fuldkornsbrød.
Jeg savner rigtig, rigtig meget at tygge godt og grundigt i noget groft.

Søndag.

En længere gåtur med Henrik og Rex i Nationalpark Mols Bjerge.
Denne gang i skoven ved Tinghulen. Det er længe siden vi har været der.

Vi møder et par, der ligesom os selv første gang, leder efter ‘hulen’.
Den kan man lede længe efter, hvis man har en rigtig hule i tankerne.

Tinghulen er et ikke-vandfyldt dødishul; en stor fordybning i landskabet,
skabt da et tilbageværende stykke af en gletscher smeltede.

Skoven er vild og der er mange smalle stier, trails, der er noget
mere interessante end skovveje og grusstier. En rigtig god gåtur.

Ingen træning i dag heller. Det bliver til blandet oprydning og skrivning.
For en sikkerheds skyld bestiller jeg 2 kilo proteinpulver på nettet:

Normalt får jeg rigelig protein via kosten, men takket være bøjlen,
aner jeg endeløse frokost grønt-og-protein-smoothies det næste ½ år …

Ugen slutter med aftensmad (og uundgåeligt kortspil) hos mine forældre.
Min mor (har spiserørssygdom) og jeg spiser varm Gazpacho, tomatsuppe,
mens Henrik og min far nyder hjemmelavede frikadeller og grøntsager.

Det var den uge:

Meget blandede følelser og sanseoplevelser!

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The 24 Workout: God Jul og Merry X-Mas