Fehmarn vandretur eller tur til vandet

Af Marina Aagaard, MFT

Vandring eller ej? Det er spørgsmålet lige nu.

Mandag. Det er morgen. Egentlig har jeg optimistisk planlagt en fire timers vandretur ad Via Scandinavica fra nord ved Puttgarden og hele vejen til sydkysten.

Jeg har forberedt mig og fundet et kort til vandreturen på hjemmesiden Jacobswege og ekstra information på Wandern.de, hvor der er en beskrivelse af hele ruten, der fortsætter på fastlandet (Fehmarndelen beskrives på de første syv sider).

Alligevel – da jeg gerne vil nå at se mere af øens kyster – udskyder jeg vandreturen til en anden god gang og følger i stedet Henrik på en solopgangsfotosafari til Staberhuk fyr ved den østligste spids på Fehmarn.

Vi kører af sted ved 7-tiden og når ud til fyret i “den blå time” i det særlige skær lige inden solen står op. Vi følger skiltet mod Leuchtfeuer Staberhuk, men da vi når helt ud til enden af vejen, er der en låst port med et adgang forbudt skilt.

Fehmarn_IMG_2666

Ydermere må man ikke parkere på stedet, men et par cykler kan vist ikke genere nogen, hvis man påtænker en tur. Til venstre for porten er der trampet en lille sti og den følger vi ned til stranden.

Der er et fint fyrtårn på det lukkede område inde bag hegnet, men det lader sig vanskeligt fotografere (desværre, fyrtårns-fans). Til gengæld kan vi komme ned på stenstranden og følge solopgangen derfra.
Et fantastisk syn som kun forstyrres af et par både.

Fehmarn_IMG_2662w

Efter vandringen kører vi tilbage til hotellet og spiser en lækker og mættende morgenmad. Herefter pakker vi, pakker bilen og tjekker ud.

Fehmarn_IMG_8170Fehmarn_IMG_8166

Inden vi helt forlader Fehmarn når vi at køre en tur til Wulfen og Wulfener Hals, et særligt populært windsurfing område og – viser det sig – også hjemsted for en golfbane, Golfpark Fehmarn.

Fehmarn_IMG_8159Fehmarn_IMG_2587w

Herfra kører vi videre til Fehmarnsund området for at fotografere broen, Fehmarnsundbrücke. Vi går en tur ved stranden (mystisk kunst bag klitterne, Seeblicker) – havet omkring øen er ikke alene populært blandt wind- og kitesurfere, vi ser mange, som fisker endda med flere fiskestænger hver.

Fra standen går vi rundt om et lille skibsværft, ind under og derefter op på broen, hvor der er cykelsti. En fin bro for bro-foto-interesserede; med et harlekintern gittermønster.

Fehmarn_IMG_8144

Så er turen også ved at være forbi for denne gang. En lille ø, der byder på flere oplevelser end ventet – og tydeligvis en attraktiv destination for både familier, par og singler i alle aldre; for de, der vil vandre og cykle i ro og mag, eller for de, der vil have høj windsurfing og kitesurfing fart!

White_bike_Fehmarn_Marina_Aagaard_blogFehmarn_IMG_2583w

En ferie værd, især fordi der både er fitness, outdoor aktiviteter, og wellness, varierede oplevelser for øjne, ører, næse, mund og følesans.

Man kan nå meget på en lang weekend, men man skal bruge mindst en uge for at komme rundt på hele øen og opleve naturområder og museer.

Læs mere:

Jacobswege Norddeutschland

Wandern.de

NABU Wasservogelreservat in Wallnau (fuglereservat)

Naturaaktiv.com

Fehmarn.de

EinSmuttur

Ostsee-Schleswig-Holstein.de

2 Rad Marquardt, Burg 

Fehmare Die Badewelt am Südstrand

Fehmarn Google map

Marina Aagaard blog var inviteret af Natura (Interreg Deutschland – Danmark)

Fehmarn for fysisk aktive og frygtløse: SUP og Siloclimbing

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard.

Klar. Parat. Opfart. Dagens program er ikke for de med højdeskræk eller vandskræk.
Til gengæld er det lige i øjet for alle, der har lyst til anderledes outdoor aktivitet.

Søndag. Det er morgen. Henrik og jeg kører mod havnen, Burgstaaken, lige i nærheden. Oktober vejret er køligt, men skønt med blå himmel.

Da vi ankommer, går vi lidt rundt – og fotograferer – på havnen, som er ved at vågne.
Det første vi ser er en u-båd og en redningsbåd. Der er tre museer i havnen; U-boot museum, Seenotrettungsmuseum og Ûberseemuseum. De har ikke åbent endnu, så det må blive en anden gang, men et par fotos af u-båden bliver det til.

Fehmarn_IMG_2442wFehmarn_IMGw_2437

Rundt om er der ved at blive gjort klar til dagen; en salgsbod fyldes op med grøntsager og andre lokale produkter, og deltagere til en sejltur med en kutter begynder at indfinde sig.

Fehmarn_IMG_8016

Mit eget ærinde i dag er dog et helt andet end shopping og sejlads …

Silo Climbing – Europas højeste top-reb sikrede klatrefacilitet

Hjemmesiden lokker: Leder du efter en god fritidsaktivitet ved Østersøen? Det får du her hos os. En af siloens 16 klatreruter er 40 meter høj og dermed den højeste top-reb sikrede klatrebane i Europa. Sværhedsgraderne er fra 1-7 så vidt jeg kan se på skiltene over ruterne, der har planetnavne.

Klatregrebene er indrettet således, at en mindste kropshøjde på 1,10 m er tilstrækkelig, og selv begyndere har kun få problemer med at klare de lettere klatreruter. De yngste klatrere er 4 til 5 år gamle, de ældste er over 70 år. Rekordlisten viser dog, at de 20-30 årige klarer sig bedst på tid!

Hjemmesiden fortæller, at klatring er en partnersport, så man skal helst have en makker med og en med en vis kropsvægt (vejer man over 75 kg, skal man have en øvet makker med). Til gengæld er aktiviteten både for øvede og begyndere, hvilket de fleste af de besøgende er.

Der tilbydes introduktion til sikkerhed og klatring. Det er gratis, men tager lidt tid, så man bør afsætte mindst 1 time inklusive de nødvendige 5 minutters klatrepauser.
Man kan leje sele og sko, hvilket jeg som novice uden eget udstyr er nødt til.

Da jeg læste om aktiviteten på nettet virkede det som en fantastisk ide, men: Siloen kan ses på lang afstand og da vi kommer nærmere tårner den sig op og mit mod daler betragteligt.

Fehmarn_IMG_2455

Vi er der ved åbningstid, kort før 9:30: Man skal være der tidligt på dagen, for der er kun åbent fra morgen til tidlig eftermiddag. I højsæsonen er siloen tæt besat af klatrere, men i dag er der til at komme til.

Fehmarn_IMG_2477Fehmarn_IMG_2492

Klatring er en udfordrende sport, hvor man både skal bruge hovedet og rigtig mange muskler, både store og små. Man træner styrke såvel som motorik.
De fleste kan klare de letteste ruter, men så let er det heller ikke …

img_8028.jpgPå Aalborg Sportshøjskole, hvor jeg underviste fast gennem mange år, er klatring populært og jeg havde selv fornøjelsen af at prøve en gang, men 1) det er længe siden, 2) det var et mindre klatretårn, og 3) jeg husker stadig, at fingrene var ømme i dagene efter. Man bruger muskler, man ikke vidste, man havde.

Indehaver og instruktør Roland Hain virker dog yderst afslappet og optimistisk, mens han fortæller om sikring og kort om klatring. Bare gå i gang er opskriften.

Fehmarn_IMG_8034

Efter instruktionen og montering af bælter og liner – Henrik og jeg i hver sin ende – starter jeg med at kravle op ad en 2’er bane, en rimeligt let bane ifølge Roland. Det synes jeg nu ikke, at den er. Den føles udfordrende og jeg sveder allerede tran.

Efter at have ringet med klokken ved toppen, følger nedturen, en lille pause, hvor man tager fat i rebet, læner sig tilbage og hopper ned, mens makkeren slækker på linen.

Så endnu en 2’er tur på den anden mur. Pyha, det er anderledes, knapt så svært synes jeg og tænker at nu er det snart overstået. Det mener Roland ikke. Jeg får en kort pause og rigges så til på ny, klar til en tur på en anden 3’er bane, en anelse sværere. Uha, tænker jeg, men det går fornuftigt.

Hov, nu går Roland og det er kun Henrik, min sikringsmakker, der er tilbage. Jeg hager mig fast i grebene, bruger armene lidt for meget, selvom jeg godt ved at benene skal gøre arbejdet. Jeg okser opad … undervejs lyder Rolands stemme i en højtaler, han observerer på afstand og kommer med enkelte instruktioner og opmuntrende tilråb.

Efter denne tur er det tid til endnu en 3’er bane?! Den er også hård synes jeg, men jeg gennemfører; når til tops og får ringet med klokken, hvorefter jeg tager fat i rebet, læner mig tilbage og hopper ned en meter ad gangen.

IMG_8054

Det var hårdt. Jeg er klar til at sige tak for i dag, men så dukker Roland op. Nu synes, han at det er tid til 5+ banen. Det synes jeg overhovedet ikke, men han lokker mig til at gøre forsøget. Nu overtager han sikringen, så Henrik kan tage et par billeder af klatringen …

For en begynder er den bane meget udfordrende og selvom man har reb på, er det alligevel som om man er helt alene på en klippevæg og at et mistet greb er (i det mindste lidt) farligt.

Roland beroliger; det er overhovedet ikke farligt og “det går fint”. Sådan føler jeg det ikke og kun med tilråb, når jeg helt til tops, mens sveden driver ned ad mig. Jeg er helt lettet, da jeg hopper baglæns ned igen.

Og faktisk også en smule glad og stolt over, at det i det hele taget lod sig gøre for mig. Det troede jeg ikke, da jeg kiggede op ad siloen. Jeg kan kun konstatere, at Roland har gode overtalelsesevner og må også indrømme, at det er en fantastisk måde at bevæge sig på (det er ikke sidste gang).

Frokosttid

Fra silo klatringen kører vi over på den anden side af øen, til Orth havnen. Vi ankommer ved middagstid og går ind på Quinttings, som vi har fået anbefalet.

Cafeens frontmand virker travl og vi må selv finde os til rette. Stedet ser ellers trendy ud og i køkkenet arbejder et par kokke fokuseret. Så vi slår os ned på bænken og vælger månedens burger.

Mod et tillæg får vi en økologisk Galloway bøf – med grønt, græskarkerner og en specialitet, græskar, kokos og balsamico sauce. Bollen, af ciabata brød er som kødet stegt lige tilpas, og burgeren smager samlet set både specielt og himmelsk; måske den bedste, friskeste burger jeg endnu har smagt. En meget tilfredsstillende frokost.

SUP – Stand Up Paddling

Adskillige træner-kollegaer har allerede integreret SUP, stand up paddling, i deres træningssortiment og det er kun på grund af tidnød, at jeg endnu ikke selv har haft min første SUP-tur. Jeg har haft lyst til at komme ud på brættet lige siden jeg så aktiviteten for første gang for flere år siden. Nu er tiden kommet.

Vi er ved kysten – som aldrig er langt væk på Fehmarn – nærmere bestemt i Orth havn hos Windgeister, hvor jeg skal mødes med Achim “Stuzi” Stuzmann.

Windgeister butikken ser meget, meget cool ud og jeg tænker, at det mest er for hardcore windsurfere og kite surfere. Jeg bliver dog mødt med en overbevisende velkomst og forsikringer om, at vandsport er for alle.

Vejret er imidlertid ret blæsende og Stuzi spørger om jeg har mulighed for at komme en anden dag. Det har jeg desværre ikke. I dag er min sidste hele dag på Fehmarn, men jeg er mere end villig til at bakke ud, for jeg synes også selv, at blæsten virker ret hård.

Alligevel mener Stuzi, at det nok skal gå alligevel. Jeg får en våddragt – som det er ualmindeligt svært at komme i, for det er mit første forsøg nogensinde med den slags beklædning – i størrelse small, men den burde måske have været medium, for selv føler jeg mig lige nu som extra large, mens jeg bakser anstrengt med dragten.

Efter pinligt lang tid er jeg i den og vralter nu som en and igennem den lille havn for at at mødes med min SUP coach André. Også han virker utroligt cool og afslappet. Han nævner, at det godt nok blæser en del mere end sædvanligt under SUP, stand up paddling, men at det nok skal gå; vi skal jo være helt tæt ved kysten.

Jeg får et helt lille kursus om brættet, teknik og vejrforhold. Jeg er en anelse anspændt, fordi både Stuzi og Andre har nævnt at det er ret koldt nu i oktober, og tanken om at falde i iskoldt vand lyder ikke fristende. Derfor lytter jeg meget koncentreret for at være sikker på, at jeg får rigtigt fat i teknikken.

André understreger, at vi forsøger ingen cool tricks, såsom at hoppe op på brættet, men starter meget forsigtigt med at stige op på brættet til knælende stilling og derfra bevæge os forsigtigt op til stående. Ja, ja, det lyder godt i teorien.

Til min overraskelse er brættet mere stabilt end antaget og det går meget lettere med at komme op end jeg har troet. Til gengæld tager vindet og strømmen brættet, så jeg zig-zag’er ret desperat rundt i starten med en meget u-cool teknik.

Heldigvis går der ikke ret lang tid, før der er rimeligt ro på brættet, med fødderne i ande-stilling og kropsstammen spændt; nu er det muligt at padle af sted i kølvandet på André.

Endnu en overraskelse i dag. Jeg havde forventet, at jeg straks ville falde af og plaske rundt i vandet. At vi i det hele taget kommer ud på en lille tur allerede her første gang, føles fantastisk, selvom tempoet er adstadigt.

Jeg har tid til at kigge ned i vandet som er krystalklart og ud over havet som glitrer i eftermiddagssolens stråler. Det er ikke helt nemt, men det går og vi får SUP’et en længere tur, før vi vender rundt og padler tilbage.

Vel på land igen lyser André op og vi high five’r. Han indrømmer nu, at han ikke havde forventet, at det kunne lade sig gøre, fordi vinden faktisk er for stærk i dag. Normalt foregår SUP i næsten vindstille vejr og omkring og blæser det op over 3 på Beaufort skala’en er der ingen SUP træning.

Jeg er lettet over, at jeg ikke fik en dukkert og klapper ham glad i hånden. SUP, stand up paddling er rigtig sjovt og lettere end antaget. Det glæder jeg mig til at prøve snart igen … det sværeste er faktisk at få den neoprendragt på …

Nu er det allerede ved at være sen eftermiddag, så vi – Henrik som har fotograferet og undertegnede – kører retur mod hotellet. Her bliver saunaen tændt med det samme og den er hurtigt klar. Det er jeg også; den intense varme afbrudt af kolde brusebade (fire runder i alt) fremmer restitutionen og hjælper forhåbentlig til, at jeg ikke bliver helt så øm i morgen som både klatring og SUP instruktøren har advaret om.

Ved 20-tiden kører vi ind til byen. Vi har egentlig regnet med at spise på Netti’s som vi har fået anbefalet, men alt er optaget (en søndag uden for sæsonen?), så vi må gå lidt ned ad gaden og havner på et hotel, hvor restauranten ser indbydende ud.

Vi bestiller og får en enkel aftensmad bestående af henholdsvis mixed grill (Henrik) og tre fiskefilet’er. Begge dele med brasekartofler – dagens tilbehør – og en lillebitte smule grønt. Ernæringsmæssigt ikke helt velafbalanceret, men mættende.

Ved ni-tiden kører vi tilbage til hotellet og går tidligt i seng …

Læs mere:

Siloclimbing

Windgeister

Naturaaktiv.com

EinSmuttur

Fehmarn.de

Ostsee-Schleswig-Holstein.de

2 Rad Marquardt, Burg 

Fehmarn Google map

Marina Aagaard blog var inviteret af Natura (Interreg Deutschland – Danmark)

Fehmarn Hafentour cykling og Hof spisning

Af Marina Aagaard, MFT

Dagen står i cyklingens tegn. I regn (eller slud) må outdoor motionister ud …

Lørdag. Det er morgen. Klokken er 7:00 og vi sidder ved vinduet i Strandhotel Bene restauranten.

Inden for er der varmt og hyggeligt og en skøn morgenmadsbuffet. Efter min mening er 1) morgenmad essentielt – jeg kan næsten ikke vente med at stå op og nyde dagens første måltid – og 2) tyske morgenmadsbuffeter er særligt lækre og sunde og 3) denne er i topklasse, mine tænder løber i vand:

Varme retter, flere slags æg, grøntsager, mange slags kødpålæg, et større udvalg af oste, rugbrød, franskbrød, croissanter, boller, naturel og frugt yoghurt, frisk frugtsalat med ni slags frugt, seks müsli og drys varianter plus nødder, kerner, tørrede frugter med mere, smoothies, eksotiske frugtjuicer, og endda “bobler” – både i weekend og til hverdag – for de, der har lyst til det. Og kaffe, mange slags teer og vand.

Uden for er der til gengæld køligt, blæsende og regnvejr … heldigvis har vi store, varme, vind- og vandtætte Helly Hansen sejlerfrakker med!

Cykling – 38 km Hafentour

Efter den optimale morgenmad er det tid til dagens cykeltur. Afgang fra hotellet og hen til Hafentour rutens startsted, området omkring Hafen Burgstaaken, hvor der både er U-Boot Museum, Seenotrettungsmuseum og Überseemuseum.

Herfra kører vi nord-øst-på gennem flere småbyer.

Hafentour cykelruten kommer omkring Burgstaaken, Burgtiefe Yachthafen og op langs Steilküste fra Katharinenhof til Puttgarden færgehavn (kendt af mange danskere, som har sejlet Rødby-Puttgarten og retur).

Kort til cykelturen har jeg fundet på siderne Outdoor Active og Komoot (her over), der har kort og egen app.

   

Vi cykler igennem Sahrendorf, Vitzdorf (foto), Sahlendorf og Klausdorf og derfra ud til kysten, hvor vi cykler langs dæmningen.

Vi kommer til Marienleuchte, hvor vi har set, at der skulle være et fyrtårn. Det ser vi inde bag en lukket port, et gammelt forfaldent, nedlagt fyrtårn og bag det et ikke særlig kønt moderne et af slagsen med paraboler og antenner. Ikke noget særligt at se …
Undtagen hvis man som nogen (mig) synes, at forfaldent, skummelt og ‘historisk’ er interessant.

Vi cykler videre til Puttgarten, kører forbi færgehavnen, forbi det triste gråhvide, lukkede hotel Dania, og ind i den lille by. Der er adskillige små pensionater, men vi ser ingen cafeer eller lignende.

Vi beslutter os for at tage en afstikker fra havneruten og cykle ud til den lille cafe Beltbude ved Grüner Brink. Da vi kommer dertil (foto: Jeg cykler i sandet foran Beltbude, Puttgarden færgehavn i baggrunden), er den dog lukket; lørdag uden for sæsonen er åbenbart ikke et ideelt tidspunkt her.

Så vi cykler tilbage til ruten og begiver os sydpå igen ad små markveje igennem efterårslandskabet.

   

Nu cykler vi – som under resten af turen i silende regn – mod Presen og Klausdorf. Her ser vi en stor cafe og gårdbutik, Hofcafé Klausdorf (fotos her over viser exteriør og interiør, sten- og metalkunst og broderi). Vi gør holdt og går inden for.

Her er lunt og dejligt, så vi bestiller kaffe og kage – æble-calvados-lagkage og rosinbolle og chokolade muffin. Det varmer og smager af hygge.

Der er også en stor ‘gårdbutik’ med alt godt til ganen, fast såvel som flydende. Desværre er vi på cykler uden cykelkurv, så vi må denne gang gå uden lokale smagsprøver.

Vi holder pause en halv time; sko, sokker og bukser er endnu ikke tørre, men vi må ud i regnen igen, så vi kan komme videre sydpå.

Vi cykler igennem et fladt marklandskab uden særlige seværdigheder – ud over de små byer med idylliske huse og haver med kitsch pynt og havenisser – men dejligt cykellandskab med lange lige strækninger på små markveje, hvor der næsten ikke kommer biler.

Overskyet og regnfuldt. Trist? Træls? Nej, rart med afvekslende vejr og ferie uden for sæsonen, hvor man har noget – men ikke det hele – for sig selv. Vi er nemlig ikke helt alene. Tilsyneladende har flere andre danskere fundet vej hertil nu i oktober (kan vi se på nummerpladerne på bilerne).

Vi kommer til Burg, som vi kører igennem, hvorefter vi fortsætter sydpå videre til den sidste del af etapen; Burgstaaken og Wulfen. Derfra retur til hotellet.

Overkroppen er tør, men de glemte regnbukser betyder, at underkroppen – inklusive sokker og sko – er drivvåd. Mangel på rettidig omhu betaler sig ikke!

Vild med varme

Nu skal hotelværelsets sauna i brug. Heldigvis lykkes det mig at afkode den ikke helt simple betjeningsmanual og få gang i saunaen. Den virker heldigvis upåklageligt og jeg er klar til mit vanlige ritual:

Brusebad, sauna 10-15 minutter efterfulgt af koldt bad 2-3 minutter, her brusebad (men ellers i et koldt kar). Det gentager jeg 3-5 gange. En fantastisk wellness rutine, som fremmer restitution og kan modvirke eksempelvis almindelig forkølelse.

Egentlig ville jeg have været henne ad gaden i svømmehallen FehMare som roses af de lokale, ikke mindst fordi man fra svømmehallens liggestole har udsigt til Østersøen, himmel og hav. Men hotelværelsets private sauna (her over) i bekvem nærhed fristede mest i dag. Varmende og dejligt på en ellers kølig dag.

Uden mad og drikke …

… duer helten ikke. Efter en afslappende eftermiddag tager vi tidlig aften af sted til den lille by Neujellingsdorf for at spise aftensmad på det anbefalede spisested Landhausrestaurant Margaretenhof.

En lillebitte landsby med en romantisk udseende restaurant, udefra og indefra set:
Med friske roser og lys på bordene. Der er en ellers spændende fem-retters menu, men vi er ikke klar til den lokale delikatesse ål som hovedret og vælger derfor a la carte.

IMG_2375

En dejlig overraskelse: Ind kommer en appetizer, tre slags svampet, smagfyldt brød med tre slags smørepålæg; pate, rødpeber-ost og kvark med urter.

Forret græskarsuppe, kürbis suppe. En sødlig, eksotisk suppe, der hældes op i tallerken ved bordet, hen over to små kalveroulader. Simultant af en tjener på hver side af bordet.
Til denne lækkerbisken en elegant, tør tysk hvidvin, Grauburgunder (pinot gris).

Hovedret henholdsvis amerikansk rumpsteak 300 med honning-nødde-skorpe, shitake svampe, paksoi og ingefær-saft med selleri-trøffel creme (mos) (Henrik) og laks, Label Rouge, stegt med sesam-kalvefond-glasur og dertil grøntsager, trompetenpilz (svampe) og sød kartoffel ragout. Ligesom forretten virkeligt velsmagende. Hertil tysk dybrød, frugtagtig rødvin, Scneider Ursprung (2014).

Til dessert fik vi begge Margaretenhof-Quitten Crème brûlée med nougat is. Lækkert, selvom creme brûlée’en var let grynet og der var rigelig meget sukker på toppen. Ingen dessertvin, men Magnus kildevand.

Alt i alt et skønt måltid for øjne, næse og mund – der vil man gerne spise igen.
Den gode nyhed er, at mad (og restaurant) priserne i Tyskland er rimelige, noget billigere end skandinaviske priser, så man får flere gode (smags)oplevelser for pengene.

 

5-10 minutters kørsel i bil, så er vi tilbage på hotellet og kan slukke lyset ved 22:30-tiden efter en dag med lige dele aktivitet og afslapning … ahhhhh.

Læs mere:

Outdoor Active

Fehmahrn Hafentour map

Komoot

Naturaaktiv.com

Hofcafe Klausdorf und Hofladen

Margaretenhof

EinSmuttur

Fehmarn.de

Ostsee-Schleswig-Holstein.de

2 Rad Marquardt, Burg 

Fehmare Die Badewelt am Südstrand

Fehmarn Google map

Marina Aagaard blog var inviteret af Natura (Interreg Deutschland – Danmark)

Hvad er bedre end ferie? Kombineret aktiv ferie og naturferie!

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard

Aktivferie på Fehmarn? Det kan jeg ikke sige nej til. Fysisk aktivitet in natura.
Som i Natura, et EU finansieret initiativ, der promoverer aktiv fritid ved Østersøen.

Fredag. Det er gråt uden for. Ikke overraskende. Vejret har været usædvanligt usportsligt i år, med mere regnvejr end i de seneste 16 år. Og det har ikke bare været dårligt her til lands. Også hos naboerne syd for grænsen har det været en våd fornøjelse. Heldigvis er der ikke noget der hedder dårligt vejr (sådan da), så her til morgen ved 8-tiden kører vi sydpå. Nærmere bestemt til Fehmarn, som vi endnu aldrig har besøgt.

Fehmarn (på dansk Femern)
En nordtysk ø og – siden 2003 – en by på øen, der ligger i Østersøen ud for den østlige kyst af Schleswig-Holstein og kun cirka 18 km syd for den danske ø Lolland. Fehmarn har siden 1963 været forbundet med det tyske fastland med en vej- og jernbanebro, der krydser Fehmarn bæltet. Broen er 963,40 m lang (3160,76 ft.) og 69 m høj. De danske og tyske myndigheder har aftalt (29.6.2007) at bygge en endnu større bro fra Fehmarn til Lolland.

Øen er 185 km² og kystlinjen, der er hvilested for trækfugle, dækker 78 km. Øens højeste bakker er Hinrichsberg, 27,2 m og Wulfener Berg, 26,5 m. Det tættest befolkede område på Fehmarn er Burg, der har 6.000 indbyggere. I alt bor der cirka 12.467 (1.1.2016) på øen. Fehmarn er kendt for sin naturområder, især ved kysten, hvor der flere steder er særdeles gode windsurfing, kitesurfing og SUP muligheder.

Fehmarn_Burg_414X7359w

På tur – i bil, til fods og på cykel

Dagens program står på en fire timers køretur i bil med start lidt nord for Aarhus og ankomst ved frokosttid på Fehmarns sydkyst.

Vi ankommer til Hotel Bene på sydkysten, nærmere bestemt Am Südstrand; vores base i de næste fire dage. Faktisk er det et strandhotel, et middelstort, moderne et af slagsen, med udgang direkte til stranden – over strandpromenaden.
Da vi kommer ind på værelset venter der en super surprise: Sauna i badeværelset. Yes!
(Jeg er vild med wellness, et optimalt supplement til fitness; først action, så restitution).

Den gode nyhed er, at Fehmarn har masse af både små og store feriesteder, hoteller, pensioner, ferielejligheder, campingpladser og ferie husbåde. 
Den dårlige nyhed er, at mange overnatningssteder er fuldt bookede langt frem i tiden, så man skal være hurtigt ude, når man vil feriere på en særlig lokalitet på Fehmarn.

Hurtig udpakning og så ud og sondere terrænet. 2 Rad MARQUARDT har venligt stillet cykler til rådighed, så vi kan komme omkring på den gode måde.

Fehmarn_IMGw_2309

Først går vi en tur langs den fantastiske strand hen til enden af strandpromenaden, hvor der ligger en trendy cafe, Café Sorgenfrei, med coffee, cakes, cookies og cocktails. Solen skinner og det er tørvejr, så der er fyldt med gæster på udeterrassen og klitterne udenom.

Frokosten indtager vi kort tid efter længere henne på strandpromenaden i en lille cafe, Kussmann; helt basic; en burger og en lakseburger … uden pynt, store dikkedarer eller gastronomiske krumspring.

Næsten lige uden for hotellet: Jeg fotograferer fotografen … med udsigt til de kæmpestore grå-hvide sandstrande, mørkeblåt hav og lyseblå himmel.

Herefter kører vi – ja vi burde være cyklet, men sad lidt for længe over frokost – til: Beltbude, en cafe og mødested ved Grüner Brink, et stort grønt område ved nordkysten i nærheden af Puttgarten. Her mødes vi med vores instruktør Gerda Stau, fra den lokale forening, klar til stavgang, også kaldet Nordic Walking.

Fehmarn_IMGw_2298Stavgangsholdet skiftes til at mødes forskellige steder på øen for at gå varierede ture. Det er et fast hold som har gået sammen i 10 år, men turister, gæster på øen, er velkomne til at deltage. Deltagerne går en kortere eller længere rute, eksempelvis 4-6 eller 8-10 km.

Det bliver til en rask 6 km vandretur i området. Dagen startede gråt, men efter at vi kom til Fehmarn har vejret budt på blå himmel og høj sol – og en frisk brise.

Den ret konstante vind er årsagen til at havet omkring Fehmarn er fyldt med windsurfere og kitesurfere; der er 10 populære hotspots rundt om kysten, havudsigten er tæt besat med farvestrålende kites – og i øvrigt også drager i hænderne på både børn og voksne.

Grüner Brink, er et særligt naturområde, så motoriserede køretøjer og endda også cykler er forbudt. Overalt er der fugle … og ornitologer med overdimensionerede zoomlinser.

Efter cirka en times gang er vi tilbage ved p-pladsen og efter en kort strækseance siger vi farvel til vores medvandrere og kører sydpå igen. En lille 10 minutters køretur.

Så op på cyklerne. Vi vil lige have en tur langs sydkysten for at besigtige nærområdet, den meget lange strandpromenade. Det er en skøn cykeltur i aftensolen.

Fehmarn_IMG_2308wFehmarn_IMGw_2303

Fest på Fehmarn

Er Fehmarn “kun” natur? Nej, åbenbart også kultur. Netop i dag spiller Georg Schroeter & Marc Breitfelder, to dygtige bluesmusikere, koncert i Café Liebevoll Burg. Der må vi hen. Vi kører den lille tur ind til centrum, stiller bilen og går tur i nærheden af spillestedet for at finde et spisested.

Spisesteder er der forbløffende mange af byens størrelse taget i betragtning. De små restauranter, især burger, salat og pizza-pasta restauranter ligger side om side. Vi vælger en i den sidste kategori, Borgo Antico, et sted som ser meget populært ud, stopfyldt med gæster i alle aldre.

Et enkelt, men mættende måltid: Bruschetta (frisk tomat og olivenolie er altid godt …) og som hovedret henholdsvis grøntsagspasta, penne, og skinkepasta, tagliatelle, med trøffel. Dertil kildevand og husets rødvin.

Herefter går vi til Liebevoll, KULTurlabor, café skråstreg kulturhus med forstue, mellemgang og lille stue med podie med gammeldags opretstående klaver, mikrofonstativer, forstærkere, mixerpulte og monitorer.

Der er lige til at komme til, da vi ankommer i god tid, så vi får også et par gode pladser. Få minutter før koncerten strømmer det til med mennesker, så cafeen er fyldt til bristepunktet med siddende og stående gæster. Der er en afslappet stemning og øl, vin og kaffe serveres i charmerende forskellige glas. Blues OOTD: Gamle, brune pythonskind cowboystøvler, italienske stretch jeans, cowboyskjorte fra Colombia og Ralph Lauren lysebrun ruskindsjakke.

  Fehmarn_IMG_2315

Koncerten er en oplevelse. Live musik er noget særligt og de to spiller med energi og højt humør. Publikum er begejstrede, så der er masser af klapsalver, pift og til sidst også kor; boogie, shake, rattle and roll …

Efter to timer er koncerten forbi. Klokken er 23.00. Maven og hovedet er mæt, så vi går forbi loungebar Loop og kører direkte til hotellet og går ‘på hovedet i seng’.
Over 19.000 skridt og lidt til i dag; ikke dårligt.

Læs mere:

Naturaaktiv.com

EinSmuttur

Fehmarn.de

Wikipedia: Fehmarn

Ostsee-Schleswig-Holstein.de

2 Rad Marquardt, Burg 

Cafe Liebevoll

Fehmarn Google map

Luftfoto Staberhuk: Ost-Schleswig-Holstein.de

Marina Aagaard blog var inviteret af Natura (Interreg Deutschland – Danmark)

På oplevelsesrejse: Fysik og teknik, menneske og maskiner i Bremen

Af Marina Aagaard, MFT

Fra fortiden mellem middelalderbygninger i midtbyen til fremtiden i forstaden.
Dagens Bremen ‘oplevelsesrejse’ gælder nutidens og fremtidens teknologier:
Udviklende udforskning i Universum og møde med mekanik hos Mercedes.

Klokken 9:12 står vi på Sporvogn 6 mod Universität. En 15 minutters køretur – med tilbagelænet forstads-sightseeing – ud til universitetsområdet.

Universum

Nær Bremen Universität finder man Universum, et privat drevet videnskabscenter, der åbnede i september 2000. Der er 4000 kvm. udstillingslokale dedikeret til Mennesket, Teknik og Natur; temaer, der hvert år tiltrækker cirka 400-500.000 besøgende.

Universum_Bremen_Marina_Aagaard_blog

Bygning som blikfang! Det markante muslingeskal-lignende Universum center er dækket af 40.000 rustfri stål plader og er tegnet af Bremen arkitekten Thomas Klumpp. Interiør og koncept er udviklet af Kunstraum GfK mbH, Hamburg og Archimedia, Stuttgart.

I 2007 åbnede Universum endnu en bygning – med indgangsparti, restaurant og årligt skiftende specialudstillinger – en kvadratisk rust-farvet “kasse”, SchauBox, udviklet af Haslob Kruse og Partner og Schwanzlutscher & Co. De to bygninger er forbundet med en overdækket gangbro (foto fra tårn; den blå bygning i baggrunden er et hotel).

Universum_Bremen_Marina_Aagaard_blog

I 2007 blev der desuden åbnet et 5.000 kvm. stort udendørsområde, EntdeckerPark, udviklet af Planungsguppe Grün, med interaktive udstillinger og et 27 m højt tårn, Turm der Lüfte, med aktiviteter placeret på plateauer op gennem tårnet.

I SchauBox “kassen” har Universum en udstilling, der skifter en gang om året. I øjeblikket er temaerne Yndlingsrum, blandt andre køkken og værksted, og Inklusion.

I den faste Universum-udstilling forsvinder tiden for os, mens vi afprøver adskillige aktiviteter. Der er over 300 interaktive udfordringe; vi når ikke dem alle, men mange og det er vildt sjovt og oplysende; fysik og biologi på nye (og kendte) måder.

I Menneske-afdelingen: Interessant for alle krops-interesserede; kræs for alle sanser.

   Universum_Bremen_Marina_Aagaard_blog

Montrer med diverse hjælpemidler, indlæg og reservedele til homo sapiens sapiens.

   

Nervepirrende sanse-aktivitet: Et helt mørkt rum, man skal famle sig igennem og gætte hvad man mærker på væggene. Der er en let og en svær væg, så man kan tage to runder, hvis man har tid. Uden for sidder en guide klar til at høre om, hvad man har mærket.

I Teknik-afdelingen: Et komponist-bord: Man lægger brikker af forskellig længde og bredde ud på pladen, hvor de bryder en kontinuerligt kørende sensor-stråle; det giver forskellige toner, fx lange stykker, lange toner. Man laver et digitalt musikstykke.
Man kan “flytte rundt på sine brikker” i meget lang tid.

I Natur-afdelingen: Her er sand og vand, bølger, bobler og erosion. Land, vand og luft og et ‘rystende’ kammer, hvor man kan opleve et San Francisco jordskælv.

I opdagelseshaven når jeg heldigvis lige at gå de cirka 135 trin op og nyde udsigten, før vi skal retur til centrum. Igen tager vi sporvognen nær Universum og direkte til centrum.

Frokost i Schoor Viertel

Efter endnu en sporvognstur er vi tilbage i midtbyen, hvor vi går tur i Schnoor kvarteret. Denne gang når vi at nyde en frokost i en af de små cafeer: Teestübchen, som serverer morgenmad fra klokken 10.00 til 17.00 …

Vi får henholdsvis frisk pasta med kalv og rødbede gnocchi; sidstnævnte ret har ikke megen smag af rødbede, det er vist mest for farvens skyld. Ser man bort fra det, så smager de små, røde kugler fyldt med ost og omgivet med ruccola, parmesan, olie og valnøddestykker himmelsk.

Efter maden beslutter vi os i et svagt øjeblik for belgisk vaffel med is og flødeskum. Det varer dog 20 minutter, før desserten “en rigtig vaffel til kniv og gaffel” kommer på bordet, så den bliver spist i lidt for høj fart med lidt for lidt nydelse … for vi skal nå en bus …

Mercedes

Fredag eftermiddag 14:30 – cirka, fordi bussen er forsinket på grund af trafikprop – bliver vi afhentet af en stor, sort turbus, der kører os ud til en fabrik på Mercedes Strasse:

Mercedes-Benz Werk Bremen: Verdens største producent af superbilen Mercedes. Jeg bruger også selv tysk automobil technik, dog et andet mærke, men er som de fleste andre imponeret over Mercer design, teknik, kvalitet og produktion.

B_IMG_6424

Umiddelbart efter ankomsten til Modtagelsen/Kundecenteret ser vi – to grupper på 20-30 personer med henholdsvis en engelsk- og en tysk-talende guide – en kort film om Mercedes. Herefter bliver vi kørt til en produktionshal. Den er meget, meget stor. 

Der er over 12.500 ansatte og selvom Stuttgart fabrikken arealmæssigt er større, er der ingen fabrik, der producerer flere Mercedes’er end Bremen fabrikken; 10 modeller og over 300.000 om året, aktuelt 430.000 per år, omkring 1300-1500 om dagen.

I hallen: Et fantastisk syn: AMG, SL, SLK, C-Class, E-Class Coupé og GLK modeller i alle farver – hvid, sort og en metalgrå er de mest populære – og specielle udgaver kører igennem hallen med en fart af 1,79 meter i minuttet, mens alle dele monteres.
850 lastbiler kommer hver dag til hallerne med bildele fra hele Tyskland.

Desværre må man ikke tage billeder i montagehallen, naturligt nok, så der er ingen spændende billeder derfra. Til gengæld er her et foto af en Mercedes koncept bil, som man kan se i kundecenteret, hvor turen starter og slutter.
Er der aktuelt ikke råd til en AMG, kan man købe fælge eller souvenirs i alle størrelser.

Mercedes_bil_concept_car_Marina_Aagaard_blogMercedes_bil_detalje_Marina_Aagaard_blog Mercedes_bil_detalje_Marina_Aagaard_blog

Efter rundvisningen er der sandwiches, kage, kaffe, te, sodavand og vand i kundecenteret og herefter går bussen tilbage til midtbyen.

Vi går lidt rundt i byen – jeg håber på at nå en tur op i domkirketårnet, men desværre: Døren blev i dag lukket kl. 17.20, får jeg at vide, da jeg står der 17:22 …

I stedet tager vi tilbage til hotellet, får en let snack og trækker os tidligt tilbage, nærmest overmætte af dagens exceptionelt mange indtryk.


Om morgenen er det tid til afsked med Bremen og hotellet. Egentlig ville vi helst blive og deltage i en tour i Airbus fabrikken, men det er der ikke tid til eller mulighed for denne gang. Så det ser ud til at vi må tilbage til Bremen …

Efter morgenmaden pakker vi bilen og kører af sted. Det er jo formiddag-middag i højsæsonen, så vi kan sige os selv, at det bliver ingen let tur. Alligevel er det frustrerende at sidde i kø, stau, langt længere end ventet. Vores fire timers smuttur bliver denne gang til 6 timers køretur, inden vi er hjemme. (Vælger man at køre på en anden dag og et andet tidspunkt bliver turen meget lettere og hurtigere).

Denne dag tager turen ydermere 1 ekstra time, fordi vi skal omkring Flensburg og aflevere vores VW lejebil og hente vores egen skrantende Range Rover.
Heldigvis har dens teknik / elektronik fået det markant bedre end på udturen, da vi måtte stille den fra os, og vi kommer hele vejen hjem uden videre problemer.

Nu kan vi konkludere: En fantastisk tur til Bremen, hvor vi oplevede endnu mere end forventet. En oplagt og anbefalet destination, også til en smuttur.


Læs mere:

Bremen Erleben

EinSmuttur

Wikipedia: Bremen

Older posts