Kalimanjaro: Monte Kali bjerget af salt i Tyskland

Kalimanjaro. Jeg glipper med øjnene. En stavefejl? Nej. Hessen humor.

På en tur rundt i Tyskland overnatter husbond Henrik og jeg i Fulda og ved morgenbordet sidder jeg og studerer kortet over området. Pludselig falder mit blik på en prik, Monte Kali. Monte? Bjerg? Høje punkter i landskabet har altid interesse. Jeg googler navnet og en række artikler dukker op. Jeg følger linket ind på en af dem og ser tekst og fotos af den store saltslagge dynge ved Heringen i Hessen. Kalimanjaro kalder de lokale det – det kalder jeg god humor – og området kalder de “De Hvide Bjerges Land”, fordi der er et mindre saltbjerg i Philippsthal nær ved.

Kalimanjaro

Kalimanjaro, Monte Kali, fotograferet en kølig januar morgen 2024.

Efter at have læst om slaggebjerget, blev turens rute straks ændret med en lille omvej lige der forbi. Synet var ikke hvidt, men imponerende alligevel.

Kalimanjaro er intet mindre end verdens største kunstige bjerg dannet af salt og konturerne minder endda om Kilimanjaro, der dog er noget højere med sine 5895 meter end det ellers ret høje saltbjerg, slaggedynge, der tårner sig op bag byen Heringen i Hessen, Tyskland. Bjerget er et af flere steder, hvor kemikalievirksomheden K+S dumper natriumklorid, et biprodukt fra deres udvinding og forarbejdning af kaliumklorid. Saltbjerget består primært af stensalt, ler, anhydrit og andre mineraler.

Bjerget ligger nær Neudorf og Heringen (Werra) i Hersfeld-Rotenburg-distriktet nær grænsen mellem Hessen og Thüringen i Werra-kalidistriktet, et minedistrikt i det østlige Hessen og det vestlige Thüringen. Bjerget kan ses langvejs fra, under gode betingelser næsten hvidt, men om vinteren snarere brunligt og bjergagtigt.

Monte Kali

Saltbjerget når ifølge officielle kort op til 505 m (måske 520 m) over havets overflade. Fra ‘bjergets fod’ til topplateauet er højdejdeforskellen omkring 200 m, og fra toppen er der en panoramaudsigt på op til 100 km i klart vejr med kig til bjergene Inselsberg, Thüringer Wald, Wasserkuppe, Rhön, Hoher Meissner, Ahlheimer, Rimberg og Hessisches Kegelspiel (luftfoto: Wolkenkratzer – bemærk det mindre hvide bjerg i baggrunden).

Bjerget blev grundlagt, da salt-dumpingen blev påbegyndt i 1973. Per juli 2017 dækkede bjerget et område på cirka 99 hektar og bestod af omkring 209 millioner tons salt. Saltbjerget vokser med yderligere 900 tons pr. time produktionen er i gang, cirka 7,2 mio. ton om året! Das Kaliwerk Neuhof-Ellers syd for Fulda må fortsætte lagringen frem til 2030.

Kaliaflejringer er en bestanddel af salt og er derfor altid ledsaget af natriumklorid (NaCl, bordsalt), hvor kaliumindholdet er fra 20 til 35 %. Når råsaltet forarbejdes i kaliumklorid-fabrikken, produceres der flere tons stensalt med et saltindhold på omkring 96 %.
Et 1,5 km langt transportbånd transporterer stensaltet til dumpingstedet; saltbjerget.

Udnyttelsen af stensaltet som vejsalt (Monte Kali – vejchefernes drømmesyn, JP 2010) eller til mad er enten uøkonomisk eller forurener; salt kan udvindes fra andre aflejringer med højere renhed. Andre bortskaffelsesmetoder, såsom opløsning i overfladevand eller indsprøjtning i jorden, er enten uøkonomiske eller allerede udtømt indenfor miljølovgivningens grænser (jf. Werra-Kalirevier; Environmental Consequences).

Kun efter aftale

Monte Kali er blevet en turistattraktion, som tidligere årligt har tiltrukket omkring 5.000 besøgende på guidede vandreture. Men der er sat begrænsning på: Saltbjerget kan kun bestiges en del af året, fra maj til oktober, kun efter aftale og kun på hold. Overvej ingen solotur, fordi ture uden guide er forbudt: Området er et fabriksområde, farligt område, afspærret, og overvåges – også i weekenden.

Hvad skal jeg tænke på?