Af Marina Aagaard, MFT

ER DU TIL TYSK? Industriens Fond står bag en aktuel kampagne for mere tysk i de sociale medier og et øget antal tyskstuderende på danske uddannelser, et antal der er faldet; måske naturligt nok sprogmæssigt set: “Like” versus “Gefällt mir” … 

Selvom jeg også finder det engelske sprog lidt mere likeable, er faktum, at der er mindst 10 gode grunde til at hele familien bør være helt vild med ‘tysk’.

10 Gode Grunde til at være Vild med Tyskland

1. Tyskland
Et stort land. Et spændende land. Vildt varieret natur, strande, enge, marker, bakker, dale, floder, kanaler og bjerge … til vandreture, klatring og skiløb. Et fantastisk ferieland uanset om man er til aktiv ferie, afslapningsferie eller storbyferie og shopping. Eller er arkitektur-, kultur- eller historieinteresseret. Tyskland vrimler med ny og gammel arkitektur, 12.000 borge og slotte for eksempel det formidable Neuschwanstein, der er et besøg værd.

neuschwanstein480

2. Tyske storbyer
Hamburg, München og Berlin – magiske metropoler med alt det bedste inden for kultur, fra finkultur, museer, koncerter, over superarkitektur fra mange tidsaldre, til street art og natteliv. Det er livlige tyske byer, man aldrig bliver træt af at besøge.

Hamburg_w_414X0355

3. Tyske middelalderbyer
Eventyrlig og romantisk er fortærskede ord, men de passer perfekt på de hundredvis af charmerende små og store byer med historiske bykerner. Alle tiders steder til en romantikferie med fantastiske fotomuligheder, hygge, gåture og rigelige middage.
Man kan bo helt utroligt billigt på de mange små kroer og hoteller, fra < 80 EUR for to.
Bad Tölz, Bayreuth, Würzburg og Fulda og mange, mange flere er anbefalede.

IMG_2016

4. Tyske biler
Audi (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, A, R, RS). Vorsprung durch Technik. Behøver jeg at sige mere.
Jeg kan selvfølgelig også for en god ordens skyld nævne:
Mercedes, Porsche, BMW og VW.

Tjek følgende tyske bilmuseer, de er topklasse (Autostadt kræver mindst en hel dag):
Audi, Ingolstadt. Porsche og Mercedes, Stuttgart. BMW (Welt), München. Og i særklasse:
VW Autostadt, Wolfsburg, hvor alle ovennævnte bilmærker er repræsenterede og flere til.

IMG_1842

5. Autobahn
Jeg (citerer Topgear): Verdens dejligste sted for køreglade bilister. Fri hastighed.
Der er dog også skrap hastighedsbegrænsning mange steder. Kør meget opmærksomt.
Dejlig, rummelig motorvej, der fører til metropolerne og videre ud i Europa ved behov.

 

6. Tysk orden og organisation. Ordnung muss sein.
Som konkurrencedommer ved mange mesterskaber har jeg oplevet kaos rundt om i verden. I Tyskland er der altid styr over tingene; ordnede forhold og alt til tiden efter planen.

chaos german style 432264_10150594436904354_633984353_8734709_1514275943_n

7. Tysk mad og vin
Her tænker jeg ikke på Bratwurst, Wiener Schnitzel eller tysk øl, men at tyskerne har været i forfronten med økologiske fødevarer. Mange fødevareafdelinger i Tyskland er rene slaraffenlande og god tysk mad er virkeligt god; hos venner og på restauranter.
Tyskland byder også på fine vine, fx en personlig favorit, hvidvin fra Markus Molitor.
Tysk hotel morgenmad / morgenbuffeter er i særklasse omfattende og velsmagende.

20151219-IMG_1385

8. Tysk mode
Elegant stil og god kvalitet: BOSS, Escada, Falke, Adidas og Lloyd gefällt mir.
Mere tysk mode: Puma, JOOP, MCM, Bruno Banani, Jil Sander, Strenesse, Triumph, Jack Wolfskin, Dr. Martens, Marc O’Polo, Tom Tailor, s.Oliver, Gerry Weber, Esprit m.fl.
Tyske designere: Karl Lagerfeld, Hugo Boss, Wolfgang Joop, Jette Joop, Jil Sander, Michael Michalsky, Etienne Aigner, Anja Gockel Willy Bogner m.fl.
Tyske modeller: Claudia Schiffer, Heidi Klum, Diane Kruger, Kirsten Dunst m.fl.

hbeu50290088_964_10

9. Tysk fitness og wellness
Tyskerne var first-movers hvad angår wellness. Tyskland svømmer i ‘Bad’-byer, kurbyer med imponerende badeanlæg og kurhoteller; i moderne tale: Wellness resorts.
I den nyere ende af skalaen findes der kæmpe badelande for hele familien; Hansedom i Stralsund og Tropical Islands nær Berlin.

Fitness i Tyskland er ofte af høj kvalitet, superdygtige instruktører, certificerede programmer og spændende faciliteter med alt inden for udstyr. Ud over mange uafhængige centre, fx Meridian Spa i Hamburg, er der flere kæder fx High5, McFit oFitnessFirst (tysk afdeling af US kæde).

High5Fitness

10. Tysk musik
Tysk musik er topklasse: Ikonerne inden for electronica, Kraftwerk, og rock, Rammstein, for bare at nævne nogle få ud af adskillige banebrydende bands og musikere i mange genrer (ud over pop, fx Robin Schulz) og dj’s med inciterende trance og dance.

For slet ikke at tale om klassisk musik:
Beethoven, Bach, Brahms, Mozart, Schumann, Strauss, Händel, Mendelssohn-Bartholdy, Wagner med flere – deres populære værker er kendt af de fleste, ikke bare P1 lyttere.

Gute Fahrt!

Auf Wiedersehen!

1 kommentar »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s