Ugen der gik 38 2023: Forberedelser, fest og foredrag

Blog post 3000: Hverdag, weekend, rejse og motivation

Blog post 3000 eller bare blog 3000. Lidt over 12 år med en blog, weblog, dagbog eller journal, på internettet.

Blog post 3000

Hvad?

I dag mandag plejer jeg at skrive om og for motivation.

Men blogtælleren siger 3000!

Så hermed i dag en markering af mange-blogindlæg-jubilæet.

Blog post 3000 Marina Aagaard blogBlogging startede i slutningen af 1990’erne og ifølge diverse SoMe medier er der i dag (2023) mere end 600 millioner blogs ud af 1,9 milliarder hjemmesider verden over. Blog-forfatterne står for over 6 millioner blogindlæg hver dag – ifølge worldometers tælleren – svarende til over 2,5 milliarder blogindlæg, blog posts, årligt.

Inaktive websteder påvirker nøjagtigheden af ​​statistikken ligesom ikke alle platforme vælger at dele deres data offentligt. Endelig er der websteder, der ikke anvender traditionelle webopbygning værktøjer og derfor ikke kan genkendes som typiske websider (Web tribunal).

Blog post nummer 1

marina aagaard blog kom til 1. juli 2011. Ret sent i blogsfæren, fordi jeg troede, at det var teknisk svært at oprette en blog. Det er det ikke. Det er let(tere end man tror), men succesfuld blogging kræver et vist indhold og stabilitet. Indtil videre har der været over 2-3 millioner besøg på bloggen. Omtrent 25.-30.000 eller flere views om måneden.

Bloggen blev startet, fordi:

  1. Jeg brænder for at formidle og dele viden om emner, der kan gøre en forskel for fysisk og mental sundhed.
  2. Bloggen fungerer som arkiv for de mange artikler og noter, jeg har lavet til foredrag og undervisning på blandt andet Danmarks Trænerskole / Trænerakademiet / Aalborg Sportshøjskole, Danmarks Gymnastik Forbund / Danmarks Idræts-Forbund, DGI, samt Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.
  3. Bloggen fungerer som en web log (journal); jeg har skrevet dagbog (korte noter) så længe jeg kan huske.

De overordnede nøgleord er:

Hverdag Weekend Rejser

Egentlig som i nyhedsbrevet og min YouTube kanal:

Fitness Wellness World

Bloggen dækker over vidt forskelligt indhold. De 99,99 % med relation til sund(ere) levevis og wellness.

Hjernen og kroppen; motivation og vaner samt mad, motion, målrettet træning, ny forskning om kost, fysisk aktivitet, søvn, åndedræt med mere.

Desuden indlæg om specifikke træningsøvelser og programmer, også fra min egen træning, og siden 2015 også motionsevent oplevelser; som egne huskenotater og måske til inspiration for andre.

Siden 2016 og mere og mere om rejser eftersom jeg rejser en del (per 2023 medlem af De Berejstes Klub) og har besøgt over 60 lande og 600 byer. Jeg deler rejsebeskrivelser for at gøre andre nysgerrige på specielle rejsemål og for at dele erfaringer og nyttig viden, der kan gøre andres rejser lettere; gør ikke dette!

Blog post nummer 1000 og frem

Efter en meget langsom start, de første 6 år, har jeg i de sidste 6 år blogget jævnligt; først næsten dagligt, dernæst 3-4 gange ugentligt.

Undervejs skete der i 2010’erne det, at blogging blev ekstraordinært populært og en industri, hvor det handlede mere og mere om betalte indlæg og produktsalg. Det betød, at blogging næsten blev et skældsord, også pga. mange sager med bloggere, der lavede ‘skjult reklame’ for produkter på deres blogs.

Ærgerligt, for da jeg startede bloggen afprøvede og skrev jeg løbende uopfordret om bl.a. fitnessredskaber som jeg kunne lide, og det stoppede lidt på grund af den generelle produktomtale mistro og badwill. Det stoppede senere næsten fuldstændigt, da jeg i 2018 omkring blog post 1000 lod bloggen blive en del af blogportalen Bloggers Delight. Et samarbejde jeg bød velkommen, fordi jeg fik en del henvendelser fra interesserede firmaer, som jeg ikke selv havde overskud til at tage mig af. En del henvendelser er dog irrelevante: Mange henvendelser om produktlinks og samarbejder har jeg afvist. Jeg linker ikke til og skriver ikke om noget som jeg ikke selv anvender eller står inde for; til dato har jeg kun skrevet få artikler på opfordring; om bl.a. træningstøj, arbejdstøj, redskaber, interiør, rejser og diamanter!

I 2020’er blev blogging overhalet af instagramming; influencere bruger i dag primært fotos og videoklip med korte tekster. Aktuelt er der begrænset fokus på blogs som salgskanal.

Blog tekst plus fotos og grafik

Enhver har selv alle rettighederne til det, man skaber.

Man skal derfor spørge, indhente tilladelse, før man bruger andres fotos m.m. og angive den rigtige kilde (link).

Materialet på bloggen har jeg brugt utrolig meget (for meget) tid på:

Egne infografikker, tabeller og fotos.

Men tegning og fotografering er en af mine interesser, så jeg forsvarer det med at det er hobby.

Før fotograferede jeg med et Olympus spejlreflekskamera i en tidsalder, hvor man (jeg) brugte film og fremkaldte i mørkekammer. Tidligere fotograferede jeg med et Canon EOS 6, et lille (rejse) Canon M3 og en flad iPhone 6+ (indtil 2018): Nu med iPhone 13 Pro Max og Sony A7 mirrorless (lettere at rejse med). Nogle billeder er råbilleder, andre har jeg beskåret og behandlet i Adobe Lightroom og Photoshop. Ingen billedmanipulation – i form af de meget populære “forskønnelsesfiltre” – men jævnligt filtre for mere lys, klarhed, skarphed, kontrast eller farveforbedring.

Ind imellem har jeg købt fotos og vittighedstegninger, og har også fået lov til at låne materiale ved at kontakte forfatteren eller grafikeren direkte.

Ugens gang på bloggen

Mandag har jeg i et par år taget afsæt i et motivationscitat. Den type citater kan motivere, men også være ret overfladiske og letkøbte, så blog posten diskuterer eller kommenterer citatet og linker ofte til mere om emnet.

Tirsdag til torsdag handler det typisk om nyt inden for kost, fysisk aktivitet og motion eller kommentarer til andres artikler eller temaer i debatten.

Fredag og lørdag handler det om oplevelser af forskellige art og rejser og sightseeing i Danmark og udlandet (af og til er der rejseartikler i løbet af ugen, hvis jeg er på tur).

Søndag laver jeg et Ugen der gik indlæg. Af og til har det været lange indlæg med detaljerede historier. Andre gange – i travle perioder – kun korte opremsninger af dagens træninger og stikord om arbejdet. Halvkedeligt, dog altid med fotos, så indlægget som minimum fungerer som en foto post.

Ud over at der kommer nye til, opdaterer jeg løbende en del af indlæggene, så de stadig er relevante.

 

Dagens tal: Indlæg nummer 3000.

Tak fordi du læste – og måske læser – med.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik 38 2023: Forberedelser, fest og foredrag