Kost anbefalinger: Officielle danske og nordiske NNR 2023

Kost anbefalinger. Hvad er op og hvad er ned? Hvad er hvad? Hvor meget og hvor lidt?

Der er ingen grund til stor forvirring. Læs og følg de officielle anbefalinger i stedet for at blive stresset af modstridende udvandede og forvanskede råd på Instagram og Facebook. De officielle danske kostråd er baseret på de nordiske anbefalinger, NNR 2023, som er baseret på omfattende forskning.

I 2021 kom der nye danske kostråd og i 2023 lavede Fødevarestyrelsen udover den oprindelige grafik en grafik udformet som en cirkelmodel for overskuelighedens skyld. Modellen har ligesom den amerikanske MyPlate model stillet vand og mælk i glas ved siden af modellen.

Her under ses en grafik fra Videnskab.dk med en uddybning med anbefalet antal gram (de anbefalinger finder man også i den officielle rapport).
Grafikken er kun vejledende, fordi den nøjagtige mængde afhænger af kropsstørrelse (og kropssammensætning), helbredsstatus og aktivitetsniveau i hverdag og idræt.

I det følgende er der korte oversatte uddrag af de meget omfattende anbefalinger. Anbefalingerne for makronæringsstofferne fedt, kulhydrat og protein er uændrede i forhold til de seneste anbefalinger.

Grafik: Videnskab.dk har lavet en uddybning med anbefalet antal gram. Den er kun vejledende for mængden afhænger af kropsstørrelse (og kropssammensætning) og aktivitetsniveau er hverdag og idræt.

NNR 2023

I 2023 udkom der nye nordiske kostanbefalinger, Nordic Nutrition Recommendations, NNR 2023. Efter 11 år. De gamle blev kritiseret for ikke at følge med tiden. Problemet er, at der kræves ekstremt mange undersøgelser, for at der kan publiceres så vigtige anbefalinger:

Kosten er helt afgørende for overlevelse og livskvalitet; sundhed, velvære og præstationsevne. Derfor kan man ikke gætte sig frem eller drage forhastede konklusioner.

Her følger øverst en kort oversigt og nederst en diskussion af metoden fx frasortering af materiale.

Anbefalet indtag af makronæringsstoffer

Makronæringsstoffer er næringsstoffer, der kræves i relativt store mængder til energi og til at understøtte forskellige kropsfunktioner og overordnet sundhed. Disse omfatter bl.a proteiner, fedtstoffer, kulhydrater og fibre, som generelt giver omkring 17, 37, 17 og 8 kJ/g, henholdsvis.

Energimængden varierer noget blandt forskellige typer proteiner, fedtstoffer, kulhydrater og fibre. Alkohol er også et energigivende næringsstof (29 kJ/g), men ikke et essentielt næringsstof. Omregningsfaktorerne for joule og kalorier er: 1 kJ = 0,239 kcal; og 1 kcal = 4,184 kJ.

Makronæringsstoffer kan til en vis grad erstatte hinanden for at imødekomme kroppens energibehov. Det vil sige, at øges andelen af et makronæringsstof nødvendiggør det, at man reducerer andelen af andre makronæringsstoffer.

I den 5. udgave af NNR: Fedt 25-40 E%, kulhydrat 45-60 E% og protein 10-20 E%. Det er uændret i denne udgave af NNR (Box 2).

Næringsstofanbefalinger

Fedt 25 – 40 E %

Cis-monumættede 10-20 E%
Cis-polyumættede 5-10 E%
Mættede fedtsyrer <10 E%

Kulhydrater 45-60 E%

Kostfibre ≥25-35 g/d
Tilsat og ‘frit’ sukker <10 E%

Protein 10-20 E%

Intervallerne er defineret som intervaller for indtag (udtrykt som procent af total energi), der er forbundet med lav risiko for kroniske sygdomme, og samtidig sikrer tilstrækkeligt indtag af essentielle næringsstoffer.

Områderne er også baseret på tilstrækkeligt energiindtag og fysisk aktivitet for at opretholde energibalancen. Hvis et individ har et forbrug under eller over disse intervaller, er der potentielt øget risiko for en kronisk sygdom, samt øget risiko for utilstrækkeligt indtag af essentielle næringsstoffer.

Det er ikke muligt at bestemme et definitivt niveau for indtagsområde for makronæringsstoffer, hvor kroniske sygdomme kan forebygges eller kan udvikles. Derfor bør de anbefalede indtagsintervaller for makronæringsstoffer ikke være at betragte som en anbefaling, der sætter et fast indtagsniveau (RI, recommended intake).

Områderne er angivet for at give vejledning til kostvurdering og planlægning ved at tage hensyn den samlede kosts rolle for risiko for kronisk sygdom.

Udover andelen af protein, fedt og kulhydrater, er også vigtigheden af balancen mellem deres underkomponenter (f.eks. umættede fedtsyrer, fibre, aminosyrer) gradvist blevet mere tydelig.

De anbefalede indtagsintervaller for makronæringsstoffer varierer blandt aldersgrupper, og der er også nogle ekstra behov for gravide og ammende kvinder.

NNR (link nederst) indeholder detaljerede oplysninger for sundhedsprofessionelle og andre nysgerrige.

Baggrund

NNR 2023 indledes med baggrunden bl.a., at der findes mere end 3 millioner ernæringsvidenskabelige artikler publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Studiekvaliteten varierer dog betydeligt.

Ved opstilling af DRV’er og formulering af nationale FBDG’er, Food Based Dietary Guidelines, bør der kun anvendes veldesignede undersøgelser af høj kvalitet. Generelt betragtes systematiske reviews, SR, som metoden med den højeste kvalitet.

Adskillige SR’er er blevet offentliggjort inden for kost, ernæring og sundhed. Kvaliteten varierer dog, og kontrollen med risikoen for bias opfylder ofte ikke den standard, der er nødvendig for at informere nationale anbefalinger.

På grund af sponsorering fra kommercielle enheder og ideologiske organisationer er der blevet fremsat bekymring om skævheder i resultaterne af sådanne SR’er. For eksempel er der beviser for væsentlig bias i konklusioner fra industrisponsorerede systematiske reviews.

Det er blevet foreslået, at industrisponsoreret forskning vil resultere i højere sandsynlighed for en positiv konklusion sammenlignet med statsstøttet forskning (Hansen et al., 2019; Lundh et al., 2017).

Mens industriponsoreret forskning sandsynligvis vil være vigtig for ernæringsforskning også i fremtiden, er det grundlæggende vigtigt, at industrisponsorer ikke skal have nogen rolle i projektdesign, implementering, analyse eller fortolkning af resultater. Denne uafhængighed minimerer potentialet for bias.

NNR2023-projektet har overvejet alle SR’er. For at reducere risikoen for bias overvejede NNR2023 dog ikke SR’er bestilt eller sponsoreret af industrien eller organisationer med en forretningsmæssig eller ideologisk interesse. Kun SR’er bestilt af nationale fødevare- eller sundhedsmyndigheder eller internationale fødevare- og sundhedsorganisationer blev brugt som grundlag for at fastsætte DRV’er og formulere nationale FBDG’er. (…)