Gå dig i form foredrag: Gang og skridt fakta og inspiration

Bevæg dig på din måde: Alt tæller og det er aldrig for sent

Bevæg dig på din måde – helst 30 minutter om dagen – siger Sundhedsstyrelsen per 12. juni 2023.

De har sagt det før, men siger det igen; nu endnu tydeligere og mere motiverende.

Tre ting fremhæves:

  • Alt tæller [før var det “helst i 10 minutter ad gangen”]: Jo mere, du rør dig jo bedre er det.
  • Bevæg dig på din måde  – lav aktiviteter som gør dig glad.
  • Lav styrketræning to gange om ugen; børn og unge tre gange om ugen.

Bevæg dig på din måde

Før årtusindskiftet havde Sundhedsstyrelsen en kampagne, der hed Bevæg dig Bevar dig. Den var rigtig god, men måske ikke konkret nok. Nu er der en ny kampagne, hvor vigtigheden af små skridt – hvert skridt tæller – understreges, men også at der skal en vis intensitet til: Husk at blive forpustet!

Budskabet er: Kom op af sofaen og brug din krop mere, fordi:

  • Dit humør bliver bedre – et kæmpe plus i en tid, hvor den mentale sundhed halter.
  • Du får mere energi – et kæmpe plus en tid, hvor mange er drænet for energi pga. stress.
  • Du forebygger en lang række sygdomme.

Alt tæller “hvis bare du bliver forpustet af det”.

Lav-intensiv bevægelse tæller også, men høj-intensiv bevægelse giver flere fordele og hurtigere.

Det kræver hverken træningstøj eller  i fitnesscenter medlemskab. Det vigtigste er, at du kommer i gang. Jo mere, du rør dig, jo bedre er det. Og:

Det er aldrig for sent at komme i gang.

Undskyldninger, undskyldninger

Undskyldninger er ikke nødvendigvis dårlige undskyldninger, for de kan være reelle nok, men intet er vigtigere end dit helbred. Prioriter pleje af din krop, dig selv: Dit hjerte, dine muskler og din hjerne.

Sundhedsstyrelsen fremhæver nogle af de mest udbredte barrierer:

  • Jeg har ikke tid
  • Jeg har ikke råd
  • Jeg har ikke overskud

Og tilføjer beroligende: “Tænker du sådan, er du ikke alene” og uddyber, at næsten en million danske voksne bevæger sig alt for lidt til daglig.

I øvrigt er her forslag:

  • Motion kan helt kortvarig; så kort som 1, 2, 3, 4, 5, 10-15 minutter; mikrotræning
  • Motion kan være gratis; i natur og i outdoor fitness parker, eller derhjemme
  • Motion giver mere overskud; start blidt, gå gradvist frem og se selv

Infografik om motion for voksne:

Bevæg dig på din måde grafik SundhedsstyrelsenI en travl hverdag kan 30 minutter måske lyde af meget.

Budskabet er endelig:

  • Du skal ikke nødvendigvis ud og løbe 30 minutter hver dag
  • Lidt fysisk aktivitet ofte er bedre end ingenting, og alt tæller med
  • Du kan prøve at få de 30 minutter ind i din hverdag ved at tilføje nogle enkle gode vaner

Veje til nye vaner

Sundhedsstyrelsen fremhæver blandt andet følgende veje til nye vaner:

  • Find de nemme sejre – tag trappen, gå ned for at handle, tag cyklen til arbejde, parker bilen lidt længere væk, stå af bussen et par stoppesteder før og gå resten af vejen.
  • Lav aktiviteter, der gør dig glad, og som du nemt kan lave. Dans i stuen, gå en tur med en god lydbog i ørerne, spil fodbold med ungerne eller lav knæbøjninger foran tv’et.
  • Start langsomt ud og øg gravist over nogle uger.
  • Sæt realistiske mål og ros dig selv, når de er nået.
  • Brug en af mange gode apps, der kan inspirere til fysisk aktivitet.
  • Vær ikke for hård ved dig selv, hvis du misser dit mål. Giv dig selv en dags pause, glem nederlaget og start igen.

Det sidste råd er væsentligt. Sæt barren højere for dig selv på den lange bane, for du kan mere end du tror, men sæt barren lavere i hverdagen, for selv de bedste oplever udfordringer med at nå det hele og nå alle mål til daglig.

God motionslyst!

Se mere:

Se flere tips på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Helst 30 minutter om dagen

Se tips om kortvarig motion til hjemmetræning:

Mikrotræning: Hvad er det?

Mikrotræning bog

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gå dig i form foredrag: Gang og skridt fakta og inspiration