Søvn og søvnfremme: Sov bedre fra nu af

Bilen, min bil: Menneskets bedste ven?

Bilen? Menneskets bedste ven: Bilen. Overskrift i Mandag Morgen 12.1.2023.

Brødteksten lød: Engang købte man en bil, fordi den kunne køre hurtigt, sikkert og pålideligt. I dag er den funktionalitet underforstået – det er helt andre argumenter, der gør udslaget, når kunderne skal overbevises. Det handler ikke om at komme fra A til B, men om hvordan man har det undervejs.

Det er jeg delvis enig i.

Bilen

Bilen Bugatti Veyron Autostadt Marina Aagaard blogBilen Bugatti Veyron Marina Aagaard blog Artiklen handlede nu ikke særligt om benzin- eller dieselbiler, men el-biler: Fremtidens biler lige nu.

“Man siger, at biler er blevet computere på hjul, og det afspejler sig i, at januars store amerikanske messe for forbrugerelektronik, CES i Las Vegas, i de senere år er blevet den vigtigste begivenhed for lancering af nye biler. Her viser bilfabrikkerne deres ’konceptbiler’; prototyper, der ikke nødvendigvis fungerer i praksis, men som antyder de fremtidige funktioner, der er under overvejelse. De koncepter, der blev vist frem i sidste uge, giver et ganske godt indtryk af, hvordan selve ideen om, hvad en bil er, og hvad den skal kunne, er under forandring.”

Elbiler og hybridbiler vinder mere og mere frem efterhånden som batterierne bliver bedre og lade-netværket mere udbredt. Og indmaden i selv mindre biler er flot, futuristisk og funktionel. Klassiske, almindelige, biler med brændstof og analoge visere er nok snart antikviteter:

Ovennævnte fotominder viser ikke elbiler, men en fremtidsagtig klassisk bil: Bugatti Veyron, gadebil med en topfart på over 400 km/timen som seet i TopGear. Her set i Autostadt, Wolfsburg, og i Hamburg (special edition malet som porcelæn).

Min bil

Nye biler kan alt muligt. De er nærmest selvkørende og veritable underholdningscentre med superlyd og tv (til bagsædepassagerer) og avancerede navigationscentraler til ruten og bilens mange funktioner.

Bilen Min Audi Marina Aagaard blogSådan en bil har jeg ikke endnu. Jeg har en ældre dieselbil, en god gammel ven, der kører mig trygt og sikkert fra A til B. Med et enkelt, overskueligt instrumentbræt – med rigtige visere.

Med firehjulstræk, quattro, så den klarer også vinteren (og skiferier):

Pålideligt fra sted til sted er vigtigst, men selvfølgelig betyder det også noget, hvordan man har det undervejs.

Bilen display Marina Aagaard blog

Size matters (størrelse betyder noget)

Størrelsen gør en forskel for mig. Jeg har kørt Mazda 121, den første rigtige mikrobil, og den var fantastisk. Jeg har også kørt andre mikrobiler, og de kører problemløst fra A til B i byen, men imellem tung trafik på landevejen og motorvejen føler jeg mig mindre tryg end jeg gør i en stor “kasse”.

Desuden er det vigtigt, at der er plads i bilen; til omkring otte stepbænke, store bolde, kettlebells, vægtstænger og andet udstyr til undervisning og kurser.

The look

Eftersom bilen fungerer som kassevogn, synes min mand, at jeg måske burde have en sådan i stedet. Men det vil jeg nødig: En bil må gerne se godt ud (genial fotografik; ukendt) – og jeg bliver glad, når jeg ser på min bil udefra og indeni.

Interiøret var også flot engang, sort læder, men det er nu ret slidt, ikke mindst af Rex, som har trampet rundt på bagsædet, der har fået udtalt “patina”.

Sound experience

For mig gør god lyd også forskel. Tilfældigvis er min gamle bil, som jeg købte brugt, heldigvis udstyret med et B&O-anlæg, så der er masser af musik på turen.

Sanseoplevelser

Bilen kræser for alle sanser: Ud over lys (udseende og godt udsyn) og lyd (fra højtalerne) er der også varme og massage i forsæderne; hygge-funktioner, som jeg jævnligt bruger, når jeg kører af sted i nattens mulm og mørke.

Min drømmebil?

Bilen Menneskets bedste ven Marina Aagaard blog Audi R8 AutostadtEr stadigvæk en ny model af min aktuelle bil, A8, men prisen er astronomisk; så det er beklageligvis ikke aktuelt i øjeblikket.

Min drømme-drømmebil er sportsvognsmodellen, R8, som jeg prøvekørte for år tilbage (foto af hhv. ukendt og eget foto fra Autostadt, Wolfsburg). Perfekt køremaskine. Realistisk set matcher den dog ikke mine reelle behov, eftersom der ikke engang er plads til en kuffert i bilen!

Når de firehjulede alle bliver elektrificerede, bliver drømmebilen nok en E-tron, der dog har hård konkurrence af strømlinede Tesla.

Læs mere:

MM: Menneskets bedste ven: Bilen

Mig og min (drømme)bil

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvn og søvnfremme: Sov bedre fra nu af