Af Marina Aagaard, MFT

Nyd din ferie! Nægt at være slave af kalorietælling og dårlig samvittighed. Luk øjnene for øjeblikkets mange artikler med tabel efter tabel med kalorietal og stressende bliv-slank-på-ferien tips. Alting med måde.

Pandekager_med_is_Marina_Aagaard_blogEn favorit: Pandekager med is. En (sundere) ferieversion; lidt mindre af det hele.

 

Slap af. Dårlig samvittighed stresser og modvirker fedttab, fin form og fornøjelse.

Lige nu fortæller utallige artikler om, hvor mange kalorier der er i snacks, pasta, pizza, is, iskaffe, vin, øl og spiritus; føde- og drikkevarer som mange forbinder med ferie.
Lægger man desuden tallene sammen, giver det helt astronomiske tal; glem det hellere.

Pasta_Zadar_Croatia_Marina_Aagaard_blog

Man ved jo nogenlunde, hvad der ikke er særlig sundt, så man kan søge at afbalancere udskejelserne og hold kroppen i gang med masser af ferieaktivitet, så udjævner det sig.
For mange bliver ferien nok ikke ligefrem slankende, men at holde vægten er et fint mål.

Tomatoes_Onion_Olives_Hammamet_Tunesia_Marina_Aagaard_blog

Spis smart; fornuftigt det meste af tiden og hvis ønsket mindre fornuftigt en mindre del af tiden: Spis efter 80-20 % reglen eller for de meget sunde: 95-5 % …
Du kan også være helt ligeglad og acceptere at der ryger ekstra kilo på i løbet ferien.

Pizza_BMW_2015_IMG_8042

Det man til gengæld bør sørge for er, at kroppen kan holde til at at feste og holde ferie uden at ‘gå (sukker)kold’, så man bør holde blodsukkeret rimeligt stabilt:

En kombination af kulhydrater, protein og (sundt) fedt i alle hovedmåltider:
Kød, fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, ost eller yoghurt samt olie, nødder, pesto, avocado, oliven, smør eller fløde – og groft grønt. Protein og fedt sikrer at fedtforbrændingen opretholdes, appetitreguleringen fungerer bedre og blodsukkeret holdes stabilt.

Masser af grøntsager (og lidt frugt) gavner; det mætter, det giver energi, det giver vigtige vitaminer og mineraler. Mange steder er der næsten ingen grøntsager til hovedretterne, så man bør selv bestille (ekstra) grøntsager til.

Pasta, ris, brød og kartofler? Nyd som vanligt med måde eller udelad; spis ‘let mad’.
Vælg det ene eller det andet, men ikke alt i et måltid (minus brød og pasta). Spis med velbehag, langsomt; tyg 25-50 gange; maden smager af mere, nydelsen varer længere.

Øl, vin og spiritus bør som altid nydes med måde. Ikke alene for figurens og formens skyld, men også for hjernens og helbredets skyld. Man kan lade sig beruse af andre ting.
For hver genstand, man nyder, bør man indtage et glas vand for at undgå dehydrering, og gerne indtage lidt fedt og protein til; ost eller nødder, så blodsukkeret holdes stabilt.

Sala_Thai_Hamburg_drink_Marina_Aagaard_blogEksotisk? Ja. Thailand? Nej. Sala Thai restaurant i Hamburg, Tyskland. på dagstur.

 

God appetit og rigtig god ferie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s