Fitness wellness rejse: Stavanger, Norge

Af Marina Aagaard, MFT
En lille ferie er også en ferie!
Ferie fremmer restitution og præstation.
Er der ikke mulighed for en rigtig ferie, kan man gøre en tur ud af en arbejdsrejse eller lave en forlænget weekend om til ferie; fx et mini-krydstogt til Norge.
Sidste weekend tog jeg med manden min med superfærgen MS Bergensfjord på kursusarbejde i Norge, men nåede at lade op – holde mini-ferie – to dage i Stavanger inden træningen i Sandnes.
Norge er et af verdens smukkeste lande (og rigeste på grund af olien), men desværre også et af de dyreste, uheldigt, fx en bøf 330 NOK og en bilvask 399 NOK.
Stavanger
I alt er der cirka 5 millioner nordmænd og i Stavanger (og nabobyen Sandnes) og området omkring Stavanger, som er Norges tredjestørste byområde, er der cirka 130.000 indbyggere.
Stavanger blev grundlagt i år 1125, da Stavangers katedral blev færdiggjort. Byen rummer en blanding af bygninger fra mange tidsaldre, i byens centrum er der især mange 1800- og 1900-tals træhuse, som giver et idyllisk indtryk … og så er der masser af vand og havnefront.
Ud over de gamle huse i bykernen, har Stavanger som centrum for Norges olieindustri mange store moderne firmadomiciler og spændende nye (bolig)byggerier samt spændende kunst og progressiv street art.
Også det interessante Norsk Oljemuseum, The Norwegian Petroleum Museum (foto her over og her under), er spændende designet og et besøg kan varmt anbefales, hvis man synes geologi, maskineri, boreplatforme, museer og en glidetur gennem en evakueringssliske er spændende (tjek, tjek, tjek).
Ved Oljemuseet ligger Geoparken (her over); en anderledes og eksperimenterende bypark, der tester nye former for genbrug af både ideer og materialer fra petroleumsindustrien:
Hvert år er der i Stavanger en ONS, Offshore Northern Seas, kongres med det sidste inden for olie og gas industrien. Det er typisk sidst i august måned, så byen er fyldt med kongresdeltagere (i den periode skal man booke hotel i god tid).
Stavanger bus skur reklame for subsea 7. Er det bare mig eller er denne reklame ikke lidt mere cool end en typisk busskur tandpasta- eller hårshampoo-reklame?
Vandalisme eller street art?
Danske Louis Poulsen Pullert udendørslamper
på hele havnepladsen – med ny bemaling.
Hotel 1: Scandic Stavanger City. Hotellet er flot og fyldt med designdetaljer. Der er træningscenter, men det blev ikke denne gang, fordi jeg trænede mit kropsvægt program på værelset – og ellers havde travlt med at spis; maden var i top.
Morgenbuffet med økologisk. Ahhhh. Sådan!
Ordnung muss sein. Norge style.
Fx laks i små skåle. Guf.
Hotel 2: Quality Hotel Residence (Nordic Choice Hotels), Sandnes. Lignede et ret almindeligt hotel uden de store armbevægelser, men en lille bog på værelset med påskriften “Få meg ut herifrån” fortalte en anden miljøbevidst, historie bl.a. denne:
Alle våre hoteller har installert økoheis (økologisk elevator a.k.a. trappe). Smart for hotel (og natur); energibesparende og smart for en selv; bedre for kroppen.
Brochuren fortalte også om løberuter og kropsvægttræning på værelset – genial ide – og hvordan man kan / bør undgå madspild og vandspild. Et seriøst godt initiativ.
Stavanger street art murmaleri installation:
Old-school graffiti (kalligrafi).
Dyrelivet i Stavanger; hvaler, bævere, giraffer!
Outdoor fitness anlæg eller kunst?
Skadestue for iPhones! Hver by burde have en.
Bygningsbilleder fra Stavanger området:
Sandnes (tæt ved Stavanger) Vågen Videregående Skole og Gym og Turn bygninger.
Dyster kunst: Sverd i fjell (Swords in Rock) ved Hafrsfjord fjord. Mindesmærke udenfor Stavanger med tre kæmpesværd i klippen til minde om slaget i Hafrsfjord i 872. (Fritz Røed, 1983).
Kunst på fire hjul: Når en el-bil er lækker: Tesla. Dem var der mange af i Norge.
Bemærk nummerplade EL (ses på el-bilerne).
Street art (PR) på en anden måde: Bil på mur. Set før, men hjulsporene var nye.
Stavangers måske mest populære attraktion; Preikestolen. En klippe med fremspring 600 m over Lysefjorden; kræver vandretur på 3-6 t T/R (læs: er turen værd).
Alt det på bare et par dage. En lille ferie kan også være en ferie.
Overvej det.
Følg min Blog HER og Instagram HER
Ingen kommentarer endnu