Bedre Cardiotræning: Roning på roergometer

Cardio roning med strakte eller bøjede ben?

Af Marina Aagaard, MFT

Rotræning er alle tiders til cardiotræning, dvs. kredsløbstræning, og fedtforbrænding. Til gengæld er det væsentlig at teknikken er i orden, så træningseffekten maksimeres og risikoen for overbelastning minimeres.
Dagens spørgsmål er relevant for mange fitnesstrænende: Det handler om benarbejdet under træning i romaskine, roergometer. 

cardio roning med strakte eller bøjede ben konditionstræning Marina Aagaard blog fitness

Cardio roning

Jeg træner i romaskine og vi har i klubben forskellige opfattelser af, hvor meget knæene skal strækkes i forbindelse med frasparket.
Hvordan skal knæenes stilling være?

1. helt strakte knæ eller
2. let bøjede knæ

Jeg har lært, at det ikke er godt når leddene kommer ud i yderstillinger, men gælder dette også i forbindelse med roning?

Knæene skal strækkes i forbindelse med frasparket – med kontrol. Det vil sige, at man strækker naturligt ud uden at låse knæleddet.

Til gengæld skal man ikke tænke ‘let bøjet’, for så kommer man ofte til at bøje benet for meget, dvs. man træner ikke med fuld kraft eller fuldt bevægeudslag.

Bøjede eller strakte led

Det det samme gælder i styrketræning. Mange træner med let bøjede led for at beskytte dem, men faktisk er det bedre at strække ud med kontrol, til strakt men ikke låst; så træner man med fuldt bevægeudslag og bruger musklerne i deres fulde længde og bevæger leddet, som det er designet til.

Det med, at det ikke er godt, at leddene kommer ud i yderstillinger, skal normalt forstås sådan, at man skal undgå at overstrække (ud over yderstilling) og især med for høj belastning eller for høj hastighed uden kontrol.
Under træning er målet at styrke både de muskler, der udfører bevægelsen, og de muskler der har til funktion at stabilisere kroppen og kropsdelen også i ‘yderstillinger’.

Læs mere om rotræning i dette indlæg: Top tip til bedre cardiotræning: Rotræning.

Rigtig god træningslyst!

Har du spørgsmål til træning
eller kommentarer?
Dit input er meget velkomment.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedre Cardiotræning: Roning på roergometer